Frederikshavn d. 26. juli 2008

 

Kære Frank Grevil

 

Det er glædeligt for os alle, at Karsten Mathiasen har fået lavet denne kreative hjemmeside til  hædring  af og støtte for din indsats som whistleblower. Jeg vil gerne gøre de mange rammende støtteerklæringer til mine og her blot tilføje et link til et interview med Karsten Mathiasen om hvordan han er blevet inspireret af dit mod til at bruge din demokratiske ytringsfrihed til at modvirke krigsforbrydelser, hvilket også bakkes op af  Nürnberg-principperne :        

www.arnehansen.net/dialog/fred/080723karstenmatgrevil64k.htm  , (brækker linket, så brug www.arnehansen.net/dialog/  og klik/søg på Frank Grevil).

 

Derfra er der også link til interviewet med dig d. 21. juni 2008, som du vist ikke nåede at høre inden du skulle ind og tage din straf for at afsløre sandheden om krigsforbryderen Foghs fordrejning af Forsvarets Efterretningstjenestes oplysninger for at kunne manipulere Folketing og befolkning:( www.arnehansen.net/dialog/fred/080621grevilifaengsel64k.htm  )

Når jeg mener din indsats er så altafgørende, så er det fordi det er en øjenåbner , ikke blot for at Danmarks statsminister bl.a.  med brug af løgn har begået mandatsvig overfor det danske folk og forrådt det for at tækkes sit forhold til USA's præsident Bush, - men nok så meget at Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller  er gået ind i en angrebskrig på tværs af folkeretten og FN-pagten.

Og her vil jeg gerne henvise til  www.arnehansen.net/021016Eskeland-om-ret-til-krig.htm         hvor den norske Professor dr.juris Ståle Eskeland  gennemgår FN-pagtens betingelser for lovligt at kunne starte en angrebskrig  mod  Irak , hvor det bl.a. slås fast, at også sikkerhedsrådet skal overholde FN-pagten, som kræver:

 

”1. Angrepskrig er forbudt (FN-paktens artikkel 2 nr. 4). En stat kan bare bruke  militær makt mot en annen stat i selvforsvar (FN-paktens artikkel 51).”

 

"2. Det foreligger ingen opplysninger som kan tolkes slik at et angrep er nært forestående. I en slik situasjon foreligger derfor ikke betingelsene for å utøve militært selvforsvar. ”

 

Kommentar: Men det blev den amerikanske udenrigsminister Powel så sat til at manipulere Sikkerhedsrådet og verdensopinionen til at tro, og som Fogh så efterplaprede. Men det blev så til sidst for meget for FEs efterretningsagent Fank Grevil , der sprang ud som whistleblower - flot!

 

”3. Den mulighet at Irak har, eller er i ferd med å utvikle, masseødeleggelsesvåpen, gir ikke USA folkerettslig grunnlag for å angripe Irak. Det samme gjelder dersom det hadde vært på det rene at Irak har masseødeleggelsesvåpen.” 

 

Kommentar: Altså har Bush heller ikke ret til at angribe Iran. Og jeg bliver altså bange når Obama erklærer at ville stoppe spredning af atomvåben uden at omtale Ikke-spredningstraktatens samtidige krav til atomvåbenmagterne om  at arbejde for at afskaffe atomvåben.)

Her vil jeg lige nævne din kollega den israelske whistleblower Vanunu, som afslørede at Israel havde atomvåben, han har nu som tak herfor siddet 22 år i fængsel og har stadig  ikke normal  bevægelsesfrihed.

 

På den baggrund og med sådanne udsigter  så priser jeg dit mod til at bruge din demokratiske ytringsfrihed til at fortælle danskerne sandhed om Foghs løgne. Det er også helt i tråd med
Nürnbergprincipperne, der  slår fast, at alle individer har pligt til, at agere imod handlinger og forhold, der fremmer forbrydelser mod freden og menneskeheden.

Den norske advokat Heffermehl  er i øvrigt formand for den internationale Vanunu-komite og det er ham, som d. 17.10.2002 e-mailede Eskestads analyse. Jeg  rundsendte  den straks – også til Udenrigsministeriet, så Fogh og Møller har gjort sig til krigsforbrydere med åbne øjne.

(Og alibiet med at det var for at skaffe demokrati og menneskerettigheder i Irak,  det  kan vi som har kæmpet for asyl til irakiske flygtninge allerede før Irakkrigen og som husker Fogh-regeringens forsøg på at tvangsudvise irakiske flygtninge til  Saddam Husseins rædselsregime helt op til angrebet på samme Saddam Hussein  derfor  kun have foragt overfor som topmålt hykleri. Og Fogh-regeringen har da også nu efterfølgende gennem sine umenneskelige tvangsudvisninger af irakiske flygtninge jo også selv dementeret til fulde at det skulle have været målet.

 

Kære Frank Grevil.  Jeg håber din indsats kan bidrage til at denne debat må fortsætte indtil retfærdigheden bliver genoprettet igennem en forsonings og sandhedskommission og for at vi får en bæredygtig fred i verden.

 

Med venlig hilsen, Arne Hansen, post@arnehansen.net  www.arnehansen.net

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden