Nyhedsbrev: Støttekredsen for Flygtninge i Fare, http://www.stoettekredsen.dk , Sendt til Støttekredsen, politikere, mediere m.fl.

Hent de udsendte Kosovo-flygtninge tilbage til Danmark!!!

Igennem det seneste halve år er det blevet endnu værre end tidligere. Ligegyldigt hvor stor risiko asylsøgernes liv udsættes for i hjemlandet får de afslag på alt. Uanset om deres liv er i risiko grundet forfølgelse, alvorlig sygdom, eller begge dele – Yderligere har Danmark igennem denne sommer opstartet masseudsendelser af flygtninge. En handling, der mest af alt virker som en ren straffeaktion. En grusom straffeaktion efter at der kom mediefokus på, hvordan Danmark indenfor egne grænser behandler flygtninge, der kommer her til. Regeringens devise synes yderligere at være ”ude af øje ude af sind” - få dem så langt væk, så danskerne ikke kan se dem, og ellers benægte, hvad vi sender flygtningene ud til. Irak har regeringen hidtil benægtet, hvor slemme forholdene er. Først nu, hvor det grundet de nye store flygtningestrømme ikke længere lader sig benægte, erkender regeringen at det måske alligevel er lidt slemmere end først sagt. Alligevel sidder irakerne fast i danske flygtningelejre på 7. og 8. år med henblik på at blive tvangsudsendt til Irak. Sri Lanka, krigen er blusset op igen. Hvem vil begive sig ind der for og risikere knoppen for ved selvsyn at konstatere at en tamilsk asylsøger eller to er i fare, når de udsendes af Danmark?

Og så er der Kosovo. Tilsyneladende fredeligt og alligevel så spændt i en for området uløst situation. Netop hjemkommet fra Kosovo og besøg hos mange af de udsendte familier, kan jeg kun konstatere, udsendelserne af kosovarerne ligner en ren og skær straffeaktion efter at flygtningene i foråret og sommeren stod frem i medierne og fortalte åbent om, hvordan de nedbrydes af livet i de danske udvisnings-ghettoer. Nu er mange af dem sendt ud, og til det frygtede allermest. Sult og nød, og den stille daglige forfølgelse, der fastholder dem i sult, nød, sygdom og frygt.

I en lille landsby skjult bag porten og i resterne af det hus, der var engang, sidder en familie med 4 børn. Jeg kender dem alle fra Avnstrup. De tør ikke gå ud. Børnene går derfor heller ikke i skole. De fortæller, at vejen er usikker, for de bliver overfaldet med stenkast og gennemtævet. - Jeg kan ikke sige, om det vil gentage sig 5 år efter at de flygtede, og familien tør ikke selv gøre forsøget. Forståeligt nok. Denne familie har haft så forfærdelige oplevelser under krigen, så alene rædslen ved at være tilbage og skulle leve omgivet af de mennesker der udsatte dem for tæv, voldtægter og mange grusomme overgreb, er psykisk tortur. – og der sker stadig overgreb på etniske minoriteter i Kosovo. For ikke at beskrive de forhold familierne sendes tilbage til – udbombede og udbrændte huse – kun ydermurene står, med ødelagte tage, der hverken giver læ for kulde og regn. Heller ikke de gabende tomme vinduer uden ruder. Kulden er allerede begyndt at holde sit indtog i Kosovo, og snart vil temperaturen være nede på minus 20 – minus 30 grader.

I en lille bjerglandsby et andet sted i Kosovo sidder Adisa på 12 år, hændervridende og fortæller. Det er et chok at møde Adisa tilbage i Kosovo. – Og Atmana, Dalila, Djemila og alle de andre børn. Synet af børnene og deres forældre, får det til at køre inde i hovedet, hvordan kunne Danmark gøre det, hvordan kunne vi, den danske befolkning lade det ske? Hvordan kunne den danske stat begå noget så grusomt? Hvorfor stoppede ingen udsendelserne. – Var det fordi, det kom så pludseligt, og alle var i chok? Magelighed? Dovenskab? Autoritetsskræk? Hvordan kan vi finde os i dette og bare se på?

Forholdene for de tilbagesendte flygtninge er så forfærdelige, så kravet må være, at Danmark henter de udsendte kosovarer tilbage til Danmark. Det drejer sig om ca. 300 voksne og børn. Kravet må også være, at dem der sidder i de danske lejre endnu, får asyl. Kravet må være at de forbrydelser, Danmark har begået mod menneskeheden igennem denne sommer ved at sende flygtningene ud, aldrig må gentage sig. Kravet må være ophør af afvisningspolitiken og beskyttelse af flygtninge.

Kravet må være at Venstre og Dansk Folkeparti kommer til at stå til ansvar for en grusom udvisningspolitik. Over for danskerne i nuet – og i fremtiden, når historien skal skrives.

Link til foreløbig rapport om besøg hos de udsendte flygtninge i Kosovo, her

Link til foreløbig rapport om forfølgelser af romaer i Kosovo

Rapporterne vil snarest muligt blive suppleret med billeder og video-optagelser. Vi er i gang med oversættelser og redigering.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Støttekredsen for flygtninge i fare

Kontaktperson: Mona Ljungberg, Skoleholdervej 41, 1. 2400 Kbh., Tlf. 2883 1318, e-mail: mona@stoettekredsen.dk

Tlf. Medier: 2883 1318

Andet: Tlf. 2398 0135

Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig. – Bliv medlem af Støttekredsen.

Støttebidrag kan indbetales på vores konto i Merkur Bank. Reg. Nr. 8401 103 8399

Støttekredsen for Flygtninge i Fare

http://www.stoettekredsen.dk