Modtaget d. 29.01.07 fra  Ulla Røder <b_u_r_2003@yahoo.dk>

til debatredaktionen

 

Så er det nok

 

Mens USA demonstrerer mod Bush's krig i Irak

fortsætter blodudgydelserne.(senest dræbte en granat  7 børn i en skole)

 

 Og i Danmark venter vi

med at gøre noget til mærkedagen for 4 års drab og

lemlæstelser den 17. Marts, hvor NEJ TIL KRIG synes

det er passende at sige tropperne hjem for jeg ved

gud ikke hvilken gang. 

 

Hvis ingen vil handle her, hvis ingen vil møde foran

byretten(sagen mod Fogh for start af grundlovsstridig angrebskrig)  hele dagen i morgen og demonstrere mod disse

seneste blodsudgydelser i Irak, så vil jeg tillade mig

at sige, at manglende handling er lig med samtykke i

det der foregår.

 

Kun gode undskyldninger respekteres, så som at man

skal passe livsvigtige funktioner i vores samfund,

(arbejde er ingen undskyldning for at blive væk fra en

spontan demonstration - hvor mange arbejdstimer har

Iraks befolkning ikke mistet i årenes løb).

 

Hvis du ikke kan komme i dagstimerne, vil jeg foreslå

alle der kan gå og kravle kommer til Christiansborg

Slotsplads, og bliver der med fakler, lys og andre

varmekilder, indtil Regeringen har meddelt officielt,

at de danske tropper trækkes hjem fra Irak, og at den

har meddelt Bush officielt, at han skal gøre det samme

og lade de 21.000 mand leve i fred med deres familier

hjemme i USA.

 

At der dør civile og børn beskrives af UNICEF og

UNESCO som "endnu en tragisk påmindelse om de risici

de Irakiske skolebørn må se i øjnene."

 

Ja, det er jo sørgeligt. Hvad mon Fogh ville sige,

hvis hans families børn kom hjem fra skole uden arme

og ben eller i en kiste.

 

Hvad ville de 179 medlemmer af det danske folketing

sige, hvis det samme skete i en dansk landsbys

skolegård.

 

Nej det sker ikke, for vi lever jo heldigvis i et

demokratisk land, hvor vi lukker alt og alle ude og

lader som om volden ikke rager os en høstblomst.

 

Vi er jo så fredshellige her til lands, at vi kan

sidde og se voldsfilm for at fordrive en søndag midt i

kirketiden inden vi tager på arbejde den næste uge og

knokler for et nyt køkken og en skolebog til vores

børn, der kan indoktrinere poderne med hvad

demokratisk Coca Cola og burger kultur er. Det er blot

noget der feder, men skidt med det, for vores børn dør

kun langsomt heraf.

 

Må jeg foreslå at den fedmedebat tages af bordet. Du

bestemmer selv hvad du spiser og har i dit køleskab.

Må jeg foreslå at den hykleriske rygedebat tages af

bordet, så længe regeringen støtter NATO's

atomvåbenstrategier. Skal kræftens gåde løses, skulle

man begynde at offentliggøre forskningen omkring

lavradioaktivitets spredning. Men her får de lærde

mundkurv på, for folk skulle jo nødig tro at deres

kræft ikke skyldes rygning. Tyggegummi- og

medicinindustrien skal jo også leve.

 

Må jeg foreslå at folk selv får frihed til at æde og

ryge sig ihjel, men at man standser drab på folk og

børn, der ønsker at leve. Børn skal dælme kunne løbe

og lege inden de dør. Børn skal for pokker også have

et par forældre til at opdrage dem, der ikke er

lemlæstede. Børn skal ikke gøres forældreløse på grund

af voksnes krigsliderlighed og hang til spænding i

deres burgerædende kedsomhed for an flimmerkassen. 

 

Må jeg endnu engang appellere til de danske medier om

at foreslå Fogh at forlade Christiansborg, før de

stadig normalt tænkende og sunde danskere må gribe til

selvtægt og kræve ham smidt på møddingen sammen med de

andre deltager i krigsforbrydelserne i Irak.

 

 

 

 

Kærlig hilsen Ulla Røder