Nyhedsbrev: Støttekredsen for
flygtninge i fare. 26.08.2007
http://www.stoettekredsen.dk og http://www.flygtninge-i-fare.dk
Ny alliances
”demokratiske analfabeter:
Det lyder besnærende: Alle
flygtningelejrene skal nedlægges, flygtningene skal have lov til at bo og
arbejde, imens de venter på en afgørelse. Det kan vi i Støttekredsen kun
tilslutte os.
Men så kommer det fra Naser Khadar:
”Der skal ikke ændres ved den restriktive flygtningepolitik”. ”Dem der har fået
afslag, skal udvises.”
Men kerneproblemet i dag er faktisk
ikke de lange ventetider på en afgørelse. Kerneproblemet er, at reelle
flygtninge får afslag på asyl.
Problemet har i løbet af nogle få år
ændret sig fra at være ventetider (holden hen) til en målrettet og åben
afvisningspolitik af flygtninge. Afvisningspolitikken er blevet åben, og siger
dermed sig selv, regeringens indstilling til flygtninge ikke mere human. Kun et
meget lille antal er nytilkomne asylsøgere, der venter på en afgørelse. De
flygtninge, der kommer til Danmark i dag får relativt hurtigt en afgørelse (ca.
3 mdr). Deres største problem i ventetiden er frygten for afslag. Det er hvad,
der gør ventetiden for dem ulidelig. For flygtningene ved også, at muligheden
for at få asyl i Danmark er lig muligheden for at vinde den store gevinst i
lotteriet. Nærmest ”nul”. Med undtagelse af enkelte, der har stort mediefokus
(som de irakiske tolke). Stort nok mediefokus til at det begynder at murre i
den danske befolkning, og det kan få konsekvenser for regeringen og Dansk
Folkeparti ved næste valg. Men hvad med alle de andre, som får ringe eller
ingen mediefokus og er udenfor befolkningens synsfelt? – Og ”Ny alliances”.
Flertallet af flygtninge, der sidder
fast i centrene i dag og har siddet der år efter år, er reelle flygtninge, der
har fået afslag på asyl. Alternativet til at undgå center og alle Danmarks
straffeforanstaltninger imod flygtninge, er at tage tilbage til et hjemland,
hvor man er i livsfare. Som Abdul Karim, der gav op og tog tilbage til Irak og
blev kidnappet. Abdul Karim var ”heldig” – han kunne løskøbes. I dag er Abdul
Karim flygtning i Jordan. Med ”Ny alliances” fastholdelse af den nuværende
afvisningspolitik havde Abdul Karim med dem ved magten også i dag fået afslag,
på trods af risikoen i Irak.
Kerneproblemet i Danmarks
udlændingepolitik og humanistiske indstilling i dag er også, at man
tvangsudsender flygtninge, der grundet forholdene i hjemlandet i årevis var
berettiget til asyl, nemlig fra den dag, flygtningene kom til Danmark. Netop
risikoen for at blive udslettet i hjemlandet, har i de mange år været årsagen
til at flygtningene ikke kunne sendes ud. For de Kosovo-albanske flygtninge har
situationen igennem årene i Danmark ændret sig fra at være forfulgte til en
humanitær katastrofe. En personlig humanitær katastrofe, som Danmark var med
til at skabe med sin afvisningspolitik. Børn, der er vokset op på centre i
Danmark, og blev sendt tilbage til forhold, der er endnu værre end de danske
flygtningecentre, og hvor de ingen fremtid har. Børn, der sendes ud til
elendighed og nød og skal passe på deres psykisk syge forældre. Børn og
forældre, traumatiserede af krig og forfølgelse og den mishandling de
efterfølgende blev udsat for af Danmark, da de stod og havde allermest brug for
forståelse og hjælp. Dertil er de sendt ud til et område, hvor freden langt fra
er garanteret.
Kerneproblemet i Danmarks
udlændingepolitik er også en racistisk indvandrerpolitik. Folk fra EU-landene
må indvandre i Danmark og tage ophold og arbejde. Er du iraker, albaner eller
afrikaner, så forholder det sig helt anderledes. - Det er racisme, så det
batter.
Det lyder besnærende: Alle
flygtningelejrene skal nedlægges. Men når ”Ny alliance” fastholder
afvisningspolitikken af flygtninge skal fortsætte – og vil udsende de afviste
flygtninge, så er der reelt heller ingen flygtninge at opretholde lejre for.
Det synes ikke at være faldet ”Ny
alliance” ind, at der findes en anden og mere simpel metode at få nedlagt
lejrene med. Nemlig ved at give flygtninge asyl. Hvad enten de har boet på
centre i mange år, eller i år er kommet her til. – Og som et langsigtet
alternativ til centrene: fremover at give asyl til de flygtninge, der kommer.
Ikke et midlertidigt asyl, men et permanent asyl, så de kan slå sig til ro uden
at skulle frygte, at knytte sig til venner, arbejdspladser og Danmark.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen, Støttekredsen for
flygtninge i fare
Kontaktperson:
Mona Ljungberg, Skoleholdervej 41, 1. 2400 Kbh., Tlf. 2883 1318,
e-mail: mona@stoettekredsen.dk
Tlf.
Medier: 2883 1318
Andet:
Tlf. 2398 0135
Sammen
kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig.
Over 500
er allerede medlem af Støttekredsen – Bliv medlem af Støttekredsen og støt en
god sag.
Støttebidrag
kan indbetales på vores konto i Merkur Bank. Reg. Nr. 8401 103 8399
Støttekredsen
for Flygtninge i Fare
Barneflygtning
i Danmark:
http://www.flygtninge-i-fare.dk