|
|
|
Siden 11. september 2001 har USA, bortset fra et
angreb på Iran, næsten ikke kunnet gøre mere for at hælde benzin på
det bål, der skaber terror, siger Noam Chomsky. Foto: Daniel Nilsson/Polfoto
|
|
|
|
|
 FAKTA
|
|
|
|
Blå bog
Noam Chomsky
n Noam Chomsky er 77 år og professor i lingvistik ved Massachusetts
Institute of Technology (MIT).
––
n Han har forelæst og skrevet bøger om lingvistik, filosofi,
videnshistorie, internationale forhold og amerikansk udenrigspolitik,
med 2003-udgivelsen ’Hegemony or Survival’ som det seneste
hovedværk.
––
n I 2006 er udkommet ’Failed State: America’.
––
n I 2005 blev Noam Chomsky i en fælles internetafstemning afholdt
af det britiske Prospect Magazine og det amerikanske Foreign Policy
stemt ind som verdens førende nulevende intellektuelle med dobbelt
så mange stemmer som nummer to – Umberto Eco.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
[INTERVIEW]
Glem alt, hvad du ved. Luk ørerne for
’magtens stemmer’, og se på USA’s Mellemøstpolitik én gang til. Noam Chomsky
læser teksten over amerikansk udenrigspolitik og konkluderer, at krigen mod
terror er en konstruktion
Der eksisterer
ingen 'krig mod terror', hævder Noam Chomsky. Faktisk har USA
intet fundamentalt imod islamister, så længe de gør, hvad der bliver sagt:
"Der er et
kriterium - og kun et - der definerer, hvordan USA skelner mellem ven og
fjende. Gavner de vores strategiske og økonomiske interesser? Hvis ja, er man
'ven'. Hvis nej, er man 'fjende'," siger han.
Chomsky, den progressive
vestrefløjs 77-årige intellektuelle fyrtårn , er lingvist, forfatter,
samfundsrevser, og erklæret libertariansk anarkist. Og han tager ingen
fanger.
Verden er fyldt med
kalkuleret ondskab, og den mest nedrige af slagsen udgår fra hans egen
regering. Ikke fordi den selv forestår al ondskaben, men fordi dens politik
"skaber og nærer vold, modstand og ekstreme bevægelser, og fordi
ondskaben accepteres og endda tilskyndes, så længe den gavner et
altdominerende USA's strategiske og økonomiske interesser".
Ingen krig mod
terror
Men bare fordi man
skyder alle officielle vestlige forklaringer i smadder, betyder det ikke, at
verden ikke står over for en meget farlig konflikt:
- Hvordan vurderer
du truslen fra den fremvoksende militante politiske islam?
"Truslen er
endog meget seriøs, og den vil blive stadig større, hvis vi fastholder den
nuværende politik," siger Noam Chomsky.
"Hvis det
nogensinde bliver en prioritet reelt at konfrontere truslen, så ved vi
udmærket, hvordan vi skal tackle den. Terrorister anser sig selv for at være
en avantgarde, der ønsker at mobilisere befolkninger med reelle og legitime
bekymringer. Bekymringer, der burde blive gjort noget ved, uanset relationen
til terror, og dynamikkerne er helt oplagte."
"Militær
tilstedeværelse i marionetregimer og vestligt sanktioneret politisk
undertrykkelse i de muslimske lande skaber folkelig opbakning til enhver
radikaliseret islamist. Derfor ser vi brede befolkninger, der historisk har
været modstander af terror, men ikke kan se andre muligheder, der kæmper for
deres rettigheder. Hvor kyniske og umenneskelige midlerne end må være,"
siger Noam Chomsky.
Chomskys kommentarer om årsag og
virkning følger de analyser, som i den seneste tid er fremsat i Information
fra en række internationale terrorforskere og den tidligere leder af CIA's
al-Qaeda kontor Michael Scheuer.
Det bør ikke
overraske, mener Chomsky, for "alle, der beskæftiger sig bare en
smule lødigt med dette emne, kender jo disse mekanismer ud og ind. Det står
altsammen på page one - i stor fed skrift," siger han.
- Du siger 'hvis
det nogensinde bliver en prioritet at bekæmpe truslen'. Hvad mener du med
'hvis'?
"Der er ikke
er nogen 'krig mod terror'! Det er et semantisk kneb, så et 'vi' kan blive
konfronteret med en 'fjende', og medierne kan gå i kollektiv psykose."
"Bevares, vi
ændrer i alle de vestlige samfund rammerne for vores civile rettigheder for
at mindske terrortruslen mod os selv, men det kan maksimalt kaldes 'forsvar
mod terror'. Det er samme mekanisme, som når vi forsøger at etablere
missilskjoldet, så vi bliver stadig mere usårliggjorte. Eller vores enorme
militære oprustning, mens 'den onde fjende' skal være nøgen og bevæbnet med
visne grene - med mindre vi selv har solgt dem våbnene. Pointen er jo, at så
kan vi fortsætte den politik, der skaber terror, uden at frygte
konsekvenserne. Det er jo fuldkommen rationelt set gennem magtens optik, og
siden 11. september 2001 har USA, bortset fra et angreb på Iran, næsten ikke
kunnet gøre mere for at hælde benzin på det bål, der skaber terror"
siger Noam Chomsky.
Islamismens
fødselshjælper
Men han går meget
længere. Det er ikke bare krigen mod terror, der er konstrueret. Chomsky
mener også, at forestillingen om en forestående civilisationskamp mellem
åbne, demokratiske samfund og de bevægelser eller lande, der måtte ønske et
islamistisk Kalifat, er absurd.
Særligt finder han,
at Bush regeringens "kamp mod 'islamofascisme' er en hån mod tænkende
mennesker."
"USA og dets
allierede har ikke nogen særlig indvending mod islamisme. Tværtimod har man
næret islamismens mest ekstreme former i årtier. Washingtons ældste og mest
værdifulde allierede i Mellemøsten er Saudi Arabien - den mest ekstremistiske
af alle fundamentalistiske stater. I sammenligning er Iran et demokrati, der
beskytter menneskerettigheder."
"Tag
Indonesien - verdens folkerigeste muslimske land. Det blev opfattet som en
fjende, da man fulgte en uafhængig kurs, men da Suharto tog over efter en
nedslagtning, CIA sammenlignede med Hitler, Stalin og Mao, og åbnede landet
for vestlig udplyndring, så var Indonesien en darling."
"Tag
Reagan-administrationen, der gjorde en stor indsats for at indsamle, opdyrke,
træne og udruste de mest ekstreme islamistister, den kunne finde, for at
indsætte dem i Afghanistan-krigen. Ikke for at forsvare Afghanistan, men for
at skade Sovjetunionen."
"Da de ikke
længere var nødvendige, overlod man landet til de jihadister, som man havde
skabt - sammen med Bin Laden. De var så voldelige, at befolkningen bød
Taleban velkommen, og USA havde ingen indvendinger mod deres rædselsregime,
lige indtil 11. september 2001 - en historie alle kender. Desuden støttede USA
den morderisk brutale pakistanske diktator Zia ul-Haq, der også fik masser af
saudisk hjælp til at skabe en magtfuld islamistisk bevægelse i Pakistan, der
fuldkommen underminerede deres sekulære skolesystem. Resultaterne ser vi i
dag, hvor de farligste ideologiske strømninger kommer hvorfra?" spørger Chomsky
og svarer selv: "Pakistan".
Afledte
konsekvenser er vigtoge
- Men er det ikke
lidt for nemt, at læse fortidens politik i dens værst tænkelige og mest
egoistiske kontekst? Indtil Murens fald blev mange lande benyttet som
skakbrikker i konfrontationen mellem USA og Sovjet, men når vi fælder
moralske domme, er det så ikke nødvendigt at forstå datidens politik som en
afvejning af større og mindre onder?
"Selvfølgelig
er det det. Men når vi, som vi bør, ser på magtens rationaler, så kan vi ikke
bare glemme de 'afledte konsekvenser' for dem, der blev brugt som
skakbrikker. Historen slutter ikke."
"USA reagerede
på Sovjetunionen som den geopolitiske trussel, det var, og på samme måde
reagerer man i Mellemøsten på den konkrete undertrykkelse, der har udgået og
i dag udgår fra USA."
"Iran gøres
pludselig til den store fjende, trods det faktum, at Iran aldrig nogensinde
har angrebet et andet land. Den mest direkte amerikanske støtte til vold
begået af muslimer mod muslimer er Saddam Husseins angreb på netop Iran. En
støtte, der fortsatte efter Saddams værste krigsforbrydelser og inkluderede
militære og økonomiske biddrag, da han slog ned på shia-opstanden i 1991, der
meget tænkeligt kunne have væltet monstret. Men Washington vurderede - helt
åbent og i medierne - at Saddam 'biddrog til stabilitet'. Med andre ord
gjorde han, hvad der blev sagt. Det glemmer iranerne lige så lidt, som
palæstinenserne - og muslimer i det hele taget - glemmer 50 års international
svig, svigt og amerikanske FN-vetoer," siger Noam Chomsky.
Han mener, den
største fejl, man kan begå som politisk iagttager, er, at fæste nogen form
for lid til politiske lederes skåltaler om 'noble intentioner'. Historien
udgør i følge Chomsky en ubrudt linje af eksempler på politiske
ledere, der konsekvent og forudsigeligt skaber et positivt narrativ for selv
de værste forbrydelser. Det, man i stedet bør gøre, er, at fokusere på, hvad
der rent faktisk sker, efter de noble intentioner bliver fremsat.
- Med det
udgangspunkt forekommer det lidt svært at acceptere retorikken om promovering
og opbygning af demokratier?
"Det er en
dårlig vittighed. Når det handler om magt, arbejder vi ud fra rendyrket
opportunisme og har altid gjort det. Det gælder i forhold til ekstrem
islamisme, som det gælder i forhold til demokratier, forfærdelige diktaturer
eller enhver anden form for regime eller indflydelsesrig gruppe," siger Noam
Chomsky.
Siger man
'olie', bliver man fordømt
- Du er persona non
grata i den amerikanske main stream offentlighed, og de synspunkter, du her
fremkommer med, vil også have svært ved at finde vej til den brede europæiske
offentlighed. Samtidig er du i en internetafstemning sidste år blevet kåret
til 'verdens største nulevende intellektuelle. Hvordan forklarer du selv den
dualisme?
"Andre må
forholde sig til den kåring. For mig betyder det intet. Til gengæld betyder
spørgsmålet om dualismen meget. Årsagen er, at vi i USA og i Vestens
medieoffentlighed som helhed lever under en rigid doktrin, en 'religiøs'
fanatisme kunne man sige, der fortæller os, at USA havde invaderet Irak, selv
hvis deres hovedeksportvarer var salat og agurker. Hvis man vover at sige
'olie', bliver man fordømt som anti-amerikansk, en konspirationsteoretiker,
gammelmarxist eller blot vanvittig. Det er ulovligt at indrømme, at vi har en
regering, der søger at fastholde og udbygge et imperium, selv om intet kan
være mere oplagt. Hvis man ikke gider læse strategipapirerne fra The Project
for the New American Century, kan man se på, hvilken politik vi konkret
fører," siger Noam Chomsky.
Det fører således
også til konklusionen på den kampagne, der omfatter tidens dominerende
spørgsmål i Mellemøsten. I hvert fald, når Israel-Palæstina konflikten
undtages, for den er i følge Noam Chomsky både for vigtig til
at behandle i en bisætning, og - trods dens enorme potentiale for
radikalisering af muslimer verden over - ikke det, USA's regerings fokus er
rettet mod for nærværende:
Vil risikere en
atomkrig
"Det handler
selvfølgelig om olie og strategisk indflydelse. Regeringen har noteret sig,
at Irak har udviklet sig helt anderledes end håbet - som alle eksperter havde
forudset det ville. Hvis Irak bliver blot en smule demokratisk og uafhængigt,
så bliver det en shia-regering, der vil få tætte bånd til og samhandel med
Iran. Og allerede nu ser man, hvordan det dybt undertrykte shia-mindretal i
Saudi Arabien, der bor lige oven på landets største oliekilder på østkysten,
orienterer sig mod Iran og hylder Nasrallah."
"USA har
kontrol over sunni-regimerne i Saudi Arabien, Egypten og Jordan, hvis
befolkninger i vid udstrækning hader knæfaldet for USA. Shiitterne derimod
har bred opbakning på grund af Irans styrkede rolle, modstand mod USA og den
rendyrkede støtte til palæstinenserne. En suveræn og egenrådig shia-region
vil destabilisere de amerikanske marionetstater i hele Mellemøsten. Den vil
kunne sidde på hovedparten af verdens olie, den vil have enorm strategisk
magt, og Iran-Irak vil være frit stillet til at rette samhandelsfokus mod
Kina. USA vil starte en atom-krig, før man accepterer det scenarium,"
siger Noam Chomsky.
glm@information.dk
nInterviewet med Noam
Chomsky er foretaget via e-mail korrespondance fra midten af august
til starten af september
|
