REGERINGENS ASYLPOLITIK ER KRÆNKELSE AF

MENNESKERETTIGHEDER

 

 

 Mandag d. 19. juni hang endnu en asylansøger - denne gang fra Iran - sig i sit værelse ved Hanstholm asylcenter. Majid Samari var 37 år gammel og fik I fredags afslag på asyl i Danmark og skulle derfor sendes tilbage til Iran. Han har efterladt sin kone og et barn i Iran.

 

Majid forsøgte at begå selvmord en gang i sidste uge, men blev han reddet. Trods dette selvmords forsøg, blev han efterladt til sig selv. I mandags forsøgte han endnu en gang at begå selvmord og denne gang lykkedes det ham at tage sit liv!

 

Takket være Dansk Folkeparti, og Anders Foghs regering, som flittigt har sørget for at tilføje endnu en sort side til Danmarks samvittigheds bog.

 

Ja, takket være dem med deres umenneskelige asylpolitik der har skabt en stærk psykisk belastende og ødelæggende tilværelse ikke mindst for voksne, men også for mange børn der er vokset op under de danske asylcentres elendige forhold.

 

Hvor mange asylansøgere skal der ofres for I bliver tilfredse?

Hvor mange børn og voksne skal der erklæres deprimerede, desperate eller fysisk og psykisk syge til at opnå et værdigt liv?        

Hvor mange asylansøgere skal der hænge sig eller begå selvmord, før at asyl situationen bliver ændret her i landet?

 

Enhedslistens Antiracistiske Udvalg lægger hermed ansvaret for de mange asylansøgeres tragiske selvmord i de senere år, hos VK regeringen og deres parlamentariske støtte parti, nemlig Dansk Folkeparti.

Vi anklager hermed denne regering, Anders Fogh og Pia Kjærsgaard for krænkelse af menneskerettigheder i Danmark.

 

Vi vil derfor opfordre alle danskere og etniske minoriteter til at protestere intensivt mod den danske regerings umenneskelige asylpolitik.

 

Enhedslisten Antiracistiske Udvalg kondoler hermed Majids kone og barn ved den tragiske begivenhed. Vi støtter derfor de strejkende asylansøgere og andre sympatisørers kamp for et anstændigt liv her i Danmark.

 

Længe live solidaritet

Enhedslistens Antiracistiske Udvalg

Torsdag den 22.juni 2006

 

Man kan skrive under mod regeringens umenneskelige asylpolitik på http://www.arnehansen.net/060624saetdinunderskrift1.doc