7.05.2006
Kapitalistisk markedsøkonomi
er udemokratisk og ufredelig.
"Den fri verdens helt igennem demokratiske markedsøkonomi " skriver Ebbe Sønderriis d. 4.05.06 i sin leder i min avis Dagbladet Information.
Jeg vælger at opfatte det som ironi al den stund at man stadig stemmer efter høvder indenfor det kapitalistiske systems udbudsaktører på det frie marked.
Og det er jo modsat efter hoveder som i andelsbevægelsen, hvor man var stolte af sit demokratiske princip at alle involverede mennesker havde samme værdi – lige som i de demokratiske politiske systemer. For slet ikke at tale om kollektivt ledede virksomheder med direkte medarbejderdemokrati
Og på forbrugersiden så er det stadig den rige der har som kan få og den fattige som må gå, som i ”Sørens far har penge” .
Og hvilke sociale og miljømæssige følger giver det når vi ophøjer et brutalt system der bygger på kortsigtet egoisme til noget helligt? Et system som for dog at fungere en smule retfærdigt kræver politisk demokratisk styring af nogle mennesker som kan se ud over deres egen næsetip. Altså helt i modsætning til hvad det kapitalistiske markedssystem ellers opdrager os til at lade være med.
At ”den frie verdens” dynamiske men grundlæggende modsætningsfyldte plutokratiske og meritokratiske kapitalistiske ”markedsøkonomi” hvor alle de konkurrerende virksomheder har en indbygget drift mod med alle midler at skaffe sig monopolistiske markedspositioner nu ”går sin globale sejrsgang” henover alle gamle formelt demokratiske politiske strukturer og kun efterlader sig korrumperede hegemoniske magthavere som Bush og hans slæng som på oliemagnaternes og våbenfabrikanternes nåde producerer fjendebilleder og krig og menneskers følgelige frygt og alles kamp mod alle – det er vel egentlig vores største udfordring for at skabe en fælles bæredygtig fremtid for os alle.
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn
Post@arnehansen.net