Fra Gwyn <joerggwyn@webspeed.dk>
Sent: Fri 10/13/2006 6:25 PM
Frihedens pris
hedens stoppesteder
Samia Aziz
Mohammad kom til Danmark som flygtning fra Saddam Husseins styre i 1990 og
vendte tilbage til Irak i 2003, hvor hun blev medlem af parlamentet for det
kurdiske parti. Hun sidder også i parlamentets integrationsudvalg, hvis opgave
det er at integrere tilbagevendte irakere.
I sommer var
hun på ferie i Danmark, hvor hendes mand stadig bor. Det var i den forbindelse
hun besøgte nogle af de familier, der har fået afslag på asyl i Sandholmlejren.
Da jeg talte med hende, fortalte hun hvordan hun selv havde været nødt til at
sove et nyt sted hver nat, indtil hun kom til at bo i den beskyttede zone i
Bagdad.
Samia Aziz Mohammad
modtog sidste år partiet Venstres frihedspris. Hun fik den for sit mod, sine
idealer, for at forlade et trygt liv i Danmark til fordel for en usikker
tilværelse i Irak og, blev det understreget i motiveringen, for ikke at have
valgt den ”bekvemme løsning”. For som det blev sagt ved prisuddelingen, så er
”udviklingen i Irak ikke forløbet som et eventyr, men vi har troen på at det
ender godt.”
Den 59-årige
irakiske kvinde har til fulde fortjent Venstres pris og alle andres beundring.
I den
forgangne uge havde hun overskud til at skrive et forord til det dossier, som
stiftudvalget for etniske minoriteter under Københavns Stift afleverede til
Folketingets integrationsudvalg i tirsdags. Forordet er skrevet sammen med
ærkebiskoppen af Canterburys udsending til Irak, Canon Andrew White, som
Pentagon har sat i spidsen for forsoningsprocessen mellem de religiøse grupper
i Irak.
De to
skriver, at de har stået sammen om at genopbygge deres land siden krigen i
2003: ”Vi har arbejdet sammen for fred, løbet store risici og gjort alt der
stod i vores magt for at forsøge at bringe orden i dette lands kaos. Trods
vores bestræbelser, er det ikke lykkedes for os. Irak er i dag farligere end
nogensinde (…) Vi har sat stor pris på Danmarks aktive deltagelse i den
internationale koalition og danskernes støtte til hvad dette land har forsøgt
at opnå. Vi har også sat stor pris på den rolle Danmark har spillet ved at
tillade asylansøgere at blive i Danmark. Denne rapport er imidlertid en
anmodning om ikke at sende asylansøgere tilbage så længe Irak befinder sig i så
stort et kaos. Det er også vigtigt at sikre, at dem der bliver i Danmark ikke
fratages deres rettigheder; vi ønsker især at børnene får ret til uddannelse og
reel frihed.”
Modtageren af Venstres frihedspris har midt i sit eget livs og lands kaos overskud til
at tænke på andres frihed. Og hun ved hvad hun taler om. Både hun og Canon
White har været i Irak siden 2003, de var for den amerikanske invasion, men nu
skriver de, at Irak er plaget af den værste sekteriske vold i verden og at det
vil tage år før situationen ændrer sig. De nye dødstal, som denne uge også bød
på, bekræfter – deres dystre forudsigelser. Mohammad og White beder ikke den
danske regering om at give de afviste asylansøgere asyl, men om at asylansøgere
ikke sendes tilbage til den visse død og at de i den mellemliggende periode kan
få lov til at leve et liv, der ikke ødelægger muligheden for at de på længere
sigt kan vende hjem.
Den forgangne uge var også ugen hvor statsministeren på et af sine lejlighedsvise
besøg i virkeligheden var på tur rundt i landet med fem unge,
pragteksemplariske indvandrere for at se på vellykkede integrationsprojekter.
Det så rigtigt godt ud.
De danske
asylcentre ser ikke spor godt ud, og beboerne skal alt andet end integreres, så
naturligvis kørte statsministerens hvide bus forbi.
læs mere om sagen på http://www.arnehansen.net/061010stiftsudvalg.irakere.asyl.htm
referat fra mødet i Folketingets integrationsudvalg: http://www.arnehansen.net/061011Hergel.irak.8aar,10centre,5boern.htm
- og om situationen i Irak på http://www.arnehansen.net/061014Irak-rapport-1.pdf
og i øvrigt generelt under http://www.arnehansen.net/index2.htm#5