Socialrådgiver Mette Blauenfeldt Konsulent Henning Hansen Lektor Adam Johansen

c/o CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Linnésgade 25, 3., 1361 København K.

Pressemeddelelse:

om Flygtninge på starthjælp

Hermed offentliggøres den første større undersøgelse af, hvordan flygtninge på starthjælp klarer sig i hverdagen, når de ikke får arbejde og derfor forsørges af starthjælp. Nyankomne flygtninge og familiesammenførte forsørges siden 1. juli 2002 de første 3 år af deres ophold af introduktionsydelsen, hvorefter de automatisk modtager starthjælp. Undersøgelsen omfatter begge grupper.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og interview. Vi har indsamlet data om og fra i alt ca. 150 familier, og vi har desuden analyseret data fra Arbejdsdirektoratets DREAM-database. Undersøgelsen bygger på interviews med flygtninge på starthjælp og spørgeskemaoplysninger fra sagsbehandlere i en række kommuner.

Afsavn rammer især børnene

Når børn ikke har de samme ting, som deres danske kammerater har, spørger de selvfølgelig forældrene om hvorfor. Forældrene ser deres børn blive marginaliseret i de børnefællesskaber, de indgår i, og føler sig ude af stand til at give deres børn et svar. Børnene får ikke altid tilstrækkelig og sund mad, og det påvirker børnenes sundhed og humør. Det ved forældrene, og det piner dem, selvom det måske ikke bliver synligt for omgivelserne i hverdagen.

For børnenes skyld nedprioriterer forældrene deres egne behov, fx for vintertøj. Forældrene må også give afkald på at se familie og venner og på at rejse på ferie, fordi de ikke har råd, ikke engang til en mindre tur i Danmark.

Mange har helbredsproblemer

En væsentlig årsag til, at en del familier på starthjælpsniveau har dårlige muligheder for selvforsørgelse, er, at de har helbredsproblemer. Denne undersøgelse viser, at 54 % af familierne har et helbredsproblem. Altså mere end halvdelen. I nogle familier er det kun den ene part, der har problemer, men i flere familier har begge de voksne helbredsproblemer.

Der er overvejende tale om psykiske problemer – i ca. 70 % af familierne med helbredsproblemer er der tale om psykiske problemer. I ca. 20 % af familierne optræder psykiske problemer sammen med fysiske problemer. I 40-50 % af familierne er der tale om fysiske problemer. I mange af tilfældene rapporteres om PTSD og traumer med depressioner og angst. Desuden er der en del eksempler på fysiske konsekvenser af tortur, som kan være meget langvarige eller kroniske.

Rådighedsbeløb under en “beskeden levefod”

Starthjælpen er den laveste sociale ydelse, børnefamilier forsørges af i dagens Danmark. Hvis flygtningefamilierne kun har den “nøgne” starthjælp, så viser det sig, at en enlig uden børn i gennemsnit

har 2.382 kr. (netto) til rådighed pr. måned, når boligudgifterne er betalt. Et par med 2 børn har i gennemsnit 8.561 kr. (netto) pr. måned til rådighed, når man medregner børnefamilieydelsen, og et par med 4 børn har i gennemsnit 10.458 kr. (netto) pr. måned til rådighed.

Uanset familietype er starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb lavere end rådighedsbeløbene ved Told og Skats gældsinddrivelse for kontanthjælpsmodtagere, og lavere end Forbrugerstyrelsens standardbudget (i 2005 priser). Ud fra en økonomisk betragtning har flygtningene på starthjælp således et rådighedsbeløb, der ligger langt under et “rimeligt og almindeligt forbrug” ifølge Forbrugerstyrelsen, og under det niveau, der af Told og Skat kaldes en “beskeden levefod”.

Starthjælpen opleves som urimelig

Interviewene med flygtninge viser, at de føler sig mindreværdige som følge af starthjælpen. De sammenligner sig med kontanthjælpsmodtagere og forstår ikke, hvorfor de bliver forsørget anderledes. Nogle føler sig straffede. Nogle føler deres stolthed krænket, fordi de ikke kan optræde ligeværdigt i de sociale sammenhænge, de indgår i. Starthjælpen får flygtninge til at føle sig som andenrangs borgere.

Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp

Et erklæret formål med ydelser på starthjælpsniveau og alle andre midlertidige ydelser (fx dagpenge) er, at modtagerne så hurtigt som muligt skal blive selvforsørgende. Analyser på Arbejdsdirektoratets DREAM-database viser da også, at det sker i en række tilfælde. 33 % af de ikke-danske modtagere af starthjælp var blevet selvforsørgende (dvs. modtog ikke en offentlig ydelse) i løbet af 2½ år, og yderligere 5 % var i gang med en SU-berettiget uddannelse. De øvrige var enten udvandret igen eller modtager stadig en offentlig ydelse.

Et socialpolitisk eksperiment

Starthjælpen kan betragtes som et socialpolitisk eksperiment, og effekterne for det flertal af familier, der fortsat forsørges af starthjælp, er endnu ikke blevet undersøgt af regeringen. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i sommer et forlig som, ifølge forligsteksten, indebærer at: “Nytilkomne indvandrere og flygtninges adgang til kontanthjælp frem for starthjælp fremover også kræver ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark, ud over det nuværende krav om ophold de sidste 7 ud af 8 år.” Bliver forliget til lov, medfører det, at en stor gruppe af de nyankomne flygtninge risikerer at forblive forsørget af starthjælp i mange år, og at starthjælpen får karakter af en varig ydelse for en stor del af dem.

– 0 –

Denne undersøgelse er gennemført med økonomisk støtte fra Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, 3F, Dansk Sygeplejeråd, Den sociale højskole i København, FOA, Susi og Peter Robinsohns fond, Inger Kunst-Hansens fond og CASAs Støttefond.

For information og kommentarer til rapporten:

Kontakt Mette Blauenfeldt på tlf. 2629 5411, Adam Johansen på tlf. 2625 7366, og Henning Hansen på tlf. 3332 0555. Se desuden:

www.casa-analyse.dk Rapporten Flygtninge på starthjælp kan rekvireres på CASA, tlf. 3332 0555.

Se også invitation til møde med Adam Johansen d. 18. nov kl 14 i Th Bergsgade 6 i Frederikshavn på http://www.arnehansen.net/061102starthjaelpmoede.htm

OG interview med Adam Johansen på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/061104adamjstarthjaelpund64kbps.htm