1.01.08 Fra Thyge Enevoldsen <TEN@KM.DK>
Vandring fra Sandholm og Forbønsgudstjeneste
for afviste irakere i Hillerød kirke lørdag d. 5. januar.
Til medlemmer af forskellige asylnetværk.
Godt nytår !
Til jeres orientering sendes hermed en pressemeddelelse om
et arrangement for de afviste irakere på lørdag d.5/1 i Sandholm og Hillerød
(se nedenfor).
Arrangør er en gruppe på 12 sognepræster fra Hillerød.
Alle er naturligvis meget velkomne til at deltage - og
invitere videre i diverse netværk.
Vi er godt klar over, at arrangementet er med kort varsel.
Men vi har valgt at afvente eventuelle initiativer fra regeringen her op til
jul og/eller meldinger med klare håb for vores irakere i statsministerens
nytårstale.
Men vi (og irakerne !) har igen ventet forgæves.
Det ellers lovede brede asylforlig er ikke til at få øje på.
I sin nytårstale nøjedes statsministeren med at nævne den
for økonomien så farlige mangel på arbejdskraft, dernæst talte han for et
Danmark, som ikke har nok i sig selv, men som også har overskud til at hjælpe
andre. Og så sluttede han af med at sige: Vi må gerne være os selv - men aldrig
nøjes med at være os selv nok.
De afviste irakiske asylansøgere i Sandholm og Aunstrup blev
ikke nævnt med et ord.
På den baggrund valgte vi at sende nedenstående
pressemeddelelse.
Håber at mange vil være med til at støtte op om vores
irakere på denne måde.
De har brug for al mulig opbakning.
Lige en praktisk detalje:
Vi gør opmærksom på, at der efter vandring og
forbønsgudstjeneste ikke er arrangeret bustransport retur fra Hillerød kirke
til Sandholm.
Udover at vi kører irakerne tilbage i privatbiler kan vi
ikke garantere transport for andre, hvis man lader biler stå ved Sandholm.
Venlig hilsen Thyge Enevoldsen
sognepræst, Hillerød.
mailadresse: ten@km.dk
Pressemeddelelse:
Forbønsgudstjeneste for afviste irakere i Hillerød kirke.
"Vi er brikker i et spil"
"They play with us" - sådan beskriver de
desillusionerede og stadigt mere fortvivlede og opgivende irakiske asylansøgere
i Sandholmlejren situationen.
Hillerødpræster, som for et år siden arrangerede Hellig 3
Konger for Irakerne, tager igen initiativ til forbøn for de afviste irakiske
asylansøgere. Det sker lørdag d.5. januar.
Kom og gå sammen med irakere fra Sandholmlejren (afgang kl
13.30) til Hillerød Kirke.
Ved Præstevang Kirke gør vi holdt og får lidt varm suppe,
inden turen fortsætter til Hillerød Kirke, hvor gudstjenesten begynder kl.
17.00
Nok et år?
I 5-6-7 år har irakerne været fastklemt i det danske
asylsystem uden mulighed for at rejse hjem på grund af borgerkrig og etnisk og
religiøs forfølgelse. Både FN og den irakiske regering opfordrer irakiske
flygtninge, som opholder sig i USA og EU til at blive, hvor de er.
Den 23. oktober 2007 - dagen før valget blev udskrevet -
lovede statsministeren en snarlig bedring af vilkårene.
Den nye integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech er blevet
præsenteret som kvinden, der sætter sin personlige prestige ind på hurtigt at
føre valgløftet ud i virkeligheden.
Virksomheden ISS har annonceret, at de kan bruge alle
arbejdsdygtige asylansøgere, hvis blot de kan få midlertidig arbejdstilladelse.
Men indtil nu er intet sket! "They play with us!"
De sidder der fortsat, irakerne, i lejrene og venter -
fastlåst i meningsløs og destruktiv passivitet.
De har brug for forbøn, trøst og støtte og ikke mindst en
menneskelig asylpolitisk handling: Fremtid og håb for vores 472 irakiske
asylansøgere: Midlertidig opholdstilladelse, arbejdstilladelse og mulighed for
at bo udenfor asylcentrene. handling.
Derfor har 12 præster fra Hillerød ligesom for et år siden
reageret, og taget initiativ til at samles til forbøn i kirken.
Gå i kirke
Forbønsgudstjeneste for de afviste irakiske asylansøgere:
Lørdag den 5. januar kl 17.00 i Hillerød Kirke.
Gå med fra Sandholmlejren med afgang kl 13.30 og stop ved
Præstevang kirke, hvor der serveres varm suppe fra kl. 16.00.
Som arrangører af vandring og forbønsgudstjeneste står
følgende sognepræster fra Hillerød:
Anne Boye; Annemarie Lund; Birgitte Grøn; Hanne Lundsgaard;
Ib Bjørn Lauritsen; Ida Secher; Jørgen Christensen; Michael Thomsen; Ole C.
Jensen; Per Bohlbro; Thyge Enevoldsen og Torben Ebbesen
Pressekontakter:
provst Jørgen Christensen, tlf. 48249060 / 29283112
sognepræst Thyge Enevoldsen, tlf.48265349 / 30595157
(videresendt
Tilbage til forsiden