PERSONLIGE KONSEKVENSER

Der er noget galt i Danmark – Gør dog noget!

Endnu et offer for Danmarks stupide behandling af flygtningesager.

Endnu en flygtning måtte sendes på hospitalet efter et selvmordsforsøg. Det drejer sig om en af flygtningene ude i Dansk Røde Kors Center, Kongelunden, som ikke kunne holde det ud længere. En ung ukrainsk kvinde. Hun, hendes mand fra Syrien og deres teenager søn. De var flygtet fra politisk forfølgelse og religiøs undertrykkelse for at kunne leve i et ægteskab uden grænser. De skulle møde hos politiet her i går, men kvinden kunne altså ikke klare usikkerheden, angsten og presset og flere politibesøg længere. Hun var bange for at miste sin mand og søn i forbindelse med en udsendelse, hvor politiets konstante pression over lang tid, og trusler om at blive udsendt til hvert sit hjemland hang som en sort sky over deres hoveder, hvis de ikke gjorde som politiet bad dem om.

Denne kvinde fik ikke den nødvendige psykiatriske hjælp i tide. De vidste hun var røget dybt ned i en svær depresion. De gav hende piller. Så kunne hun selv tømme glasset.

Flygtninge, der er blevet såret, forfulgt, har fået deres familie splittet, og gjort hjemløse, på grund af despoters magtudøvelse, hvad enten dette har været direkte som følge af krig, eller som følge af undertrykkelse med brug af trussel om eller udøvelse af den ene eller anden slags vold, har det til fælles, at de ved, hvad statsmagter kan gøre ved personer eller befolkningsgrupper, der ikke passer ind i den herskende klasses systemer.  Derfor reagerer de med en frygt så stor, som ikke mange kan sætte sig ind i her i Danmark. Derfor tager de hellere deres eget liv, end at blive udsat for manipulation, pression og undertrykkelse igen.

Men når dette sker mens disse mennesker opholder sig indenfor Danmarks grænser, så er der noget rivende galt.

Hvad for noget! Kan vi gøre noget ved det?

Ja det kan vi, vi kan stoppe regeringen. Vi kan starte netværk, folkelige massebevægelser, og rykke ud hver gang vi møder uretfærdigheden, undertrykkelsen, magtmisbruget. Vi kan arbejde på, at  få den regering afsat, inden den koster flere mennesker livet.

Vi kan kræve lovene ændret. Vi kan lade være at deltage. Vi kan aktionere og demonstrere. Vi kan vise at vi stadig siger fra og kræver asyl nu til afviste asylansøgere, der har siddet håbløst længe i de danske asylcentre. Det kræver din handling nu.

Send din protest til Rikke Hvilshøj, og bed om amnesti nu til asylansøgere. Danmark har stadig velfærd nok til at huse dem, give psykiatrisk hjælp, så de kan begynde at blive selvhjulpne. De har ikke brug for statsansatte DRK medarbejderere. Flygtningene har brug for at blive normaliseret ude i samfundet.

 Danske skatteyderere skal heller ikke finansiere DRK, når de ikke leverer flygtningene nogle ordentlige forhold. DRK skal ikke bruges som varmestue og  sovepude  for regeringes umenneskelige asylpolitik. Asylcentre er midlertidige opholdssteder. De er ikke erstatning for socialt boligbyggeri, hvor man kan spare på bistandshjælpen, ved madkasseordninger, og asylcentrene  er i hvert fald slet ikke børnehjem.

Alle Flygtninge med børn, burde hurtigst muligt have en lejlighed stillet til rådighed og en bistandsydelse, så de kan forsørge deres børn selv intil de er i stand til at begynde at arbejde.

 Hvor er det uværdigt Rikke Hvilshøj, det du gør.

Medlidenhed kan vi jo ikke bruge til noget. Det mener Rikke Hvilshøj i hvert fald. Egentlig giver jeg hende ret. Jeg så hellere hun fokuserede på at få ændret udlændingeloven.

Rikke Hvilhøj anmodes i hvert fald om omgående at tage denne sag op og give denne kvinde og hendes familie opholdstilladelse nu, hvis altså kvinden overlever dette selvmordsforsøg. 

Jeg beder ikke om Rikke Hvilshøj medlidenhed, med disse mennesker, blot at deres sag bliver behandlet anstændigt.

Jeg synes det er et usympatisk træk i  karaterbogen, når mennesker sætter paragraffer højere end medmenneskelighed. Men  uanset om man er paragrafrytter eller humanist, så  fritager det ikke dig for dit ministeransvar for disse flygtninges fysiske og mentale sundhed.

For mit eget vedkommende føler altid medlidenhed når jeg møder afstumpede personligheder, men eftersom  medlidenhed ikke kan bruges til noget, vil jeg bruge min ytringsfrihed. Lige nu gælder det at vippe Rikke Hvilshøj ned af hendes  taburet uden den mindste medlidenhed .

Ulla Røder

I øvrigt bliver alle emails om asylsager lagt automatisk på http://secureid.org:8100/Lists/asyl/List.html