Fra Anne Land <al@bhc.dk>
Kære Arne Hansen,
Tak for dine
mails: Det er gruopvækkende at læse den manglende kompetence i Udlst. Det er
anerkendt internationalt, at eksponering af flygtninge i f.eks. DK eller andre
lande kan begrunde et asyl. Videregivelsen af oplysninger til iranerne er at
sidestille med en eksponering. Der er ingen grund til at være naiv mht de
iranske myndigheder, og Udlst. bør indskærpes deres ansvar ved en sådan
handlemåde. Jeg fatter det simpelthen ikke, er de totalt uvidende om, hvad der
sker i Iran ? Som advokat har jeg første og anden håndskendskab til forholdene.
Vi kan ikke gå rundt i en dansk osteklokke og tro på, at vores henvendelser
bliver behandlet med samme etik, lovgivning, empati mm, som når vi skriver til
en svensk eller norsk myndighed.
En af mine klienter blev sendt hjem sidste år. To dage efter
hjemkomsten blev jeg ringet op af hans søster, nu dansk statsborger, der
grædende fortalte mig, han var blevet sat i Evin Fængslet i Teheran. En uge
efter ringede hun igen, broderen var blevet hængt med hovedet nedad i mere end
et døgn, pisket, tortureret og var næsten halvdød, inden hans forældre fik ham
udleveret mod kaution.Hans forbrydelse er, at han har solgt aviser med et
demokratisk indhold.
Jeg har
repræsenteret iranere i flere år, og ved, at man ikke skal spøge med
myndighederne. Jeg ved også, at de har agenter her i landet, akkurat på samme
måde, som de har det i Iran.
Alene det, at
disse iranere sultestrejker offentligt medfører efter international praksis, at
så er de eksponeret til omverdenen og i risiko for asylrelevant forfølgelse,
hvilket efter praksis burde medføre : asyl.
Sincerely Yours, Med venlig hilsen
Anne Land,
Attorney at Law, advokat
Offices of
Attorney at Law, Hans Boserup, Esq.
Ringgade 175
6400 Sønderborg
Denmark, Danmark
Phone,
tlf.: +45 74 42
36 05
Fax: +
45 73 42 38 09
Cell, mobiltlf.: +45 30
28 36 05
(videresendt ar ARne Hansen