Fra Said Parvin <emil95dk@yahoo.com>
Et par ubetydelige
bemærkninger til Hendes Majestæt Dronning Margrethe i anledning af hendes
nytårstale.
Dronnings Nytårstale 2007
Rygterne vil vide at der er ytringsfrihed i Danmark så jeg
vil benytte den og komme med et par ubetydelige bemærkninger til Hendes
Majestæt Dronning Margrethes i anledning af hendes nytårstale.
Deres Kongelige Højhed. De udtaler at soldaterne i
Afghanistan stadigt holder hovedet højt og står sammen. Og de påstår at
soldaterne skaber fred og sikkerhed samt et bedre liv for den lokale befolkning
og at vores deltagelse i Irak og Afghanistan er en freds- og frihedsmission. De
siger, at vi herhjemme dårligt kan forestille os hvad de må gennemgå, men at vi
kan være stolte af deres færd, og vi skal lade dem vide at vi tænker på dem.
Jeg vil hermed gøre majestæten opmærksom på, at vores
historiske erfaring har vist os at det er civilbefolkningen, der bliver
kanonføde for de krigslystne hærchefers dødbringende krigsmaskiner.
Vi kan ikke være stolte af deres færd!
USA og deres allierede - sammen med vores hære - holdt
hovedet højt og stod sammen da de indledt deres krig mod Afghanistan og Irak
med massive bombninger af afghanske og irakiske storbyer.
Krigen har kostet 5-6.000 civile afghanere livet; undervejs
har USA bombet TV stationens al jazeeras kontor i Kabul; og Nord alliancen har
overtrådt Geneve konventionen, da den - bistået af USA - henrettede flere
tusinde krigsfanger der havde overgivet sig. Og Irak krigen har kostet et
ukendt antal civile livet - over 100.000 - og 5-10 gange flere sårede. USA har
under invasionen gjort sig skyldig i overtrædelse af Genevekonventionerne.
Vi er kun efter militære mål, siger de. Men det er altid
civilbefolkningen, der bærer de største ofre. Millioner af afghanere og
irakere, der i forvejen lever i elendighed pga. tidligere krige og mislykket
høst, er truede på deres liv. Men lyt til Hendes Majestæt og sig til hæren at
LIGEGYLDIGT hvordan I slår civilbefolkningen ihjel, om i skyder fiskere i Irak
fordi I beskylder dem for at være terrorister, ligegyldigt hvilken ny teknologi
i bruger - bomber, kanoner, geværer - eller hvad I finder på at eksperimentere
med….. Men husk lige at holde hovedet højt og stå sammen!
Det er mig komplet uforståeligt, at vores majestæt
dronningen ikke vil tage afstand fra Danmarks deltagelse i en oliekrig, en ny
Vietnamkrig, hvor der ingen vindere, men kun tabere, er. Det ville være rigtigt
dejligt hvis vores Majestæt Dronningen læste uafhængige aviser og lære
civilbefolkningens stemme at kende- om de også synes, at det går rigtigt godt
og fredeligt for sig.
Mvh Said
Parvin.
(videresendt af Arne Hansen for Said Parvin, som er tidligere flygtning og som i mange år selv har
søgt at hjælpe andre flygtninge i Danmark
Tilbage til forsiden