Offentliggjort
20. december 2006 03:00
»Brosten
taler ikke særlig godt«
Af KLAUS ULRIK MORTENSEN
Den landskendte fredsaktivist Ulla Røder
kritiserer brugerne af Ungdomshuset for at bruge vold i kampen for at bevare
huset på Jagtvej 69.
JP extra
»Hvis Fredsbevægelsen var mødt talstærkt op, kunne den stille sig
imellem de stenkastende demonstranter og politiet,« siger Ulla Røder. Foto: Mik
Eskestad
Ulla
Røder og hendes venner har taget opstilling et stykke bag politiafspærringerne.
»Politi og kontrol skaber mere vold!,« råber de
ud i den vinterkolde aftenluft, men det 12 stemmer store fredskor kvæles i
tåregas, sirener og kanonslag.
En kvinde foreslår, at de synger for hendes
barn, som kæmper i fortroppen, men fredsaktivisterne kan ikke andet end at se
de unge kaste sten og sig selv i armene på det panserklædte politi.
»Hvis Fredsbevægelsen var mødt talstærkt op,
kunne den stille sig imellem de stenkastende demonstranter og politiet,« siger
Ulla Røder til Morgenavisen Jyllands-Posten tre dage efter urolighederne på
Nørrebro.
Inviteret de forkerte
Vi møder hende over en kop kaffe i Oktober
Bogcafé på Amager. Et par dage om ugen passer hun bøger, malerier og plader for
ejeren, men det er arbejdet med afviste flytninge, som optager og klistrer
hende til computerskærmen ud i de sene aften- og nattetimer.
De fleste husker Ulla Røder for at beskadige den
atombærende ubåd Maytime i 1999 og fire år senere svinge en hammer mod et
britisk Tornado-fly. Aktionerne resonerede i aktivistkredse verden over og
indbragte hende den såkaldte alternative Nobels Fredspris.
»Det vigtigste for mig er, at der ikke er nogen
mennesker, der kommer til skade i aktionerne,« understreger hun.
…(udeladt afsnit som Ulla Røder ikke kan
genkende at hun har sagt, et par småfejl i øvrigt er ikke rettet her)
»De udenlandske grupper gik fuldstændig grassat
og satte containere og biler i brand. Det er ikke mit indtryk, at de unge, der
normalt kommer i Ungdomshuset, opfører sig sådan,« siger Ulla Røder.
Hun mener, at Ungdomshuset har inviteret de
forkerte udlændinge til at støtte sig. Det seneste år har hun undervist
aktivister i at håndtere konflikter med politiet. Eleverne lærer her gennem
interaktive rollespil at afværge konflikter mellem to parter. En vigtig
forudsætning er ikke at nedgøre nogen af parterne.
Det er ifølge Ulla Røder årsagen til, at
konflikten mellem Ungdomshuset og frimenigheden Faderhuset er låst fast: fordi
ingen af parterne kan trække sig ud uden at tabe ansigt.
Efterlyser engagement
»Hvis vi blandede os i demonstrationen lørdag,
ville de unge nok sige skrid, I har ikke noget med os at gøre. Men så måtte vi
gribe fysisk ind ved enten at sætte os på jorden mellem politiet og
demonstranterne eller tre og tre omringe de forreste personer og føre dem ud af
demonstrationen,« siger Ulla Røder og oplyser, at særligt det sidste er en
taktik, der er meget brugt i Skotland.
Herhjemme er der ikke nær så mange engageret i
fredsarbejdet. Ulla Røder fortæller bl.a., at hun på vej hjem fra
demonstrationen lørdag mødte to fra Fredsbevægelsen, som først nu havde forladt
privaten, fordi de i radioen havde hørt, at der efterfølgende var fest i
Ungdomshuset.
»Det er sørgeligt, at de ikke tager
fredsarbejdet alvorligt. Fredsbevægelsen er ikke ensbetydende med at forholde
sig passivt til begivenhederne,« siger hun.
Ulla Røder er opmærksom på, at hun måske ikke
har gjort nok for at trække folk ind i Fredsbevægelsen. Men hun håber, at
urolighederne kan åbne folks øjne for nødvendigheden af arbejdet.
Udenlandske erfaringer
For nylig skrev hun et brev til den
internationale fredsbevægelse War Resisters med forslag om at producere
foldere, som skal lære folk at forholde sig fornuftigt og være i stand til at
gribe ind over for uroligheder ved demonstrationer.
Her mener hun, at Ungdomshuset har en del at
lære. Der er efter hendes mening for mange demonstranter, der hygger sig med øl
bagerst i feltet. Ulla Røder husker bl.a. en fuld mand i julemandskostume, som
havde taget sæde midt på vejen.
»Hvis folk møder op til en demonstration, skal
de sgu ikke drikke bajere. Hvis man ikke tager sig selv alvorligt, kan man
heller ikke forvente, at andre gør det,« siger hun.
Ulla Røder mener, at forholdene på det område i
udlandet er mere ordnede. Hun vil nu tage kontakt til Ungdomshuset og tror, at
de vil være lydhøre over for hendes forslag.
»De skal slås med kommunen og ikke politiet.
Brosten taler ikke særlig godt.«
Efterskrift: Ulla er rimeligt tilfreds med
artiklen selvom der dog mangler lidt om politikernes og politiets rolle i
seancen, som hun også udtalte sig om.