Frederikshavn d. 22.04.06

Hej Arne

Jeg kan godt give nogle oplysninger, men er begrænset af min tavshedspligt, som alle ansatte skal tiltræde og som forhindre ansatte i at udtale sig til offentligheden overhovedet. Jeg kan nok finde min gamle ansættelseskontrakt frem og fortælle om, hvordan tavshedspligten blev opfattet på centret i Frederikshavn. Det kunne jo være at tidligere ledere var villige til også at fortælle om, hvordan oplysninger om centrene og beboernes forhold og de ansattes forhold skulle via ledelsen i København og det kun var Jørgen Chemniz, der måtte udtale sig offentligt.

Jeg (Søren H. Nielsen) har (20. april 2006) sendt følgende mail til Rikke Hvilshøj …

 Kære Rikke Hvilshøj 

Jeg synes det er tæt på en skandale, når man inddrager DRK Asylafdeling i diskussionen omkring flygtningecentrene. Kunne du ikke prøve at overveje følgende vedrørende Udlændingestyrelsens og DRK Asylafdelings behandling af flygtninge de sidste 10 år, set i lyset af de økonomiske ressourcer, der trods alt er brugt

 1 sammenstuvet flygtninge på ganske få kvadratmeter med fælles køkken og ofte blandet nationalitet i nogle tilfælde stridende nationaliteter i samme barak.

 2 ladet ukompetent personale stå for interview og behandling af traumatiserede flygtninge – stort set ingen har en socialpædagogisk baggrund og ledelsen har ingen uddannelse, der bare tangerer kendskab til de mange etniske forhold, som spiller ind i dette arbejde.

 3 ladet flygtninge med psykiske og fysiske lidelser selv indordne sig i lejre med 3-400 flygtninge af blandet herkomst og med forskellige traumer som ballast – flygtningene skal selv lave regler og finde ud af at indordne sig under de meget snævre forhold, der er i et flygtningecenter og hvis de ankommer efter lukketid – kl. 16.00 – er det op til dem selv at finde ud af, hvordan de bedst kan indrette sig.

 4 overlade til forældre med typiske flygtninge traumer til selv at afgøre om de vil tage i mod tilbud om børnehavepasning, skoleundervisning eller lade deres børn passe sig selv på centret.

5 nedlagt et center i Frederikshavn med enestående fysiske rammer – egen lejlighed - om end lille - med køkken og egen indgang og meget gode faciliteter i form af boldbaner, egen sportshal, helt nyt vaskeri, velegnede lokaler til undervisning, gode lokaler til børnehave, ungdomsklub m.v.

6. kørt centret i Frederikshavn med en tilstræbt belægning på 92 eller højere, hvilket har resulteret i interne og eksterne flytninger uden hensyn til flygtningenes tarv, men alene for at kunne holde centrets økonomi i balance. I nogle tilfælde fordi økonomiske tildelinger fra Udlændingestyrelsen var halve år om at nå til centrets kendskab – administrativt smøleri og inkompetance.

7 hvem har ført tilsyn med centret i Frederikshavn og for den sag skyld de øvrige centre ud over udlændingestyrelsen. Man ville hurtigt kunne konstatere, at der ikke var et eneste center, der var indrettet til ophold ud over nogle få måneder, måske for ganske få flygtninge op til et år, hvis faciliteterne ellers havde været udnyttet fornuftigt i stedet for rationelt. F.eks. kunne et ægtepar nok trives i Frederikshavn i længere tid, hvis man blev hjulpet dem lidt på vej med at finde sig til rette, men at stuve 4 personer – i nogle tilfælde flere – sammen i de små lejeligheder i længere tid – op til 5 år – er uanstændigt, især når det kun skyldes hensyn til økonomi, at man ikke har kunnet slå 2 lejeligheder sammen. Eller leje flere lejligheder ude i byen – den såkaldte anneks-ordning.

 8 hvem har det egentlige ansvar for mange års dårlig behandling af flygtninge, når Udlændingestyrelsen svigter og fejler i deres ansvar, bl.a. ved at lade inkompetente folk stå for asylcentrene. Prøv lige at se på, hvilke forudsætninger Jørgen Chemniz og hans stab har haft (uddannelsesmæssig) og se lidt på, hvordan den økonomiske forvaltning er blevet håndteret gennem mange år.

9 hvad bliver der af det inventar, som stammer fra nedlagte centre. Fra Frederikshavn er der kørt mange containere på lossepladsen fyldt med brugbart inventar både fra lejlighederne og fra kontorerne, hvem tager stilling til, at det skal på lossepladsen og ikke sælges på auktion til fordel for DRK. Hvad står der på lagrene på kasernen i Randers og på hovedlageret i København, som kunne omsættes til kontanter til hjælpearbejde eller sendes ud, hvor der var brug for det – f.eks. Rumænien.

 Blot nogle eksempler på, hvorfor flygtninge mange gange føler de bliver behandlet som kvæg. Udtryk som jeg personligt har taget skarpt afstand fra, men som jeg må erkende i mange tilfælde er meget rammende – sørgeligt.

 Da medarbejder og tidligere medarbejdere i DRK er underlagt tavshedspligt, kan det være vanskeligt at få belyst forholdene i centrene som de virkelig er og har været, lad mig nøjes med at sige, at der er meget langt fra de fine formålsparagraffer til virkeligheden og det synes jo mærkeligt, at de kommuner, der har overtaget driften af centre kan gøre det både bedre og billigere. Med lidt research kunne der helt sikkert afdækkes forhold, som det er på høje tid at få forbedret og få ansvaret overflyttet til kompetente personer, som i højere grad findes hos kommunerne, som både har prof. sagsbehandlere, økonomer og edb-folk for slet ikke at tale om prof. personalefolk til rekruttering af medarbejdere til et så menneskeligt følsomt område.

Du skulle prøve at kontakte psykiater Bente Rich og få lidt uformel orientering om forholdene evt. hendes syn på ovennævnte punkter.

Jeg håber, du nu endelig kan få skaffet bedre forhold, det kan helt sikkert ske uden der behøves væsentlig mere økonomi tilført området, bare det blev drevet lidt mere professionelt. Flygtninge er hovedsagelig meget nøjsomme og tolerante bare de behandles ordentligt og får nogle enkle regler at indordne sig under.

Brev fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration stilet til Søren H. Nielsen d. 12. juni 2006

Kære Søren H. Nielsen

Tak for din e-post af 20. april 2006 vedrørende de danske asylcentre.

Jeg er enig med dig i, at vi skal have nogle forsvarlige remmer for asylansøgere, der kommer her til landet. Det mener jeg faktisk også at vi har.

Vores behandling af asylansøgere lever fuldt ud op til internationale standarder. Asylansøgere tilbydes advokatbistand i forbindelse med asylsagens behandling i Flygtningenævnet, kost og logi, fornøden sundhedsbehandling samt undervisning og aktivering. Asylbørn er i øvrigt undervisningspligtige. Det er således ikke korrekt, at forældre til asylbørn selv skal tage stilling til, om de vil sende deres børn i skole.

et ophold på et asylcenter i Danmark bør være af midlertidig karakter. Den samlede sagsbehandlingstid i asylsager, er nu nede på gennemsnitligt 7-8 måneder. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at asylcentrene i vidt omfang bebos af afviste asylansøgere, der kan og skal rejse hjem. De vælger selv at forlænge deres ophold i Danmark, fordi de ikke ønsker at udrejse i overensstemmelse med den beslutning om afslag på asyl, som asylmyndighederne har truffet efter en meget grundig, individuel og konkret vurdering af sagerne.

Jeg er imidlertid meget opmærksom på, at lang opholdstid på et asylcenter – uanset man kan og skal udrejse – kan være belastende for den enkelte asylansøger og evt. børn. Jeg har løbende kontakt med operatørerne, der driver asylcentrene, om forholdene på centrene, og jeg har for nylig fremlagt en plan for, hvordan vi kan forbedre tilbuddene til især asylbørnefamilier.

Det skal ske gennem en forbedring af boligkvaliteten og de fysiske omgivelser på asylcentrene. Herudover styrker vi aktiveringen og den sociale indsats. På børneområdet gennemføres en række initiativer med henblik på at give børn og unge mere struktur og indhold i hverdagen – bl.a. gennem modersmålsundervisning, udvidet SFO-tilbud m.v. Endelig styrkes rådgivnings- og oplysningsindsatsen for at motivere afviste asylansøgere til at rejse hjem.

Baggrunden for beslutningen om at lukke Center Frederikshavn er det stadig faldende antal asylansøger i Danmark. Antallet af asylansøgere på centrene er siden 2001 faldet fra næsten 11.000 personer til ca. 2.200 personer i dag. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse antallet af pladser i asylsystemet. Således var der ultimo 2001 56 asylcentre i Danmark – i dag er der 9.

Som led i denne meget omfattende tilpasning har Udlændingestyrelsen i samarbejde med Integrationsministeriet og Dansk Røde Kors besluttet at driftstoppe bl.a. Center Frederikshavn.

Indkvarteringssystemet sammensætning af opholdscentre og udsendelsescentre afspejler at ca. 60% af de indkvarterede på nuværende tidspunkt befinder sig i udsendelsesfasen. Der er derfor ikke længere behov for at beholde det samme antal opholdscentre, da en stor del af de afviste asylansøgere indkvarteres på udsendelsescentrene i Sandholm og Avnstrup.

Det er udlændingestyrelsen, som fastsætter reglerne for afhændelse af inventar, herunder donationer. I forbindelse med nedlukning af et asylcenter er det Dansk Røde Kors, der sammen med et auktionshus vurderer, om der er basis for at afhænde inventaret på en auktion. I visse tilfælde doneres til organisationer med humanitært formål, herunder f.eks. hjælp til børnehjem i Rumænien. Der er således også ved nedlukningen af Center Frederikshavn afholdt auktion.

Jeg har forstået, at personalet i Dansk Røde Kors Asylafdeling er uddannet inden for det felt de beskæftiger sig med. Jeg kan kun påskønne det store arbejde Danske Røde Kors, herunder det arbejde personalet udfører for, at sikre at forholdene for asylansøgere er så godt som muligt i asylcentrene.

Med venlig hilsen

Rikke Hvilshøj

sign