Fra Maria Mac Dalland <mariamac@comxnet.dk>

Denne artikel var i Politiken:

Asyl: Otte år, ti asylcentre, fem børn

Politiken 11. oktober 2006, indland, side 7

På vegne af 500 irakere, der bor på asylcentrene, i Danmark fik Rashid Gargari i går lov at fremlægge sin sag for Folketingets Integrationsudvalg.

Af Olav Hergel

I betragtning af at Rashid Gargari har været i Danmark i otte år, taler han ikke godt dansk. Til hans undskyldning tæller, at han har boet på ti forskellige asylcentre. Dertil kommer, at nuancer er overflødige, for i grove træk ligner hans historie så mange andres. Han er iraker, har været i Danmark i otte år, er gift med Nariman og har fem børn. Børnene er 21, 19, 13, 10 år og 2 år. Fire af børnene taler kun dansk, men de har aldrig gået i dansk skole. De bor på asylcenter Avnstrup syd for Roskilde og har to værelser. De skal sendes ud af landet, men da ingen kan tvinge nogen til Irak for tiden, bor de her stadig.

Sammen med en række andre afviste irakere havde Rashid Gargari i går foretræde for Folketingets Integrationsudvalg. »Det er uretfærdigt«, siger han. Sådan er der 500 andre irakere, der siger, men det er påstand mod påstand. Regeringen insisterer på, at de skal rejse hjem. Rashid Gagari og hans familie insisterer på at blive. Regeringen fremhæver, at 400 irakere er taget tilbage, og at det er sikkert. Irakerne siger, at der er borgerkrig.

Regeringen, siger at i hvert fald Kurdistan er helt sikkert, og Rashid siger: »Men jeg kommer ikke fra Kurdistan. Jeg kommer fra en araberby. Dengang vi flygtede, var det kun Saddam Hussein, der beherskede Irak. Men nu er der tusinder af sadammer, og jeg kan ikke bo der. Det er farligt. Jeg har solgt min bil, mit hus, min mark«.

Støtte fra engelsk ærkebiskop

De demonstrerende har medbragt et stykke dokumentation, som stammer fra Københavns Stiftsudvalg for etniske minoriteter, der i samarbejde med ærkebiskoppen af Canterburys særlige udsending til Irak, Canon Andrew White, fremlægger en omfattende dokumentation af forholdene i Irak.

»Det er helt bevidst ikke en politisk aktion, men vi vil gerne gøre politikerne opmærksomme på, at vi finder, at der er nogle mennesker, som er kommet i en særlig klemme«, siger biskop Erik Norman Svendsen, der er formand for stiftsudvalget. Selv om det ikke står der direkte, er redegørelsen en lang argumentation for, at det ikke er holdbart at lade irakerne bo på asylcentrene. Argumentationen bygger hovedsageligt på fire punkter:

For det første er der den aktuelle situation i Irak: »De meget høje civile tabstal (over 6.500 civile irakere dræbt på to måneder) viser, at det efter al sandsynlighed ikke bliver muligt at hjemsende irakiske asylansøgere inden for nær fremtid«.

For det andet kan kun ressourcestærke mennesker bidrage til Iraks genopbygning: »Et af den danske stats væsentlige bidrag til genopbygningen af Irak må være at sikre, at de mennesker, der vender hjem, når tiden er moden, er ressourcestærke og arbejdsdygtige. Dette kan vi kun gøre ved at give dem mulighed for at deltage i arbejdsliv og læringsprocesser, mens de opholder sig i Danmark«. For det tredje har både Sverige og Storbritannien fundet løsninger. »I begge lande kommer de afviste irakeres arbejdskraft værtslandet til gode, og det har vist sig, at arbejdsdygtige irakere hurtigt kan blive selvforsørgende«.

For det fjerde er der de humanitære hensyn: »Det er uholdbart at lade irakerne leve i uvished i mange år under vilkår, der er beregnet til kortere ophold«, står der. I en kommentar skriver ærkebiskoppen af Canterburys særlige udsending til Irak, Canon Andrew White: »Denne redegørelse er en bøn om ikke at sende irakiske asylansøgere tilbage til Irak, så længe forholdene stadig er kaotiske – og om at sikre, at de irakere, der opholder sig i Danmark, gives grundlæggende rettigheder. Især ligger det os på sinde, at børnene får ret til skolegang og et liv i frihed«.

Det er med argumenter som disse, at Rashid og fire andre talsmænd for de afviste asylansøgere går ind til Folketingets Integrationsudvalg. 20 minutter senere kommer han ud igen.

»De lyttede. Det var positivt«, siger han.

Sådan opfattede alle mødet. Men reelt blev det et møde uden afgørende ændringer. For selv om Socialdemokratiet har ændret holdning, så man vil lade alle, der samarbejder om at hjemrejse komme ud og arbejde i det danske samfund, var der intet håb til de afviste. Dermed står Rashid Gargari hvor han hele tiden har stået. Med otte år, ti asylcentre og fem børn i Danmark. Han tør ikke samarbejde.

»For to måneder siden var jeg hos politiet, og de spurgte mig, om vi ville samarbejde om at rejse hjem. Men jeg kan ikke samarbejde om at rejse til Irak. De har borgerkrig i Irak. Mine børn er vokset op i Danmark. Vi har været her i otte år. Vi kan ikke tage tilbage til Irak«.

olav.hergel@pol.dk

Jeg kan ikke samarbejde om at rejse til Irak. De har borgerkrig i Irak.

Rashid Gargari, afvist asylansøger

----------------------------------

(videresendt - i dyb skuffelse over ikke mindst socialdemokraterne i dette land som set udefra vel også er medansvarlig for at flygtningevenner som Elsebeth Gerner Nielsen Radikale er blevet udmattet og og vil holde pause.

Og helt grotesk bliver holdningen at flygtninge skal tilbage til Irak når vi hører den engelske hærchef presset af situationen kræve soldaterne trukket ud af Irak.

Lad os høre SF og EL og Rad snakke så højt at de kommer i TV om sammenhængen mellem kravet om at trakke danske soldater hjem og at irakiske flygtninge skal have lov at få asyl i Danmark

mvh Arne H

læs mere om sagen på http://www.arnehansen.net/061010stiftsudvalg.irakere.asyl.htm

http://www.arnehansen.net/061011Hergel.irak.8aar,10centre,5boern.htm

- og om situationen i Irak på http://www.arnehansen.net/061014Irak-rapport-1.pdf

og seneste indlæg http://www.arnehansen.net/061015bundegaardfrihedenspris.htm

og i øvrigt generelt flygtningepolitisk under http://www.arnehansen.net/index2.htm#5