06.11.07
VALGNATTEN d.
13.11. i CENTER SANDHOLM.
DE AFVISTE ASYLANSØGERE og AMNESTI NU FØLGER VALGET I FÆLLESKAB
Den gruppe i Danmark, der måske er allermest afhængig af valgets udfald – de afviste asylansøgere – vil sammen med initiativet Amnesti Nu, sympatisører og kontaktpersoner samles i et af centrets TV rum for at følge stemmeoptællingerne på valgaftenen fra kl. 19.30 og indtil kl. 22.00, hvor centerets porte lukkes for besøgende.
Godt 90.000 vælgere har hidtil skrevet under til fordel for amnesti NU til de afviste asylansøgere, som har ventet i de danske asylcentre i mere end 3 år uden at kunne hjemsendes. Deres underskrifter blev d. 23. oktober afleveret til såvel dronningen som til integrationsministeren og til Folketingets integrationsudvalg.
Samme dag meddelte statsministeren, at ”regeringen vil give bedre muligheder for, at familier med børn kan bo i særlige boliger uden for centrene”. Det drejer sig om 60 familier.
Og dagen efter blev folketingsvalget udskrevet!
Selvom en mindre del af de afviste asylansøgere kan få lov til at flytte ud, ændrer det ikke ved, at de fortsat skal sendes hjem. Regeringens forslag rækker på ingen måde, hvis den for alvor mener, at Danmark nu vil tage ansvar for de alvorlige skader, som de lange ophold har påført de ventende asylansøgere. Det er de selv samme asylansøgere og Amnesti Nu enige om.
Derfor vil de med de 90.000 underskrivere i ryggen sammen følge valgets udfald i håb om et ændret Danmark.
Nanna Carlsen 45424349, Gerd Gottlieb 45414384 og Nina Lørring 39636855
Initiativet AMNESTI NU blev dannet i efteråret 2006 med henblik på at arbejde for amnesti til de afviste asylansøgere, der har siddet i asylcentrene mere end tre år. www.amnesti-nu.dk
Tilbage til forsiden