Frederikshavn d. 8.12.06

 

Til debatredaktionen

 

Bernadette-familiens glædelige jul - og gode nytår hvis Danmark vil?

 

Jeg iler med at bringe en glædelig nyhed til de mange over det ganske land,  der har gjort en indsats for at hjælpe småbørnsfamilien Thor og Bernadette Nielsen imod at blive splittet på grund af den umenneskeligt stramme familiesammenføringspolitik som regeringen fører i kraft af en studehandel med Dansk Folkeparti

 

Bernadette fra Cameroun blev nægtet familiesammenføring med hendes danske mand og 2 små børn og havde påbud om at udrejse af Danmark d. 9. december.

 

Men d. 8. december har Bernadette nu fået lov at blive i Danmark mens familiesammenføringssagen bliver genbehandlet.

 

Men vi må fortsat være opmærksomme  . For den konkrete sag er jo ikke slut før den endelige familiesammenføringsopholdstilladelse til småbørnsmoderen er givet. Og 24-årsreglen er jo fortsat gældende sammen med de andre familiesammenføringsbarrierer, som kravet om familiens samlede største tilknytning til Danmark og de strenge økonomiske krav. Og disse sidste blev der slet ikke taget stilling til i første omgang, fordi "Udlændingeservice" kunne knalde familien alene på 24-årsreglen.

Og nu har vi jo Søren Krarups ord for at den lave starthjælp og andre chikanerier af flygtninge og familiesammenføringer retfærdiggøres af det overordnede formål at holde udlændinge ude af Danmark (citeret efter hukommelsen).

Vi må virkelig gøre os klart at det er sådanne kræfters bestemmende indflydelse i vores land  vi her er oppe imod.

Det kræver alles indsats.

 

Men vi kan trods alt også gøre noget i den konkrete sag ved at hjælpe Thor  og senere Bernadette med at finde et arbejde så de økonomiske krav kan blive opfyldt

 

Man kan fortsat læse om sagen på http://www.arnehansen.net/index4.htm#2   hvor man søger på Thor og  Bernadette

 

Men lige nu må vi glæde os med Thor, Bernadette og børnene over at de i hvert fald kan være sammen julen over

 

Med glædelig hilsen

Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn

post@arnehansen.net