København, 04.07.2006
Komiteen Flygtninge Under Jorden indkalder til fyraftensmøde
på Christiansborg for at skabe opmærksomhed omkring den umenneskelige danske
asylpolitik, som 6 iranske asylansøgere gennem en sultestrejke på slotspladsen
sætter markant fokus på.
For at sætte mest muligt fokus på de
afviste sultestrejkende iranske asylansøgeres situation indkalder Komitéen
Flygtninge under Jorden til
FYRAFTENSMØDE på
Christiansborg Slotsplads FREDAG 7. Juli kl. 16
Vi vil bidrage
til at gøre offentligheden opmærksom på den barbariske praksis, der i dagens
Danmark har status som gældende lov og dansk asyl-politik. En af de afviste
iranske asylansøgere er i sin fortvivlelse blevet drevet til selvmord. De
danske udlændingemyndigheders kynisme har også ved tidligere lejligheder haft
fatale konsekvenser.
Den berygtede
Arkan-sag er et gruopvækkende eksempel. Arkan blev efter selvmordsforsøg
tvangsudsendt til Iran, hvor man gennem et par år blev underkastet meget barsk
tortur, der har givet ham meget langvarige eftervirkninger. Vi kender denne
makabre historie, fordi det lykkedes ham at flygte tilbage til Danmark. De
fleste er ikke så heldige,
Intet lader til
at påvirke de bureaukrater, der træffer beslutninger, som for de berørte
flygtninge og asylsøgere har meget vidtrækkende konsekvenser. Der er formentlig
intet andet end et folkeligt pres, der bliver så stærkt, at det ikke lader sig
overhøre og afvise, der kan tvinge den herskende magt til at praktisere
et af sine egne slagord: Mennesket før systemet.
Mød frem på
fredag og vær med til at tage et første beskedent skridt frem mod en anstændig
behandling af mennesker - der er flygtet fra og ikke vil tilbage til -
undertrykkelse og tortur.
Komitéen
Flygtninge under Jorden
komiteen.fuj@get2net.dk
København, 04.07.2006