Jeg kan ikke
sove.
I aftes læste jeg Pia Kjærsgårds indlæg i Nordjyske d.
7.2.2000.
. Hun skriver igen en gang om “den magtfulde
godhedslobby inden for flygtningeindustrien”
Hvad f..... bilder hun sig ind (bare rolig jeg er
pacifist). Som mange andre har jeg brugt årtiers arbejde og titusinder af kr på
at fremme en smule retfærdighed i verden.
Pia lad venligst være med at pisse på os., der kommer fra den dybeste
danske folkesjæl, os i frivilligt socialt arbejde både for flygtninge og andre
nødstedte mennesker. Måske fordi vi er de eneste du ved du ikke kan kujonere.
Derfor må vi ikke eksistere.. Du er jo bange for os frivillige. Det er os der
er Danmarks dårlige samvittighed, og den ved du at du er nødt til at skal have
bugt med. Din godhedsindustri er intet uden folkelig opbakning, sådan som det
giver sig udtryk i indsamlinger. Og mht. flygtninge så er det de frivilliges
spontane aktioner for at redde “sin næste”, der kan få opbakning fra en hel
lokalbefolkning, som i øjeblikket i Lemvig, hvor man samler underskrifter for
at trygle Thorkild Simonsen til at give den udvisningstruede østslavonske
familie humanitær opholdstilladelse.
Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps ansatte gør et nødvendigt
arbejde, men det er ingen godhedsindustri, tværtimod er personalerne meget
stressede på grund af stadige nedskæringer. Når organisationer som Røde kors og
Dansk flygtningehjælp arbejder for offentlige midler, så er de yderst sårbare
for pression, og kan have svært ved at leve op til at kritisere statsmagten inklusive
Flygtningenævnet i det omfang det kan være nødvendigt, som f. eks i øjeblikket.
Tværtimod har Dansk Flygtningehjælp især tidligere langt hen ad vejen fungeret
som gidsel for nye stramninger og for afvisning af kritik af for stram praksis Uden
os græsrødder så ville dine ”godhedsindustrier” måske degenerere til at være
den enhver tid værende regerings forlængede arm og føre symbolpolitik på dennes
præmisser?
Det kan da godt være at der er nogle der tjener deres
brød ved at hjælpe flygtninge. Men er det da ikke bedre end at vores pensionskasser investerer
i våben og reklamebureauer og Jyllandsposten profiterer på Dansk folkepartis
annoncer, der på bedste nazistisk vis gør nogle andre, muslimerne, til
syndebukke ved at spille på fremmedfrygt
hos nogle danskere som aldrig har snakket med en flygtning.
Disse ældre TV-seere bliver magtesløse over for
TV-mediernes negative Pia Kjærsgård-nyhedskriterier, der giver reklameindtægter
og journalistlønninger så længe seere gider. En ond politikerambitions-frygt-profit-had-spiral,
der åbenbart vil køre vildere og vildere, så længe den indskrænkede
profitegoisme gerne vil være et tandhjul i værket. Vi har jo set de første
eksempler på svage sjæles selvbestaltede feje voldsorgier med overfald på
sagesløse f. eks med pitbullterrier. En klar konsekvens af den kollektive
hadophobning som danskere udsættes for i øjeblikket........Men det går altså
heller ikke bare at gøre Dansk Folkeparti til syndebuk for fremmedfrygtens svøbe.
Den fremmes også på grund af skvattede holdninger hos de politiske ledere i
Venstre, Konservative og delvis Socialdemokratiet. Det er rigtigt at kritisere
Jörg Hayder, men det bliver hykleri, når man i samme øjeblik endnu engang
overbyder hinanden med stramninger af samme slags som er Hayders politik. Men
skaden er gammel. Allerede i 1994 sagde Venstres leder: “...vi ønsker ikke, det
man kalder et multietnisk samfund”. Også samme år afviste Jörg Hayder “utopien om det multikulturelle samfund”
Arne Hansen, frivillig flygtningerådgiver og
integrationsaktivist
Tilbage til forsiden