|
[SRI LANKA]
I Horisont på DR1 den 4. september
blev vilkårene for civilbefolkningen på Sri Lanka grundigt
beskrevet, og det ser ikke godt ud.
Fredsaftalen fra
2002 mellem regeringen og de tamilske tigre LTTE er nu uden reel virkning, og
landet styrer direkte imod borgerkrig. Befolkningen i det nordlige og østlige
Sri Lanka, som primært er tamiler, nåede ellers lige at nyde
godt af freden, indtil de blev ramt af tsunamien den 26. december 2004. Det
internationale samfund lader ikke til at reagere på optrapningen af
konflikten, hvor ingen vinder, men hvor de menneskelige lidelser er
forfærdelige og sætter dybe ar i civilbefolkningen.
Derfor må det
internationale samfund sikre, at der kommer tilstrækkelig med nødhjælp frem
til de mange internt fordrevne i Sri Lanka og til de, der
flygter til Indien.
Her kunne Danmark
passende gå i front og udvide eller justere vores hidtidige nærområdeindsats
med en langsigtet nødhjælpsindsats, der sigter mod at forbedre forholdene for
de berørte grupper og dermed undgå yderligere flygtningestrømme til Indien og
interne fordrivelser. Det vil være et oplagt fokus for regeringens
Nærområdebevilling.
Jagt på mad og sikkerhed
Siden april 2006
har regeringshæren og LTTE optrappet angrebene på hinanden, og kampene vil
sandsynligvis blive intensiveret de kommende måneder.
Enhver snak om
fredsforhandlinger synes af modparten at virke som et svaghedstegn, så der
ikke den store optimisme at spore i forhold til en snarlig fred. Udviklingen
er yderst trist, og konsekvenserne er fornyede flygtningestrømme til Indien
og internt fordrevne på Sri Lanka, som lever under kummerlige
vilkår.
Det anslås, at
tsunamien og den langvarige konflikt skabte ca. 800.000 internt fordrevne,
mens den seneste genopblusning af konflikten har medført mindst yderligere
100.000. Det er primært civile tamiler, der flygter fra hus og hjem - ofte
uden at få personlige ejendele med - og de skubbes rundt alt efter, hvor de
kan finde mad og sikkerhed.
EU-observatører
ud
Folkekirkens
Nødhjælp oplever denne forværring på tætteste hånd, og vi forsøger lige nu at
afhjælpe en humanitær krise med uddeling af fødevarer til nogle af de intert
fordrevne.
Men det undrer os,
at det internationale samfund med FN i spidsen ikke gør mere for at afhjælpe
den humanitære forværring. Ngo'er, som er til stede på Sri Lanka,
konfronteres dagligt med massive krænkelser af menneskerettighederne og
international humanitær lov.
Den skandinaviske
gruppe af fredsobservatører (SLMM) har siden fredsaftalen i 2002 overvåget
begge parter. Men efter at EU har sat LTTE på terrorlisten, er
fredsobservatørkorpsets rolle og mandat blevet kraftigt svækket. LTTE svarede
nemlig igen med at erklære, at alle statsborgere fra EU, som arbejder for
SLLM, ikke længere kunne vide sig sikre i de nordlige og østlige områder.
Danmark bør
handle nu
Medarbejde fra
EU-lande er derfor trukket ud, og SLMM står nu uden de store muligheder for
at følge overgrebene og skubbe på for en fredsløsning. Senest undersøgte
fredsobservatørerne mordene på 17 nødhjælpsmedarbejdere og konkluderede, at
disse henrettelser er den mest seriøse forbrydelse mod humanitære
hjælpearbejdere i verden.
I august hilste vi
en udtalelse fra lederne af den såkaldte Tokyo Donor Conference (EU, Japan,
Norge og USA) velkommen, fordi de krævede uafhængige, internationale
undersøgelser af de mange tilfælde, hvor man har mistanke om alvorlige
menneskerettighedskrænkelser.
Intet tyder dog på,
at FN eller det internationale samfund for alvor føler sig forpligtet til at
involvere sig eller tage anbefalingerne alvorligt. Men FN - og Danmark - bør
handle nu. Det danske medlemskab af Sikkerhedsrådet kunne passende bruges til
at presse på for at FN's Menneskerettighedsråd senere på måneden handler i
forhold til Sri Lanka.
|
