18.01.08 Ole

                          Asylforlig er forklædte stramninger

I over et år har VK(O)-regeringen været under pres for at forbedre leveforholdene for de flygtninge, den har nægtet asyl og interneret i lejre under forhold, der beviseligt nedbryder dem fysisk og psykisk.
- Se tidligere artikler: http://illegalt.mahost.org/mot.php3?id_mot=90

Den 23. oktober 2007 modtog regeringen således 90.000 underskrifter samlet ind af gruppen ”Amnesti nu” med krav om, at asylsøgerne, der sidder fast i centrene, skal have asyl og ret til at skabe sig en værdig tilværelse i Danmark.
- Se tidligere artikel: http://illegalt.mahost.org/article.php3?id_article=284

Samme dag stjal Anders Fogh Rasmussen mediernes overskrifter ved at love, at afviste børnefamilier, som har siddet på centrene i nogle år skal have mulighed for at komme ud af centrene og bo i egen lejlighed.




Valgflæsk


Det viste sig at være et tomt løfte, der kun blev lavet for at indlede valgkampen, for dagen efter udskrev statsministeren et lyn-valg, der satte alle politiske forhandlinger i stå. Ikke desto mindre var denne erkendelse af en umenneskelig asylpolitik og løftet om at forbedre forholdene en del af det grundlag regeringen gik til valg på - i frygt for at mere humanistiske partier skulle bryde regeringsflertallet.

Da valgets var overstået og regeringens flertal viste sig at være nogenlunde bevaret, var der ingen grund til at stå ved den pludseligt anlagte nye tone. Måneder gik uden nogen nye tiltag, mens asylsøgerene følte sig som brikker i et spil
- se tidligere artikel: http://illegalt.mahost.org/article.php3?id_article=319

Budskabet var nu, at regeringen har indgået forlig om flygtningepolitikken med Dansk Folkeparti, og derfor var der ingen grund til at finde nye samarbejdspartnere. Når regeringen ikke vil bryde blokpolitikken med flygtningehaderne i Dansk Folkeparti, så vil den naturligvis heller ikke ændre den flygtningefjendske politik.




Nyt forlig med gamle forligsparter


Men et løfte er et løfte, og uden at ændre forligspartnere og uden at ændre politik, har regeringen og Dansk Folkeparti nu langt om længe kommet frem til et "nyt" asylforlig.

Ændringerne i det ny forlig, der blev præsenteret den 16.januar, er så få og så små, at det ikke engang er nødvendigt at have et flertal i Folketinget eller at fremsætte nogen lovændringer. Det er rent bureukratiske justeringer, der ikke ændrer den førte politik.

De positive forbedringer i det ny asylforlig er følgende:
-  Afviste asylfamilier med børn, der har særlige behov, kan efter en konkret vurdering tilbydes indkvartering i en særlig bolig uden for asylcentrene, hvis det er til familiens og især børnenes bedste.
-  Boligerne placeres inden for rimelig afstand af et eksisterende asylcenter.
- Familierne skal have opholdt sig i Danmark i mindst tre år efter endeligt afslag på asyl.
- Målgruppen omfatter omkring 50 familier, der kommer fra Irak, Iran, Kosova og Somalia.

Det drejer sig altså om flygtninge, som regeringen har nægtet at give asyl. International lov forbyder dog regeringen at deportere disse flygtninge, og derfor kan de tilbringe resten af deres liv under usle forhold i Røde Kors's interneringscentre mens ethvert aspekt af deres liv og økonomi er kontrolleret af bureukrater. De har ikke lov til at foretage sig noget meningsfuldt og lever med en konstant usikkerhed og angst for at blive hentet om natten og udvist.

Omkring 800 flygtninge i Danmark har været i den situation i over tre år.

Tror nogen som helst i regeringspartierne virkelig, at det at give 50 særligt udvalgte familier lov til at fortsætte den tilværelse i en lejlighed i nærheden af asylcentret, vil gøre deres liv bedre eller løse nuværende eller fremtidige problemer? Næppe. Valget om ikke at bryde Dansk Folkepartis veto over regeringens flygtningepolitik var også et valg om ikke at skifte politik.




Ingen forbedringer


Med det "ny" asylforlig følger ingen sikkerhed - hverken permanent eller midlertidig opholdsret - for de afviste flygtninge, der er ingen mulighed for at danne sig en meningsfuld tilværelse, da de stadig ikke har ret til at arbejde, og der følger naturligvis aldeles ikke nogen ændringer i forhold til det, der har skabt problemet fra starten: den umenneskelige asylprocedure, der i strid med Danmarks forpligtelser nægter at give asyl til reelle flygtninge.

Aftalen ændrer ingenting overhovedet ifølge de iranske flygtninge, Alirez og Gita Babziforush Nobari, der bor i Sandholm-lejren. Selv hvis de bliver blandt de få udvalgte, der får lov til at flytte i en lejlighed, har de ikke tænkt sig at gøre det, for det er "det samme som at flytte os fra ét fængsel til et andet", siger de til Berlingske Tidende.
- Læs artiklen: http://www.berlingske.dk/article/20080116/danmark/701160064/



Løser intet


Ifølge både Dansk Flygtningehjælp og den danske Lægeforening løser det ny asylforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti ingenting. Tværtimod fortsætter de samme problemer: at regeringen ignorerer internationale henstillinger om at give flygtningene asyl, og at de afviste asylsøgere nedbrydes fysisk og psykisk.

Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen kan ikke se logikken i at forslaget istedet for at lave ensartede regler udvælger nogle bestemte nationaliteter, der vil kunne få lov til at flytte ud af centrene. Det hele startede med undersøgelserne der viste, at folk bliver syge i asylcentrene, men "sygdom har ingen grænser, så derfor er der ikke sammenhæng i, at kun asylsygere fra bestemte lande favoriseres," siger han.  

Selv de, der udvælges, vil ikke nødvendigvis have gavn af at flytte ud. De får nemlig føst lov 3 år efter at have fået sit endelige afslag på asylansøgningen, og dermed kan de sidde indespærrede under de sunhedsskadelige forhold i 4-5 år, "og så kan skaden være sket", pointerer lægeforeningen.
- Se pressemeddelelse fra Lægeforeningen: http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/POLITIK/NYHEDSARKIV?public_visningsType=5&public_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhedsId=27326

Dansk Flygtningehjælp hæfter sig ligeledes ved, at tilbuddet om at få egen bopæl kun gælder nogle få asylsøgere, og at det ikke indebærer ret til at arbejde samt at der ikke følger nogen form for sikkerhed med i form af asyl eler midlertidig opholdstilladelse.

Organisationen kritiserer også, at forliget er endnu en bekræftelse af regeringens tilsidesætning af internationale anbefalinger overfor de irakiske flygtninge.

”At få lov at bo uden for asylcentret løser ikke den afviste irakers grundlæggende problem, nemlig at han ikke tør vende tilbage til urolighederne i Irak. Det tror jeg enhver kan se," siger Dansk Flygtningehjælps Generalsekretær Andreas Kamm.  
- Se Dansk Flygtningehjælps pressemeddelelse: http://www.flygtning.dk/Enkel_nyhed.1120.0.html?&backPid=561&cHash=7883055bfe&tt_news=777



Flere stramninger


For det iranske par, der blev interviewet af Berlingske Tidende - ligesom for hundredvis af andre asylsøgere - vil det, der virkeligt kunne forbedre deres tilværelse udover at få opholdsret, være at få lov til at arbejde og uddanne sig. Dels fordi tilværelsen uden at have noget at foretage sig er ulidelig og psykisk nedbrydende, og dels fordi regeringens tidligere stramninger holder de afviste asylsøgere på et stramt økonomisk budget, hvor de ikke engang har mulighed for at lave mad til sig selv.

Det får de dog stadig ikke lov til med det ny forlig - tværtimod. I en tid, hvor erhvervslivet skriger på mere arbejdskraft har flere arbejdsgivere tilbudt arbejde til alle asylsøgere, hvis de bare kunne få lov af regeringen. Istedet har mange været nødt til at arbejde sort, hvilket det ny asylforlig slår endnu hårdere ned på ved at skærpe straffen for arbejdsgivere, der lader flygtninge arbejde, og ved at øge kontrollen over asylsøgernes dagligdag.

Problemets rod er naturligvis, som alle ved, at flygtninge, der ikke kan eller må tilbagevises til deres hjemlande, fordi de rissikerer tortur og dødsstraf, ikke har fået asyl. Istedet er der blevet indført en politik, kaldet "motivationsfremmende foranstaltninger", der har til formål at nedbryde dem, så de "frivilligt" rejser tilbage til deres respektive krigszoner og diktaturer.

Denne politik forstærkes endnu et tak med det ny asylforlig, som dels ændrer ved den nyligt indførte og fejlslagne bestikkelsesordning, der skulle få irakere til at forlade landet, og dels intensiverer forhandlingerne og presset på de lande, Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med, så det fremover vil blive muligt at deportere de flygtninge, hvis liv dette ny forlig skulle "forbedre".

Forliget er altså ikke andet end endnu en pakke med stramninger og angreb på flygtninge i Danmark, selvom det fremstilles som det modsatte.


-----------------

intet menneske er illegalt
http://illegalt.mahost.org
17.januar 2008


Tilbage til forsiden