Fra STS Danmark sts@intsol.dk
Kære Arne.
Forleden rundsendte du brev fra LeneJunker@galnet.dk på
vegne af Nej til Krig. Fint nok! Men jeg har lyst til at
knytte nogle kommentarer til den anførte indkaldelse til demonstrationer den
15. marts. Vil du også rundsende dem?
Venlig hilsen
Vagn.
(Dette er en
opdateret udgave rettet for fejl i første!)
Til Nej til Krig
Efter at et møde i den internationale fredskonference den 1.
december med 1200 deltagere fra 26 lande havde bakket op omkring opfordringen
til globale protester ved 5-året for Irak-krigens start med kravene: Ingen
angreb på Iran og Tropperne ud af Irak og Afghanistan har Nej til Krig
i Danmark besluttet at arrangere demonstrationer den 15. marts i København,
Århus og Odense.
Kravene for demonstrationerne i Danmark er: Danske
tropper hjem fra Afghanistan, Stop krigen i Irak og Ingen angreb på Iran.
I indkaldelsen til demonstrationer begrunder I dem bl.a.
med, at det i såvel Irak som i Afghanistan er civilbefolkningen, der lider
mest, og at krigene har gjort hele regionen ustabil.
Men det forekommer mig, at Nej til Krig, såvel som World
Against War, har glemt at pege på det amerikansk-inspirerede etiopiske angreb,
som indledtes den 26. december 2007 mod Somalia, og hvormed USA åbnede den
tredje front i Bush-administrationens internationale terrorkrig!
Med denne ensidige satsning på krigene i Afghanistan og Irak
og på et muligt angreb på Iran, begår såvel den danske som den internationale
fredsbevægelse formentlig en alvorlig fejl, der også kan være til skade for
mobiliseringerne til selve demonstrationerne. I udelukker dermed i realiteten
de omkring 3 millioner somaliere, der på grund af krigene i deres hjemland er tvunget
ud af deres land, fra at deltage i demonstrationerne.
I det mindste gør I intet forsøg på at appellere til
somalierne og deres organisationer om også at deltage, selvom man må formode,
at jeres appel i forvejen også er rettet til eksil-afghanere, eksil-irakere og
eksil-iranere. Somaliere i diaspora føler sig – desværre med en vis ret
– tilsidesatte i arbejdet for at få standset den globale terrorkrig.
Årsagen til denne alvorlige fejl, som jeg mener, den er, kan
godt have en logisk forklaring, men det mest sandsynlige er, at overgrebene mod
det somaliske folk foregår i næsten total tavshed fra de store internationale
mediers side. Men hvis min antagelse er rigtig, er dette ikke nogen særlig god
undskyldning for fredsbevægelserne. Man behøver ikke at lade sig diktere af,
hvad de store medier mener er af interesse. Man kan godt finde frem til
alternative oplysninger.
Med hensyn til menneskelige lidelser som USA’s
terrorkrige har betydet - så er der intet sted, hvor de er større end i
Somalia!
Samtidigt med at jeg beder Nej til Krig - så hurtigt som
overhovedet muligt - at rette op på den fejl, man efter min mening har
begået og beder om, at man også forsøger at få fredsbevægelserne i den
øvrige verden til at gøre det samme, sender jeg nogle oplysninger om, hvor
alvorlige de begåede krigsforbrydelser i Somalia er såvel som det enorme
omfang af det somaliske folks lidelser.
De fleste oplysninger blev offentliggjort af Modkraft
den 28. januar
På vegne af STS International Solidarity,
Vagn Rasmussen.
Ny etiopisk massakre i Mogadishu
Den 18. januar begik de etiopiske tropper, som ved hjælp af
støtte fra USA invaderede Somalia for godt et år siden, en ny massakre på den
civile befolkning i Mogadishu.
Som svar på at somaliske oprørere dagen før havde dræbt 7
etiopiske soldater, affyrede besættelsestropperne missiler, svært artilleri,
granater fra tanks og morterer ind på Østafrikas største handelscentrum, det
store Bakara marked i Mogadishu.
Etiopiske tropper, som forsøgte at trænge ind på markedet,
blev mødt med så heftig modstand, at de måtte lade nogle af ligene af dræbte
etiopiske soldater og deres somaliske kollaboratører blive liggende. Mere end
20 civile mistede livet på de tæt befolkede gader i Bakara, og omkring 100
sårede blev bragt ud på de overbelagte hospitaler for at modtage behandling. En
del sårede kunne ikke komme ud fra markedet i mange timer.
For amerikanske penge
Den 8. november 2007 skete en endnu værre massakre. Svært
bevæbnede besættelsestropper drog af sted fra deres forlægninger som deres svar
på, at civilbefolkningen dagen forinden havde slæbt tre dræbte etiopiske
soldater rundt i gaderne. Mange civile blev dræbt af bombeangreb. Andre blev
dræbt på anden måde. .
”Ifølge hospitaler og andre kilder i Mogadishu er mere end
100 civile blevet dræbt og andre 250 er blevet såret”, skrev Shirdoon (http://www.sirdoon.com/)
fra Mogadishu dagen efter. ”Ifølge øjenvidner har etiopierne bevidst bombet de
tættest befolkede kvarterer siden tirsdag med det formål at udrydde somaliere.
Alene i Hammer Jadid-distriktet blev ligene af 40 mennesker
fundet i et hus. I Suqa-distriktet er der blevet fundet 18 lig, hvoraf de
fleste var halshugget.
”Disse krigsforbrydelser er begået imod vort folk af
etiopierne for amerikanske penge og med diplomatisk dække”, sagde Halima
Mohamed på 34, hvis 11-årige datter var blandt de døde.
”De kommer tusinder af kilometer væk fra for at dræbe og jo
flere, de dræber, jo flere penge får de af Bush”, sagde hun også.
”De fleste huse var tomme, fordi folk allerede var flygtet
fra deres hjem”, sagde Mohamed Saeed, som mistede en af sine slægtninge i Hamar
Jadiid-massakren. ”Dem, de dræbte, var dem, der ikke var i stand til at flygte.
Vi ved, at etiopierne er vores fjender, og at de er her for at dræbe, men ingen
havde forventet en sådan grad af brutalitet”.
Hvad New York Times skrev
Endnu flere mennesker flygtede i rædsel ud af Mogadishu og
slog sig først og fremmest ned langs vejen, der forbinder Mogadishu med byen
Afgoye – en strækning på 25 km.
Den 19. november besøgte Jeffrey Gettelman fra New
York Times stedet, som han kaldte ”elendighedens korridor, hvor omkring
200.000 nye fordrevne har samlet sig i overfyldte flygtningelejre, som hastigt
løber tør for fødevarer”. Gettelman forsætter:
”Natheefa Ali, som var kommet gående ad vejen for en uge
siden for at undslippe blodbadet i Mogadishu, sagde i mandags, at hendes 10
måneder gamle baby var så underernæret, at hun ikke kunne synke”, skrev New
York Times.
”Se”, sagde fru Ali og pegede på sin datters plettede ben,
”hendes hud falder også af”. Topembedsmænd fra FN siger, at landet har større
underernæringsrate, mere blodsudgydelse og færre hjælpearbejdere end Darfur,
som ofte beskrives som verdens mest presserende humantære katastrofe og derved
har fået en klar prioritet i fredsbevarere og penge til hjælp.
Den endeløse kamp i Mogadishu mellem en upopulær
overgangsregering – delvist kommet til magten ved hjælp fra USA – og
beslutsomme islamiske oprørere har drevet bølger af fordrevne ud på vejen til
Afgoye, hvor mere end 70 nye flygtningelejre af pinde og plastic er skudt op så
at sige på en dags tid.
Folk her er sultne, udsatte og døende. Og de få
hjælpeorganisationer, som vover at trodse de notorisk farlige omgivelser, kan
ikke stille meget op med deres hjælp for at levere mælk til de tusinder af børn
med svigtende hjertefunktioner og svulmende øjne. ”Mange af disse børn vil dø”,
sagde Erich Laroche, lederen af FN’s hjælpeorganisationer, der arbejder i
Somalia. ”Vi har ikke kapacitet til at nå ud til dem”.
Han tilføjede: ”Hvis dette var sket i Darfur, ville der have
lydt et stort ramaskrig, Men Somalia har været et glemt humanitær område i
årevis”.
Nok må være nok!
Ja, Somalia har været et ”glemt” humanitær område i årevis!
Men det er der en forklaring på.
For at pleje sine egne interesser i Somalia har det såkaldte
internationale samfund forsøgt at påtvinge det somaliske folk en
krigsforbryderregering, som det ikke ville have. Og da befolkningen rejste sig
imod krigsherrerne og løb dem over ende i størstedelen af Somalia, sendte USA
bud efter den etiopiske hær for at den kunne gøre det beskidte arbejde sammen
med dele af det amerikanske militær selv.
Den tredje front i den internationale terrorkrig blev
startet i Somalia den 26. december 2006 med en invasion, der var ulovlig både i
henhold til Folkeretten og til FN’s eget charter.
Men ved så vidt muligt at fortie, hvad der foregår, håber
man, at angrebet, besættelsen og overgrebene kan foregå - uden at
verdensopinionen får øje på dem.
I mere end et år har det somaliske folk under store lidelser
og under tavshed i medierne været alene om at bekæmpe disse svært
bevæbnede fjender
Verden er mere end Bush, USA, Kina, Etiopien, FN, EU, AU med
flere. Der findes også folkelige bevægelser i den såsom fredsbevægelser,
anti-krigsbevægelser, sociale fora og anstændige politiske partier.
Salim Lone, som var FN’s første repræsentant i Irak,
formulerede i The Guardian den 28. april 2007 opgaven på denne måde: ”at en
kæmpekampagne må udløses for at presse de pro-vestlige regeringer til at
afslutte dette slagteri”.
Lad os så komme i gang!
(Interesserede kan i første omgang kontakte STS
International Solidarity på telefon: 46 37 44 94. E-mail: sts@intsol.dk
for at få sendt gratis materiale. Flere oplysninger om krigen mod Somalia
findes på hjemmesiden: www.intersol.dk)
Vagn Rasmussen – medlem af STS International Solidarity.
Videoer om Somalia og Etiopien:
Ofre for kampe i Mogadishu og CIA-fængslerne i Etiopien:
http://de.youtube.com/watch?v=1tf7YdZOqvQ
Oprøret i Ogaden – et besat somalisk område af
Etiopien
http://de.youtube.com/watch?v=B2UsCzim6cc&feature=related
Video fra krigen mellem Etiopien og Eritrea:
(STS International Solidarity har været engageret i Somalia
siden 1999 og har blandt andet opbygget paraplyorganisationen STS Somalia med
22 medlemsorganisationer. Blandt grundlæggerne var bl.a. Somalias
Lærerforbund, Sammenslutningen af Somalias Kooperative Bevægelser,
studenter og professorer ved Hamar Universitet og freds- og
kvindeorganisationer.)
Tilbage til forsiden