Hør radioprogrammet Dialog på Frederikshavn Lokalradio
onsdage fra kl 18-21
- eller når det passer dig på ArneHansen.net/dialog


Dialog orienterer om lokalt nyt og især om foreningsarbejde, frivilligt socialt arbejde, uddannelse og integration, men også bredt om lokal kultur og historie, samt når der er behov for at stimulere den lokale demokratiske debat (jf transmissionen af byrådsmøder), hvor den er udeblevet eller bør nuanceres, især hvis det drejer sig om udsatte medborgere typisk mindretal uden talerør. Desuden informerer Dialog supplerende og perspektiverende på nationalt og globalt plan om især emnerne flygtninge, ikkevoldelig konfliktløsning og bæredygtig fred.

Frekvenserne hvorpå man kan høre Frederikshavn Lokalradios Dialog-program er:
Frederikshavn og omegn: 106,6 MHz, Sæby og omegn: 97,4 MHz, Vendsyssel: 103,5 MHz, og Sæby Antenneforening: 94,9 MHz. Man kan streame Dialogs radioudsendelser live via Vendsysselfm.dk.

ArneHansen.net/Dialogprogram.htm kan man om mandagen finde radioprogrammet, (Tegn abonnement via post@arnehansen.net eller tlf. 30420818). Eller se programmet på Facebooksiden ”Dialog på Frederikshavn Lokalradio: Facebook.com/Dialogpaafrederikshavnlokalradio. Ellers starter radioprogrammet altid med en kort oversigt over aftenens program.
Passer udsendelsestidspunktet dårligt og er man mere til internet, så kan man altid fra hver mandag høre det nyeste Dialog-indslag on-demand på nettet fra hovedmenuen ArneHansen.net/dialog eller fra en af emne-menuerne: Fred, Flygtninge-integration eller Lokalt. Husk at podcast fra netradio kan høres alle steder hvor man er døgnet rundt, og at der er ca 1500 Dialogudsendelser siden nov. 2004 at vælge imellem.

Tilbud fra Dialog på Frederikshavn Lokalradio: Lyttere med noget på hjerte er velkomne til at henvende sig på 30420818 og post@arnehansen.net; f.eks. med et praj om et emne og et interviewoffer hertil. Og det gælder især, hvis man også er interesseret i selv at bidrage til Dialogs sendeflade ved at låne en optager for f.eks. at interviewe relevante personligheder, eller optage fra egne foreningsarrangementer eller skoleklasse mv. Og allermest velkommen er du, hvis du selv har lyst til at prøve at lave radio om lokale (nationale eller globale) emner efter dine egne interesser?

Interesserede kan læse mere om visionerne for Dialog i dette dokument.

PS. Dialog er en del af Frederikshavn Lokalradios sendeflade. FLR er igen en del af det tekniske sendesamvirke Vendsyssel FM jf. Vendsysselfm.dk som også består af Frederikshavn Cultur & Musikradio.

Opdateret 2018 af Arne Hansen, Dialog