|
|
|
Salamimetoden er en yderst effektiv måde at fratage
mennesker rettigheder, ejendom og i sidste ende deres liv. Hermann
Göring og Heinrich Himmler i 1941, der begge var særdeles
velbevandrede i denne metode som Dansk Folkeparti er i fuld færd
med at oversætte til dansk
Arkivfoto
|
|
|
|
|
|
|
|
|
[INTERMETZO]
Hvorledes det
nuværende flertal umenneskeliggør det menneskelige
Salamimetoden som
princip mennesker imellem anvendes som udtryk, når man vil forklare,
hvorledes man lidt ad gangen tager noget fra folk, eller for at blive i
metaforen skive for skive som ved at skære salami. Enkelt, men brutalt.
Metoden har den virkning, at dem den er sigtet imod ikke på noget tidspunkt i
den gradvist fremadskridende proces har et reelt grundlag for at protestere
effektivt.
Såfremt man
anvender salamimetoden sideløbende eller parallelt mellem to eller flere
befolkningsgrupper eller over for lidet homogene grupper, er det endnu
vanskeligere for ofrene at samle sig til protest. Dette er jo også meningen
med salamimetoden, selve dens sigte og filosofi. Fremgangsmåden fordrer
determinisme, planlægning og koldsindighed. Man kan også sige, at
salamimetodens forudsætning er, at de ansvarlige ikke skeler til moralske
hensyn og ikke lader sig hæmme i udøvelsen af moralske skrupler.
Betingelsen for
udførelsen af salamimetoden er med andre ord kynisme. Man tager fra folk:
privilegier, rettigheder, hvad det skal være, fuldt bevidst om, at man gør
det med et bestemt mål, nemlig at reducere de pågældende personers eller
gruppers vilkår.
I den yderste
konsekvens, og der er altid en yderste konsekvens af politiske handlinger,
slutter salamimetoden med, at der ikke er mere salami. Den yderste konsekvens
af metoden, hvad angår mennesker er, at der ved metodens endemål ikke er
flere mennesker af den gruppe, af den art, af den befolkning, af den
etnicitet, som er processens objekt.
Målet kan i visse
tilfælde føles som helligende midlet. Utvivlsomt opfattede den gradvise
rettighedsberøvelse af de nordamerikanske indianerstammer fra midten af
1800-tallet og fremefter, da denne udvikling accelererede, som berettigede
foranstaltninger med henblik på at sikre de europæiske ind-vandreres og
amerikanernes egen ekspansion i det, man fremstillede som et folketomt land.
Israels ekspansion i de palæstinensiske områder på lignende vis.
Salamimetoden viste sig i begge disse eksempler brugbar.
Metodens endemål
Imidlertid havde
metoden også sine opponenter, folk der følte ubehag ved netop den kyniske
fremgangsmåde, der hensatte ofrene i større eller mindre hjælpeløshed.
Man kan vel tillade
sig den slutning, at salamimetoden, som når det gælder alle andre metoder til
at fratage mennesker deres rettigheder, ejendom, velfærd, i sidste ende deres
liv, tilsyneladende altid ledsages af kritikeres moralske betænkeligheder.
Der optrådte således flere - om end magtesløse fortalere - for indianernes
rettigheder, ligesom palæstinenserne også blandt jøder i og uden for Israel
har haft og har deres forsvarere eller i det mindste opponenter mod de
skiftende flertal, der har tilladt rettighedsberøvelsen.
Når der er tale om
systematiseret rettighedsberøvelse af nationale mindretal eller etniske
grupper, er det 20. århundrede en af de mest radikale perioder i
menneskehedens historie, kulminerende med drabet på de europæiske jøder, som
- hvis Hitler havde vundet krigen - utvivlsomt ville have ført til den noget
nær totale udryddelse af samtlige europæiske jøder.
Fra 1933 og frem
til kulminationen, mødet i villaen Am Großen Wannsee den 20. januar 1942, da
ledende folk i SS med Heydrich og Eichmann i spidsen med direkte
telefonforbindelse til Göring og på ikke skriftlig kildekonfirmeret ordre fra
Hitler traf beslutningen om den endelige løsning af 'jødespørgsmålet', Die
Endlösung, er for historien et oprivende studie i salamimetoden.
Allerede før
magtovertagelsen i '33 forberedte nazisterne jødetilintetgørelsen ved
konsekvent at diskriminere Tysklands i øvrigt velintegrerede jøder. Senere i
forløbet kom lovgivningen, som man med rette kan sammenfatte i lovkataloget:
Nürnberg-lovene, som fremlagdes officielt af Göring, og som medførte klar og
omfattende forskelsbehandling mellem de rene tyskere, det vil sige ariske af
germansk tradition og ophav (så vidt den slags overhovedet lod sig påvise) og
på den anden side jøder, farvede folk af enhver art og sigøjnere.
Forskelsbehandlingen tilvejebragt ved salamimetoden - ændringer lidt efter
lidt i rettighederne, ændringer der til sidst antog grotesk karakter som
hvilke fortove jøderne ikke måtte betræde, husdyr de ikke måtte have,
biografer, bænke, butikker, parker, faciliteter af enhver art de ikke måtte
benytte, begrænsninger der tjente til at udskille jøderne af folkelegemet og
ikke gav grundlag for, at de mere skulle føle at de havde tilknytning til det
tyske folkefællesskab.
Man kan også sige,
at denne salamimetode, hvis formål tillige var at holde den tyske befolkning
fra protester ved alt for drastiske indgreb på en gang over for folk, der i
manges øjne var totalt uskyldige, umenneskeliggjorde jøderne ved at stille
dem uden for det menneskelige fællesskab, berøve dem alle faciliteter,
udstille dem som pariaer og understrege deres negative særstatus.
Jøder måtte ikke
have badeværelse, gå til frisør, købe sko osv. Målet var klart, som sagt, og
midlet var bevidst og erkendt diskriminering, forskelsbehandling mellem dem,
der havde retten til riget, de rigtige og de andre, der ikke havde det, de
forkerte, de fremmede.
Salamimetoden på
dansk
I Danmark kan vi
for tiden studere den samme salamimetode i vedvarende anvendelse over for
indvandrere og flygtninge. Dansk Folkepartis topfolk er talsmænd for en
diskriminerende kurs, som de selv erkender virker diskriminerende, men også
er ment diskriminerende og som redskab til at holde fremmede ude af landet.
Det fremgår mere eller mindre direkte at partiets ledende folk også gerne
ser, at folk af fremmed oprindelse forlader Danmark. Dansk Folkeparti
erklærer med en kristen præst i spidsen, pastor Langballe, der er ordfører på
området, entydigt, at meningen er udelukkelse fra det danske folkefællesskab
af personer, der ikke af tro og fødsel har retten til riget. Altså enten
fordi de ikke er af gammeldansk oprindelse, og/eller fordi de er af en anden
trosopfattelse end kristendommen, der som bekendt er dansk statsreligion. Det
politiske og det ideologiske i form af en majoritetsreligion, som i
princippet lige så godt kunne være en statsbærende tanke i et totalitært
system, danner grundlag for retfærdiggørelsen af ovennævnte vedvarende
rettighedsberøvelse af udvalgte folkegrupper og flygtninge.
Pastor Langballe
udtalte for nylig i en avis, at den lovgivning, der var en yderligere
stramning af fremmedreglerne og som fulgte i kølvandet på den såkaldte
velfærdsreform, blot var et skridt på vejen mod total bortfjernelse af
begrebet permanent opholdstilladelse. Med en sådan bortskaffelse fjernes
selvsagt et kompleks af rettigheder, det ligger i sagens natur, således at
fremmede og ikke mindst flygtninge træder endnu et trin ned ad retsløshedens
stige.
Kategoriseringen af
mennesker med regeringens og Dansk Folkepartis bevidste fremgangsmåde
fortsætter, skive for skive - salamimetoden er i fuld funktion, og talsmanden
for Dansk Folkeparti er stolt i sin erkendelse af dette civilisationsbrud.
Dette kan forekomme, fordi den til grundliggende ideologisering eller
depravering af det kristne budskab, som den sekteriske bevægelse Tidehverv
har formuleret, indsnævrer næstebegrebet til den nære næste, hin konkrete
person i ens konkrete omgivelser i hin konkrete familie. Logisk kan
pseudobegrebet den nære næste ikke holde for en nøjere prøvelse. Det
menneske, der banker på rigets dør, oven i købet i nød, bliver naturligvis
den nære næste, men man kan komme om ved det med salamimetoden, ved
systematisk at fratage dette menneske de grundlæggende menneskerettigheder og
dermed umenneskeliggøre vedkommende.
Fremgangsmåden er i
slægt med statsministerens metode: kreativ bogføring, som han anvendte for at
få sin mangelfulde skattepolitik til at gå op i en højere enhed. Den
fremgangsmåde mindede på mange måder om salamimetoden, hvor skive efter skive
af systemet blev høvlet af, til han stod med det ønskede resultat.
Tabet af
retsindighed ved salamimetoden kan imødegås ved civil ulydighed, som
forvaltningen af fremmedpolitikken her i landet burde præges af.
geme@information.dk
|
