»Stemningen mod muslimer i Danmark kan ikke blive værre, end den er nu,« mener Asmaa Abdol-Hamid efter SF-formand Villy Søvndals udfald mod Hizb ut-Tahrir - som hun i øvrigt selv er modstander af.
Unge muslimer i Danmark er utrygge, måske
ligefrem bange, mener Asmaa Abdol-Hamid, omstridt folketingskandidat for
Enhedslisten.
Efter SF-formand Villy Søvndals voldsomme udfald mod den islamistiske
organisation Hizb ut-Tahrir kan stemningen mod muslimer i Danmark ikke blive
værre, mener hun.
»Jeg oplever stemningen som meget offensiv. Det er ikke længere kun fra
højrefløjen. Vi ser et samarbejde mellem Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti. Og vi ser Villy Søvndal lange ud ved at bede folk gå ad helvede
til. Det bidrager til en mobbe-kultur. Jeg kan ikke forestille mig, at det kan
blive værre,« siger Asmaa Abdol-Hamid.
Men Villy Søvndal talte jo ikke om muslimer som sådan, men specifikt om Hizb
ut-Tahrir?
»Man kan være enig eller uenig med forskellige organisationer, men at bruge
udtryk som ”de kan gå ad helvede til”, det er nyt, synes jeg.«
Hvis vi ser bort fra sprogbrugen, er du så
enig med Villy Søvndal om indholdet?
»Jeg fik selv en invitation til demonstrationen via sms, men valgte ikke at
deltage, for det er ikke en organisation, jeg støtter. Jeg har selv måttet
lægge øre til Hizb ut-Tahrirs fordomme mod mig: At jeg ikke længere er muslim,
fordi jeg vælger at engagere mig i demokratiet, det er helt uden for islam, og
hvad bilder jeg mig ind som kvinde og muslim, at være så aktiv, som jeg er. Det
har jeg skullet høre på fra Hizb ut-Tahrir.
Derfor er det ikke en organisation, jeg på nogen som helst måde støtter. Den
går ikke ind for de værdier, vi har i Danmark, det siger de jo ganske klart.
Men det med at ”gå ad helvede til” er en retorik, som jeg ikke bryder mig om,
og som medvirker til at gøre stemningen mere offensiv.«
Men er du enig i indholdet, når Søvndal forkaster Hizb ut-Tahrir?
»Jeg er enig i, at de udemokratiske kræfter ikke skal have lov at dominere i
vores samfund. Men vi har jo alle muligheder for kritisere de organisationer,
vi ikke bryder os om. Jeg synes bare, at kritikken skal være gennemtænkt og
sober. Jeg kritiserer selv Hizb ut-Tahrir, men jeg siger ikke, at de skal gå ad
helvede til. Jeg vil i dialog med folk, uanset hvem de er. At få dem til at
forstå, at de værdier, vi har i Danmark, opgiver vi ikke. Og at de værdier er
betingelsen for, at der bl.a. også er plads til Hizb ut-Tahrir - det bliver de
nødt til at forstå,« siger Abdol-Hamid.
Er du enig med Søvndal, når han siger til Hizb ut-Tahrir: Hvis jeres drøm er
kalifatet og sharia-lov, hvorfor tager I så ikke til f.eks. Iran eller
Saudi-Arabien, hvor I er tættere på jeres ideal?
»Hvis vi skal bekæmpe ekstremister, gør vi det bedre ved at fremme den anden
side. Hvis muslimer gerne vil med i det politiske liv, i uddannelse og på
arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre, og det vil langt de fleste, skal vi
give plads til dem. Hvis vi skal bekæmpe Hizb ut-Tahrir, er vi nødt til at
fremme den anden side, ikke forhindre den, som Villy Søvndal var med til, da
han var blandt de kraftigste modstandere af, at jeg stillede op til
Folketinget.
Og du er enig med Søvndal i, at kræfter som Hizb ut-Tahrir skal bekæmpes?
»Ja. Mine midler er bare nogle andre,« siger Asmaa Abdol-Hamid.
For to år siden meldte hun på vegne af 11 muslimske organisationers
Morgenavisen Jyllands-Posten til politiet for offentliggørelsen af de 12
Muhammed-tegninger og den tilhørende artikel. Sagen endte med, at
statsadvokaten ikke rejste tiltale.
Selv om 17 danske aviser efter afsløringen af planer om terrormord på
tegneren Kurt Westergaard i forrige uge trykte en af Muhammed-tegningerne igen,
kommer der ingen ny politianmeldelse fra Abdol-Hamid. Men hun synes, at
gentagelsen af tegningerne var endnu et eksempel på ”muslim-mobning”:
»Det er forfærdeligt og uacceptabelt, at Kurt Westergaard skal gå under jorden,
fordi han er blevet truet. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor det får de andre
aviser til at gentage tegningen. Det er, som om aviserne siger: ”Så kan I lære
det!” Jeg kan ikke se noget journalistisk motiv for at bringe tegningerne
igen.«
Aviserne sagde jo som du: Truslerne er uacceptable. Derfor vil de vise deres
solidaritet med tegneren ved at bringe hans tegning og siger dermed: Hvis I vil
true nogen, må I true os alle sammen. Accepterer du den tankegang?
»Nej, for hvem er I? Så kæmmer man alle muslimer med én kam. Ifølge PET var det
tre, der kom med truslerne. Vi er jo 200.000-300.000 muslimer i Danmark.«
Man siger vel: Til hvem der end måtte være derude, som kunne finde på at
true: I skal vide, at vi står sammen om at forsvare dette?
»Jamen, vi står jo også fast imod truslerne, men ved at gentage tegningerne
deler man befolkningen. Jeg vil på ingen som helst måde acceptere, at man
retter en trussel mod en tegner, hvad han så end har lavet. Men på den anden
side synes jeg, man forlanger, at jeg skal finde mig i en mobbekultur, fordi
nogen, som har det samme religiøse tilhørsforhold som mig, går ud og laver
nogle dumme ting. Det synes jeg ikke er sjovt.
Og det er bl.a. det, jeg hører blandt unge muslimer i dag. De er kede af, at de
bliver taget til indtægt for en masse ting, som de ikke har noget at gøre med.
De er danskere, de kerer sig om det samfund, vi er opvokset i.
Tilbage til forsiden