|
[SULTESTREJKE]
På Christiansborg slotsplads ligger
fire iranske asylansøgere og strejker på 27. døgn. De radikale opfordrer til,
at sikkerhedssituationen i Irak vurderes på ny
Ved siden er
Fredsvagten på Christiansborg slotsplads ligger en gruppe iranske
asylansøgere og sultestrejker i protest mod regeringens asylpolitik.
For en måned siden
hængte deres ven Majid Samari sig i Hanstholm asylcenter på sit værelse i
desperation over sin situation.
"Majid var et
offer for asylpolitikken i Danmark. Han valgte at tage sit eget liv. De
sultestrejker, fordi de vi vil have regeringen til at lytte. De bliver ved,
indtil de får et svar," siger Masoud Reisvand, der er talsmand for de
sultestrejkende. Han har selv opholdstilladelse i Danmark og har boet her i
18 år.
De afviste
asylansøgere frygter, at de vil blive udsat for tortur eller dødsstraf, hvis
de vender tilbage til Iran. Da der i foråret kom fokus på forholdene på
asylcentrene, fik de afviste asylansøgere håb om, at der ville ske noget.
Til start var der
fem afviste asylansøgere, der sultestrejkede. Nu er der fire tilbage. Den
sidste kunne ikke være med længere, fordi han var nødt til at tage en tur
tilbage til Sandholmlejren, hvor de alle er indkvarterede.
Endeligt afslag
Alle har de fået
endeligt afslag på asyl i Danmark. Så længe de ikke vil medvirke til at rejse
hjem, kan de ikke sendes ud. En af de sultestrejkende, Sharaff på 42 år,
havde oprindeligt opholdstilladelse, men fik frataget den, da han blev dømt
for at være chauffør ved et bankrøveri, som han fastholder, at han ikke har
været med til.
Efter to år og to
måneder i et dansk fængsel er han nu henvist til at bo i Sandholmlejren på
ubestemt tid.
"Asylcenteret
er ligesom et åbent fængsel. Den største forskel er, at jeg selv fik lov til
at lave mad i fængslet og fik 850 kr. om ugen," fortæller Shareff.
Udlændingeordfører
for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe, mener, at det er hyklerisk, at
afviste asylansøgere sultestrejker. Han mener, at de bare kunne rejse hjem.
"Her i landet
skal man ikke kunne tiltvinge sig ret mod de lovlige myndigheder. Det må de
mene, at de kan, men de vil blive klogere. Sådan spiller klaveret ikke,"
siger Langballe.
Hos de radikale er
der større forståelse for de sultestrejkendes desperate råb om hjælp.
"Sultestrejken
er et udtryk for, at de iranske flygtninge er meget nervøse for at vende
tilbage," siger Elsebeth Gerner Nielsen. Hun foreslår derfor, at
Flygtningenævnet genvurderer sikkerhedssituationen i Iran.
"Man kan ikke
lave de enkelte afgørelser om, men man kan foretage en ny vurdering af, om
det er sikkert at vende tilbage til Iran," siger hun.
shn@information.dk
|
