Fra http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5759243.html efter Helge Ratzers email

Usikker test af flygtningebørn

03-01-07: 07:47 | af: olst

De medicinske undersøgelser, der skal afgøre, om et barn i en flygtningefamilie er under 15 år - og dermed kan blive familiesammenført - er forbundet med stor usikkerhed, mener Lægeforeningen i Danmark.

Det har fået foreningens etiske udvalg til at skrive et brev til Retslægerådet, der står for aldersvurderingerne.

I Retslægerådet lægges der størst vægt på røntgen- og tandundersøgelsen, men i f.eks. Tyskland og Østrig har man forladt røntgenundersøgelsen, der bl.a. ikke tager hensyn til etniske forskelle.

-----

klippet af Arne H Fra Dagbladet Information d. 3.01.07

fra http://www.information.dk/InfWebsite/ (kræver abbonement)

AF: Anne Kirstine Hermann, Niels Overgaard, 3. januar 2007

Usikre undersøgelser afgør flygtningebørns skæbner

LINKS

fokus: 'Mor, mor, du må ikke forlade mig'

» Indland: Alderstest af asylbørn skal undersøges

[ALDERSBESTEMMELSE]

Udlændingeservice giver ikke meget for officielle papirer, når børn fra Afghanistan, Irak eller Somalia ansøger om at blive sammenført med deres forældre i Danmark. I stedet bruges medicinske under-søgelser, som er så usikre, at andre lande har opgivet at bruge dem

Flygtningebørn bliver skilt fra deres forældre på et usikkert grundlag. Fødselsattester, pas og id-kort har nemlig ringe værdi, når flygtninge fra Irak, Afghanistan eller Somalia ønsker at få deres børn til Danmark. Den slags dokumenter tror de danske myndigheder ikke på, og derfor er det i stedet en medicinsk undersøgelse, der afgør, hvorvidt et barn er over eller under 15 år, og dermed om det kan blive familiesammenført med sine forældre. Undersøgelsen består af en røntgenundersøgelse, en tandlægeundersøgelse og en undersøgelse af barnets fysiske udvikling.

Men undersøgelserne har store usikkerheder på resultaterne, og der findes ingen medicinske metoder, der kan bestemme alderen eksakt. Derfor er man i flere europæiske lande holdt op med at prøve at bestemme børnenes alder medicinsk. Ifølge en rapport, som Norges Nationale Kundskabscenter lavede i juni 2006, er røntgenundersøgelserne maksimalt 80 procent præcise. Der er altså en usikkerhed på mindst 20 procent.

Nu rører den danske lægeforening på sig. Efter henvendelser fra frivillige organisationer under Dansk Røde Kors er lægeforeningens etiske udvalg nu i gang med at skrive et brev til Retslægerådet, som står for aldersvurderingerne i Danmark.

"Vi har forespurgt røntgenlægernes og børnelægernes faglige selskaber om sikkerheden på undersøgelserne, og der blev udtrykt usikkerhed, specielt fra børnelægernes faglige selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab," fortæller formanden for lægeforeningens etiske udvalg, Hans Buhl. "Vi vil derfor spørge Retslægerådet, hvordan de gør, hvor stor usikkerhed der er, og hvor stor vægt der lægges på deres vurderinger. Ud fra Retslægerådets svar må lægeforeningen tage stilling til om det er etisk forsvarligt," siger han.

I Norge besluttede lægeforeningen allerede i 2000, at foreningen ikke længere ville anbefale sine medlemmer at foretage aldersvurderingerne. Foreningen traf beslutningen af etiske årsager på grund af undersøgelsernes unøjagtighed og den vægt, der bliver lagt på dem i for eksempel familiesammenføringssager, hvor undersøgelsen er det afgørende bevis.

Intet hensyn til herkomst

I Danmark har Retslægerådets vurdering af barnets alder en indbygget margin på ét år til hver side, og ifølge Udlændingeservice kommer denne tvivl altid barnet til gode. Men flere eksperter mener, at en margin på ét år langt fra er nok.

I Retslægerådet lægges der størst vægt på røntgen- og tandundersøgelsen, men i flere europæiske lande, herunder Tyskland og Østrig, er man for længst gået bort fra røntgenundersøgelsen på grund af store usikkerheder på resultaterne. Blandt andet tager metoden ikke hensyn til etniske forskelle. Det samme gælder de to andre delundersøgelser i den samlede aldersvurdering, og kritikere som f.eks. Tysk Retsmedicinsk Selskab peger på, at tændernes udvikling afhænger af miljø, ernæringsforhold og etnicitet. Når man afgør et barns alder ud fra røntgenbilleder, gør man det ved hjælp af en række normalværdier - altså en statistik - som blev lavet i 1935 udelukkende på baggrund afhvide børn fra USA.

Professor Jørgen Lange Thomsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet mener, at det er et stort problem, at der ikke findes normalværdier for grupper med anden herkomst.

"Det er problematisk, at vi ikke har haft mulighed for at undersøge et par hundrede afghanske børn, et par hundrede filippinske børn og et par hundrede somaliske børn. Dels for at se, om der er en etnisk forskel, en genetisk forskel, dels eventuelt en ernæringsmæssig forskel," siger han.

Han kan godt forestille sig, at man med undersøgelserne kan nå forskellige resultater for et dansk og et afghansk barn, der er præcist lige gamle.

"Gør som Tyskland"

Undersøgelsen foregår i det land, hvor barnet opholder sig. Det er tre lokale læger, der er udpeget af den danske stat, som undersøger barnet og derefter formulerer hver sin vurdering af dets alder.

Så sendes røntgenbilleder og vurderinger til Retslægerådet i Danmark, som kommer med den endelige vurdering. Med udgangspunkt i vurderingen afgør Udlændingeservice, om barnet kommer op til sine forældre i Danmark. I Foreningen af Udlændigeretsadvokater undrer man sig over, at lægerne, der laver de første vurderinger, gang på gang når frem til et helt andet resultat end Retslægerådet - vel at mærke ud fra samme journaler og røntgenbilleder.

"Flere gange ser vi des-uden, at Udlændingeservice ser fuldstændigt bort fra alverdens overensstemmende dokumentation, som ansøgeren har," siger bestyrelsesmedlem Helge Nørrung.

Han mener, at man bør tage ansøgernes pas og fødselsattester med i vurderingen. Desuden har Helge Nørrung svært ved at se, hvorfor man ikke i Danmark som i Tyskland indser, at de medicinske undersøgelser er ubrugelige.

Retslægerådet afviser

Retslægerådet afviser, at usikkerheden er så stor, som den norske rapport og flere eksperter peger på.

Formand for Retslægerådet Flemming Stadil forklarer, at man tager hensyn til, om barnet har haft en sygdom, som kan påvirke resultatet af undersøgelsen. Men han fastholder, at raske børn kan aldersbestemmes med en usikkerhed på kun et år.

"En margin på et år til hver side er dækkende for børn indtil tyveårsalderen. Der er ikke større usikkerhed end det, når man benytter kombineret undersøgelse af knoglealder, tandalder og fysisk fremtoning," siger Flemming Stadil.

Udlændingeservice deler Flemming Stadils opfattelse:

"Vi ser ingen grund til, at vi ikke skulle kunne lægge de udtalelser, vi får fra Retslægerådet, til grund i vores sagsbehandlinger," siger kontorchef Lisbeth Sørensen.

(videresendt