den 24. – 25
marts 2006 på Brandbjerg Højskole - med tilmelding senest
15. marts
NB opdateret d. 11.03.06 med
mere præcist program med vægtning af et fremtidigt ”fællesinitiativ” –
koordinerende paraply?
kl. 14.30- 15.00 Ankomst
og indkvartering
kl. 15.00-15.30 Velkomst
og præsentation
kl. 15.30-16.20 Foredrag
Biskop Kjeld Holm: Angst og mod
kl. 16.30-18.00 Morten Kjærum: Kort historisk rids over
dansk udlændingelovgivning fra
1983.
Oplæg
i øvrigt ved:
Forfatteren Stig Dalager,
læge og psyk. Bente Rich,
advokat
Bjarne Overmark,
et
medlem Folketingets opposition
Cases:
Menneskeskæbner i klemme
kl. 18.00-19.00 Aftensmad
kl. 19.30-21.00 Diskussion
i grupper
Erfaringsudveksling,
fælles tiltag,
fælles
platform
21.00- ?? Cafe
med underholdning.
Sergio
Marini fra Emigrantspor
synger og spiller
oplæsning Stig Dalager
kl. 8.00-8.30 Morgenmad
kl. 9.30-10.00 Oplæg
til workshops
kl. 10.15-11.25 Workshops:
Traumatisering
og asylcentre (v.psyk. Annemarie Gottlieb & psyk. Bente Rich)
Sprogcentre,
integration og arbejdsmarked (v. sproglærer Britt
Lægsgaard)
Hvad
er vi oppe imod i juraen? (v. advokaterne Anne Land og Hans Boserup)
Events- idebank (v. journalist Kjeld
Pries)
kl. 11.30-12.50 Diskussion
i plenum, fremlæggelse af forslag til vedtagelse, fælleserklæringer og
arbejdsplaner
kl. 13.00-13.50 Middag
kl. 14.00-14.30 Oplæg
til høring
kl. 14.30-16.00 Offentlig
høring
ordstyrer Henrik Rosager, Center for Konfliktløsning.
I panelet: prof. dr.teol Svend Andersen, forfatteren Stig Dalager,
psyk. Bente Rich, advokat Hans Boserup og
læge Anne Nielsen
Kaffe
kl. 16.00-16.30 Afrunding
og afrejse
munde ud i et konkret forarbejde til et arbejdsfællesskab.
NB. DET VIL VÆRE MULIGT KUN AT DELTAGE I DEN ENE AF DAGENE
Kære alle sammen.
Dette var indbydelsen til Landshøring på Brandbjerg Højskole. Den må gerne videresendes til nogle, I mener vil være interesserede i det fælles formål.
…
Baggrunden for landshøringen er de senere års udvikling for vort land:
Stadig større polarisering, stadig mere fremmedangst, vrede og fordomme fra både "os", danskere, og "de andre", fremmede. Regningen herfor betaler især flygtninge og asylansøgere. De mange sørgelige udvisningssager, "nitterne" i "asyl-lotteriet", og den seneste tids hetz og frygt får os til at kalde til landshøring med forudgående oplæg og diskussion.
Høringen planlægges af "Præsteinitiativet 2005-06" . Vi har kontakt til andre faggrupper og græsrodsbevægelser, der har meldt sig med kritik af udviklingen i vores holdning til fremmede, herunder særlig problemer i asylreglerne. Vi forventer, at mange forskellige grupper og enkeltpersoner vil deltage i arrangementet.
Blandt deltagerne vil være advokater, journalister, læger, lærere, psykiatere, psykologer, socialarbejdere, teologer og præster samt repræsentanter fra lokale og regionale grupper.
Høringen vil finde sted på Brandbjerg Højskole v. Vejle
Fredag den 24.- lørdag den 25. marts 2006
Se skolens adresse nedenfor!
Arrangementet begynder fredag eftermiddag med foredrag, oplæg og gruppedrøftelser, hvor de enkelte grupper kan belyse deres erfaringer med asylansøgeres vanskeligheder og bud på, hvorledes de kan afhjælpes. Det skal drøftes, hvordan vi i fællesskab kan arbejde for en ændring af flygtninges vilkår i Danmark og genskabe en praksis, der bygger på humanitære værdier. Lørdag foregår den egentlige offentlige høring, hvortil pressen er indbudt.
Blandt mange stikord kan nævnes:
Polarisering og marginalisering
Samtale og debattone
Torturofre og Post Traumatisk Stress Syndrom
Mulighed for(eller mangel på) humanitært ophold
Hjemsted i farlige lande og farlige områder, herunder krigszoner
Udvist - og hvad så? ulovligt ophold uden lægehjælp!
Tvangsskilsmisser
Usikkerhed om det retlige grundlag (lovens mange mulige udlægninger)
24-årsreglen og tilknytningskravet anvendt på flygtninge
Nedskæringer på sprogundervisningen
De nye krav til statsborgerskab
Ytringspligt
Fælles fodslag
Det vil glæde os, om du trods den korte frist vil deltage og delagtiggøre andre i din viden på området! Hvis du er med på arbejdet for et fortsat samarbejde på fælles platform, bedes du tage forslag med til fælles formål. Jo enklere og kortere, jo bedre!
Da vi og denne høring ikke er på finansloven, må vi forudse, at alle deltagere selv skal betale for deltagelsen. Høringen udgør til gengæld et stykke arbejde, der kan komme mange mennesker til gavn, der nu kommer i klemme i "Asyl-lotteriet".
Brandbjerg Højskole vil sørge for måltider og indkvartering (på dobbeltværelser) fra fredag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Vi har fået en specialpris, som er vi nødt til at bede jer om at betale selv. I prisen er ikke inkluderet drikkevarer til måltiderne. Nogle enkeltværelser kan stilles til rådighed mod en beskeden ekstrabetaling.
Pris for fredag-lørdag, måltider og overnatning: kr. 500
Pris for kun fredag kr. 152
Pris for kun lørdag kr. 197
NB. DET VIL ALTSÅ VÆRE MULIGT KUN AT DELTAGE I DEN ENE AF DAGENE
Ved tilmelding indbetales beløbet på "Præsteinitiativets" konto i
Sparekassen Kronjylland, Assens Afdeling, 9550 Mariager
reg. nr. 9322 konto-nr. 000 33 324 62
Husk at angive navn ved betaling af beløbet!
Hvis din betaling indløber sent, husk da at tage kvittering med til høringen.
Brandbjerg Højskoles adresse: Brandbjergvej 12, 7300 Jelling
Kørselsvejledning kan tilsendes.
Tilmelding til Bodil Hindsholm Hansen, Udbyneder Præstegård, 8970 Havndal,
tlf. 86 47 02 25, e-mail: bhh@km.dk
Angiv venligst på tilmeldingen postadresse og tlf.-nr., e-mail adresse. Profession og gerne relation til flygtningearbejdet (f.eks. medlem af netværk, forening eller støttegruppe)
Nogle af jer har fået denne indbydelse tidligere men:
Selvom der nu er 55 tilmeldte, så er der STADIG PLADS TIL FLERE OG DET ER AFGØRENDE AT VI BLIVER ET BREDT FORUM FOR AT NÅ ET GODT RESULTAT
Så hvis du endnu ikke har fået en påtænkt tilmelding afsted så kan det stadig nås
.
NB: Af hensyn til det praktiske arrangement skal vi have tilmelding senest den 15. marts
"Præsteinitiativet 2005/06"
Helle Myken,
Knud-Erik Lægsgaard,
Bodil Hindsholm Hansen
Som nævnt er det pr 11. marts især ønskeligt med flere tilmeldinger af ildsjæle der aktuelt arbejder med at hjælpe flygtninge med asylsager og andre problemer med udlændingemyndighederne - og således at alle aktive flygtningevennegrupper og netværk i Danmark er repræsenteret for at kunne opbygge et effektivt koordinerende flygtningehjælper-netværk. (Altså opbygge et arbejdsfællesskab, men med bevarelse af de nuværende gruppers identitet og selvstændighed.)
munde ud i et konkret forarbejde til et arbejdsfællesskab.
Det kunne også være ønskeligt med deltagelse fra erfarne politifolk og embedsfolk i øvrigt fra den statslige og kommunale administration af den stramme flygtningepolitik som er blevet engageret i flygtningenes situation - og ikke mindst asylmodtagere som nu er engageret i at hjælpe andre asylsøgere, og asylsøgere som har muligheden?.
Men alle ildsjæle engageret i asyl- og flygtningearbejde både fra organiserede grupper som enkeltpersoner er velkomne til at melde sig og altså senest d. 15. marts
(lagt på af Arne Hansen d. 11. marts efter aftale med Bodil Hindsholm.)
Oplæg til arbejdet i workshoppen
Et fremtidigt” fællesinitiativ” – organisation og arbejdsgrundlag.
lørdag formiddag d. 25. marts
D. 7. marts 2006
Kære tilmeldte eller interesserede i høringen på Brandbjerg Højskole den 24.-25.marts
Siden vi begyndte arbejdet med at tilrettelægge høringen på Brandbjerg Højskole, er ønsket om, at 2-dages-arrangementet skal munde ud i et konkret forarbejde til et arbejdsfællesskab blevet udtalt stærkt fra forskellig side.
Dette vil komme til at præge lørdagens workshops, plenum og den afsluttende offentlige høring.
Som afsæt for dette arbejde sender planlægningsgruppen fra "Præsteinitiativet" hermed et forslag ud. Det er tænkt som et diskussionsoplæg og har i høj grad foreløbighedens præg. Lørdagens diskussioner kan ændre meget i dette udspil, men vi håber, de vil have et konkret og konstruktivt resultat.
Hvis modtageren af dette oplæg er kontaktperson for flere andre, skal jeg bede om, at dette videresendes.
Med venlig hilsen Bodil Hindsholm Hansen
"Præsteinitiativets" arbejdsgruppe
Forslag til organisationsform og arbejdsgrundlag for en fremtidig fælles platform,
arbejdstitel: "Fællesinitiativet"
1.
Navn
Vi skal finde et godt navn for "fællesinitiativet"
Forslag fra os:
"Folkeinitiativet" (eks. Folkeinitiativet for anstændig (eller human) flygtningepolitik)
"Folk og Flygtninge"
Foreslået i øvrigt har været "Tolerancebevægelsen", "Fællesskabet"
Der kommer formentlig et slående godt forslag til "fællesinitiativet"s navn
2.
Organisationsform
Vi foreslår at, "fællesinitiativet" er organiseret som et it-netværk med en fælles hjemmeside og indbyrdes samarbejde mellem eksisterende foreninger, netværk, grupper og enkeltpersoner.
Alle foreninger, netværk og grupper beholder deres selvstændige profil, arbejdsform og organisation.
Nærmere om organisationsformen, f.eks. talsmand/-mænd, styregruppe, kontaktpersoner må drøftes på høringsarrangementet på Brandbjerg Højskole.
Der modtages med taknemmelighed forslag dertil!
3.
Økonomi
Vores forslag:
Til driften opkræves et årligt bidrag på min. ...kr. pr enkeltmedlem og ...kr. pr. netværk eller forening. Der søges derudover støtte i fonde m.v. til ansættelse af lønnet arbejdskraft.
4.
Hvem kan optages?
Alle foreninger, netværk, grupper og enkeltpersoner, der kan tilslutte sig "fællesinitiativets" målsætning, kan optages.
5.
Det praktiske arbejde
Det praktiske arbejde former sig efter den enkelte forenings, gruppes eller netværks principper.
Grupperne støtter, hjælper, informerer og inspirerer hinanden gensidigt gennem det interne netværk såvel som gennem arrangementer og aktioner.
6.
Målsætning
Meget løseligt skitseret lyder vore forslag:
"Fællesinitiativets" formål er at arbejde for en ændring af den danske flygtningepolitik, så landet atter har en human flygtningepolitik og at arbejde for en holdningsændring, så mennesker af anden herkomst ikke behandles ringere end danskere.
Forfulgte må ikke udvises fra Danmark, men skal have asyl:
Dvs. mennesker, der er flygtet fra forfølgelse på grund af
etnisk tilhørsforhold,
politisk overbevisning,
religiøst tilhørsforhold,
køn og social gruppe
krig, borgerkrig eller borgerkrigslignende tilstande
Familier til flygtninge må ikke splittes ad ved udvisning fra Danmark, og der skal indføres et særligt hensyn til børnene.
Ved alvorlig sygdom, hvor der ikke foreligger asylgrundlag, skal en læge vurdere sygdommens alvor og konsekvenserne ved ophør af behandling. Er sygdommen livstruende eller vil behandlingsophør medføre handikap for den syge, skal der gives humanitært ophold.
Sagsbehandlingstiden fra ansøgningens indgivelse til afgørelsen må være til max. 1 år.
Overskrider udlændingemyndighederne denne frist, eller begås der andre graverende fejl, skal der gives adgang til asyl.
Flygtninge, hvis sager har trukket ud i årevis på grund af afslag og genoptagelse, skal nu tildeles asyl eller humanitært ophold. Årelang uvished er umenneskelig og stærkt nedbrydende.
Asylcentrene skal nedlægges.
Asylansøgere skal have tilbudt en midlertidig bolig og have mulighed for at arbejde. Børnene skal have ret til undervisning i dansk skole, ligesom alle voksne skal have tilbud om intensivt kursus i dansk sprog og danske forhold. Det vil lette den senere integration.
Alle asylansøgere skal modtages med et sundhedstjek (med inddragelse af tropesygdomme, tb og andre smitsomme sygdomme). Torturofre skal tilbydes behandling for såvel fysiske som psykiske sygdomme og mén.
Vedr. muligheden for at erhverve dansk indfødsret:
Der skal stilles krav om danskkundskaber på niveau med "Dansk 2".
Der skal være mulighed for dispensation fra krav til dansk sprog og kultur for flygtninge med traumer efter f.eks. krig eller tortur (PTSD).
I al foreløbighed
Bodil Hindsholm Hansen, "Præsteinitiativet"