30.12.07

Amila Jašarevic' og Romano-kommentarer til Udlændingestyrelsens kritik af børnepsykiatrisk rapport + ah-note

 

Fra Amila Jašarevic' amila.jasarevic@gmail.com  fra Borgere for et anstændigt

  Danmark

  Udlændingestyrelsens kritik af børnepsykiatrisk rapport

 

  Tidligere i år blev der foretaget en børnepsykiatrisk-børnepsykologisk

  udredning af 6 tilfældigt udvalgte asylbørn fra Sjællandske asylcentre.

  Udredningen blev udført af 14 praktiserende speciallæger, 5 psykologer og en

  læge, og mundede ud i en rapport, som siden har fået meget omtale i medierne.

  Den blev også omtalt i en artikel i oktobernummeret af "US Open",

  udlændingestyrelsens medarbejderblad, hvor den kritiseres eftertrykkeligt.

  Problemet er, at kritikken tilsyneladende beror på en misforståelse, som på sin

  vis er meget symptomatisk for hele det danske asylsystem. I artiklen, som har

  overskriften "Omsorgens holdeplads", står der, at den omtalte rapport havde

  konkluderet, at børnene ikke havde fået den hjælp, de ifølge loven havde krav

  på. Dette er ifølge medarbejderne i udlændingestyrelsen "lodret forkert". Det er

  meget muligt, at en sådan konklusion ville have været lodret forkert - hvis den

  altså på nogen måde var blevet fremført i rapporten.

 

  Rapporten er skrevet af børnefagligt personale med henblik på at klarlægge

  børnenes psykiske tilstand. Den forholder sig ingen steder til hvad børnene har

  krav på i henhold til loven. Dens konklusioner går alene på børnenes psykiske

  lidelser og vanskeligheder, ikke på administrative problemstillinger. Når de

  skriver, at der ikke er blevet gjort tilstrækkeligt for at afhjælpe børnenes

  psykiske problemer, taler de som børnepsykiatere og børnepsykologer, ikke som

  administrativt personale. I rapporten står der bl.a. "Ingen af disse børn var

  tilstrækkeligt undersøgt med henblik på at iværksætte den nødvendige og

  tilstrækkelige støtte/behandling.", men i modsætning til medarbejderne i

  udlændingestyrelsen, som tager udgangspunkt i loven, tager børnepsykiaterne

  udgangspunkt i barnet. Deres bekymring for børnene er ikke begrænset af lovens

  rammer.

  Denne misforståelse af rapportens konklusioner illustrerer meget godt tingenes

  tilstand i det nuværende asylsystem. Her er det embedsmændene – administrativt

  uddannet personale – som forventes at kunne håndtere bl.a. asylansøgernes

  psykiske problemer. I sagens natur kan de kun gøre det administrativt og

  forholde sig til, hvad der står i loven. Men psykiske lidelser behandles ikke

  administrativt. Der skal fagfolk til, som har de rette kvalifikationer. Sådan er

  det ikke hos udlændingemyndigheder her til lands, hvor man administrativt har

  besluttet hvad der er en alvorlig sygdom.

 

  Når børnepsykiaterne og –psykologerne i deres rapport retter en kritik mod den

  behandling, børnene har fået i systemet, er det en kritik rettet mod lovgiverne

  snarere end mod embedsmændene. Som der står i artiklen i "US Open": "Men det er

  politik, og det kan vi ikke blande os i.". Netop. Embedsmændenes eneste funktion

  er at føre beslutningerne ud i livet. Det er ikke udførelsen, der er roden til

  problemet. Det er til gengæld den politiske beslutning om at ignorere fagfolks

  ekspertise.

 

  Med venlig nytårshilsen,

  Amila

 

 

30.12.07

Fra Romano <p1041160@romano.dk

 

"Romano" kommentar til Amila

c.c. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk og Udlændingeservice

om asylbørn og Udlændingeservices kritik af faglig rapport

 

Amila gør en fejl, hun skriver, som om det børne sundhedsfaglige personales

konklusioner ikke har administrativ virkning - det har den nemlig i høj grad

 

problemstillingen er imidlertid en helt anden, nemlig at udlændingelovgivningen

og de administrative afgørelser strider imod anden lovgivning, herunder

lov om aktiv socialpolitik, samt bl.a. internationale konventioner og formentlig

også EU lovgivning

 

denne lovkonflikt kan kun løses ved at sagerne indbringes for domstolene, så

det kan fastslås, hvilket lovgrundlag, der har forrang - hvordan danskerne kan

behandle andre mennesker

 

det er imidlertid vores opfattelse, at domstolene i alt for vid udstrækning har

været villige til at afveje konflikten imod asylansøgere dvs. suspendere

konventionsrettigheder og rettigheder efter anden lovgivning for asylansøgere

og deres børn

 

desuden er det rasende dyrt og næsten umuligt for asylansøgere at få sager

for domstolene om den slags principielle spørgsmål - dels af lovgivningsmæssige

årsager dels fordi de ofte er en svag gruppe uden den fornødne mulighed for

at føre sager i mange år - resultatet kan for den enkelte være irrelevant eller

absurd til sin tid

 

domme er OGSÅ politik, ligesom administrative afgørelser ofte er det, der er

intet, som er løsrevet og svæver i det tomme rum, hvilket også fremgår af de

retslærdes diskussioner bl.a. kom selv Alf Ross i problemer med at udfinde

mindst ét grundlag for loven, som ikke er hentet in udefra som et værdigrundlag

 

det nordiske retsområde konflikter med f.eks. det centraleuropæiske, der i

langt højere grad inddrager "Naturretten" herunder værdigrundsætninger f.eks.

om, hvordan man kan behandle mennesker og dyr...

 

problemet er, at de danske skoleelever ikke lærer nok om menneskerettigheder

og for meget "reklame" om, hvor godt Danmark overholder de rettigheder, som

børnene ikke lærer så meget om, og det påvirker de samme børn, når de som

voksne træffer beslutninger herunder administrative - de TROR for meget på det,

de har lært i skolen...

 

med venlig hilsen

Eric Støttrup Thomsen

"Romano"

Kongevejen 150

3000 Helsingør

49 22 28 11

 

 

 

(videresendt - sammen med den artikel, som Romano tager udgangspunkt i og supplerer. I øvrigt har Erik Støttrup Thomsen en væsentlig pointe i at danske skoleelever ikke lærer nok om menneskerettigheder.

 

Indtil i hvert fald for ganske få år siden var der  i samfundsfagsundervisningen intet obligatorisk krav om inddragelse af menneskerettigheder og desværre heller ikke en ordentlig interesse herfor blandt fagets lærebogsforfattere, da emnet vist blev opfattet som for værdiladet. Og egentligt meget mærkeligt, da demokrati er obligatorisk, og beskyttelsen af mindretals menneskerettigheder netop må være det der adskiller et repræsentativt demokratisk system fra et flertalsdiktatur jf

www.arnehansen.net/040217Demokrati-modelALADDIN.htm

 

Ja anskuet fra en flygtningesynsvinkel, så må et flertalsdiktatur faktisk være en rammende karakteristik for det vi oplever i øjeblikket  - og som den "nye Fogh" og hans nye integrationsminister efter valget indtil videre ikke ser ud til at vil ændre noget ved.

Med venlig hilsen og nødvendigt håb om et bedre nytår

Arne Hansen

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden