Meddelelse fra Asylret d.1.juni, kl.00.26
Aftale på vej om afviste asylansøgere fra Irak
Regeringen i Irak er i gang med at sagsbehandle et konkret forslag
til en aftale om hjemsendelse af afviste irakiske asylansøgere fra Danmark. Det
bekræfter integrationsminister Birthe Rønn
Hornbech (V).
Det gik som vi frygtede, blot meget hurtigere. Den
danske regering har udarbejdet et lovforslag om tvangsudsendelse af alle
afviste irakiske asylansøgere. Når OVK- blokken får det vedtaget, kan vi se
frem til at det officielle Danmark på trods af kraftige advarsler fra såvel FN
som Amnesty International, en bloc sender irakiske flygtninge tilbage til et
Irak, hvor der hersker kaos, hvor bombesprængninger og attentater - også i det
angiveligt stabile og autonome nordlige Irak, hører til dagens uorden.
Vi vil fastholde, at Danmark skal overholde
internationale traktatmæssige forpligtelser. På det punkt har de senere års
OVK- regime, der ofte markedsføres under betegnelsen borgerligt frisind, lært
os en lektie. "Borgerligt" er korrekt nok, men frisindet er der intet
af. I stedet ser vi et snæversyn og en nationalegoisme, der leder tankerne
tilbage på 1930'erne 0g 1940’erne, da de danske myndigheder en masse afviste
jødiske flygtninge fra Hitlers nazirige.
Det er kommet på mode at sige undskyld. Den
nuværende danske statsminister har sågar gjort det; men med henblik på
fortiden. Det falder ham ikke ind at se på nutiden og erkende, at han på et
løgnagtigt grundlag gjorde Danmark til delagtig i overfaldet på Irak med de
formål at sikre imperialismens kontrol over Mellemøsten oliekilder.
Det er på denne baggrund, vi oplever, at der bliver
fremført argumenter om, at lille Danmark jo ikke kan løse alverdens problemer
og at vi er nødt til at have et loft over hvor mange asylsøgende vi kan give
ophold her i landet. De samme, som siger sådan, reflekterer åbenbart ikke over,
hvor
mange døde irakere, hvor mange sårede og hvor mange flygtninge den danske
deltagelse i ”de villiges koalition” har kostet. De burde skamme
sig.
Det er ikke blot den aktuelle situation her og nu
der er helt afsindig og vanvittig. Hele det etablerede system med dets
mishandling og kyniske skalten og valten med mernenskeskæbner skal erstattes af
et andet, der i
ord
og praktisk handling afspejler respekten for menneskerettighederne og det
enkelte individs situation.
Asylret mener, at behandlingen af flygtningesager
burde varetages af et kompetent personale, der ikke er ansat i eller af
politiet: læger, psykiatere, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer....
Politifolk er ikke uddannede til at have med torturofre, traumaplagede
mennesker og i mange tilfælde psykisk syge mennesker at gøre. Og vi synes, at
der skal oprettes en uafhængig domstolsinstans hvortil alle afslag på asyl
og opholdstilladelser skal kunne indankes.
Vi gør os ingen illusioner om, at en sådan
gennemgribende reform er mulig under det siddende OVK- regime. Derfor skal det
fjernes. Men det er hele det system, som det formelt uafhængige
Flygtningenævn administrerer der skal smides på historiens køkkenmødding.
og den næste regering skal presses til eller i bedste fald bakkes op i
bestræbelserne på at gøre op med det herskende barbari i den danske
behandling af asylsøgende. Det kræver en bred folkelig opbakning. Asylret er et
meget beskedent bidrag hertil. Og vi skal være mange, mange flere. Skal vi ikke
se at komme i gang?
Asylret
,Karl Åge
Tilbage til forsiden