Som resultat af nedenstående pressemeddelelse, er undertegnede gæst i P1-Formiddag hos Poul Friis tirsdag 10. april kl. 9:09 til 10

venligst

FredsVagten v/ Christiansborg

2. april 2007

Dag nr. 2001

11. april er FredsVagtens dag nr. 2001. Vi vælger denne fremfor den runde 2000-dag, da tallet 2001 jo fortæller os alle hvad det handler om; den såkaldte Krig mod Terror som tog sit afsæt i 9/11. Hvor Bush-regeringen besluttede at iværksætte deres plan om dominans i det næste århundrede. En plan som den neokonservative tænketank Project for a New American Century allerede havde udtænkt i 90’erne mens Clinton regerede. En plan, der ifølge Wolfowitz i dokumentet Rebuilding Americas Defenses (sep. 2000), krævede en ’katastrofal katalyserende begivenhed som et nyt Pearl Harbor’ for at vinde politisk gehør i USA's befolkning. (DR2 fremlagde en gennemarbejdet BBC-dokumentation for neocon’ernes falske men succesrige propaganda 14., 15. og 16. marts ”Frygtens Politik”) Og dette nye Pearl Harbor kom så, meget belejligt for disse planer, 11. sep. 2001.

Bandsat vrede og /eller fyldt med sorg i hjertet, over den fortsatte krigsretorik og oprustning, nye trusler mod islamiske olielande… og dertil et buldrende Kina, som bliver den næste globale stormagt, med et kolossalt økonomisk potentiale. Det er efter vor bedste overbevisning det terrorkrigene går ud på; at inddæmme Kina. Rumskjold og djævelskab. Ak, udsigten for de kommende generationer…

Det er sådanne tanker man gør sig som fredsvagt sine timer foran Magtens Mur.

Vi holder kun ud fordi det alligevel betyder noget. Det er da ganske vist at hverken Fogh eller Bendtsen, endsige Kjærsgard, endnu har været ude og spørge os til råds… Nåhja Gade har da fået et par venligt udfordrende kommentarer om det himmelråbende hykleri han administrerer, og Helge Adam Møller måtte lige høre til vores opfattelse af hans rolle som ’vagt for freden’ gennem sit virke i forsvaret, en dag han gik forbi… jeg spurgte om han mente det ultimative; Hvil i Fred.

Når vi står dér på vores lange vagter får vi tid til at gennemskue bortforklaringerne. Vi bliver som barnet i fortællingen; gennemskuer Kejseren og spindoktorernes bedrag. Men ingen vil høre på barnet. Afsløringen er for smertelig; at erkende at være holdt så grundigt for nar.

Vi ’fejrer’ ikke 2001-dagen på anden måde end ved at flage med sorte bannere i sorg over at Danmark stadig efter 5½ år er skammeligt med på dén falske krigsherregalej. Spille lidt stille musik, udstille vores Blodige Hænder-bannere, og servere rent dansk grundvand (!!). Vi kan ikke finde på andet, i erkendelsen af at det er lige meget hvad vi finder på… vi har ikke nogen penge og ikke nogen snobbemaskine at trække på, så den eneste ’magt’ vi har er vores sejhed og indædte modstand, og den holder vi fast i som en vedvarende fokus på de hykleriske terrorkrige.

Vi fastholder demokratiet:

- dels praktiserer vi det dag ud og dag ind – osse om søndagen

- dels erklærer vi at alle der ikke praktiserer demokratiets ret og pligt (!) til aktivt at sige fra er medansvarlige for den politik der føres.

Danmark, det lille smørhul langt fra kamppladsen, jubler over nye milliardordrer i avanceret våbenteknologi til et nyt amerikansk kampfly. Jo, af krig blir man rig!

Så får folket råd til endnu mere forbrug, mens de fattige fjenders børn får kræft i kommende generationer p.gr.a uranstøvet fra den panserbrydende ammunition. Halleluja.

Bo Richardt

Dagmarvej 5

3060 Espergærde

4913-1887, 5090-1860

bo@fred.dk