Fra Brandbjergmødet:

Dansk asylpolitik tåler ikke dagens lys.

Det er tomme løfter og svinestreger viser Mirsads sag

D. 15.09.2008 Fra amila.jasarevic@gmail.com

Amila Bosnae - På pletten: “Tomme løfter og svinestreger”

På pletten: “Tomme løfter og svinestreger”

I weekenden afholdt netværket Borgere for et anstændigt Danmark et arrangement

med overskriften “Tomme løfter og svinestreger”, hvor jeg også var inviteret som

oplægsholder. Jeg er også sekretær i netværket, som opstod i 2006 ved at en

række foreninger og organisationer gik sammen i protest mod den nuværende

regerings asylpolitik.

Arrangementet indeholdt oplæg fra jurister, aktivister og et enkelt

folketingsmedlem, Morten Østergaard fra Radikale Venstre. Der var musik ved

Duetto Cantabile, som består af en hollandsk indvandrer og en afvist irakisk

asylansøger. Vi så den meget kraftfulde film “Paragraf 15? af Mirza Ekinovic'.

Og sidst men ikke mindst blev Brandbjerg-prisen uddelt til to afviste

asylansøgere; Lirije Memeti fra Kosovo og Raja Ghani Kadam fra Irak, for deres

utrættelige humanitære indsats for andre asylansøgere, på trods af deres egen

uholdbare situation og dårlige helbred.

Ordfører for Borgere for et anstændigt Danmark, Bodil Hindsholm Hansen (tv),

uddeler Brandbjerg-prisen til Lirije Memeti (i midten) og Raja Ghani Kadam (th)

Asylpolitik er et stadig meget aktuelt emne, ikke mindst fordi Mirsad Zairi, som

i sin tid var grunden til, at Præsteinitiativet blev grundlagt, skal

tvangsudvises den 2. oktober.

Arrangementets overskrift “Tomme løfter og svinestreger” er en direkte

hentydning til statsminister Anders Foghs valgløfte om et bredt asylforlig, som

aldrig blev indfriet. Og selv om man, da man planlagde mødet, ikke vidste, at

Mirsad Zairi ville få beskeden om tvangsudvisning, kom overskriftens anden del

virkelig til sin ret, da hans sag blev fremlagt for os af hans advokat og

repræsentanter for hans støttegruppe.

Mirsad er fra Serbien, men er etnisk kosovo-albaner. Da han ikke ville deltage i

Serbiens krig i Kosovo, blev han fænglset og tortureret i to måneder. Det

lykkedes ham derefter at flygte til Danmark. På asylcentret i Hjørring mødte han

Valentina fra Kosovo. De blev forelsket og efterfølgende gift den 14. juni 2002

på Mariager Rådhus. De har nu to døtre. Valentina og børnene har fået asyl - med

det har Mirsad ikke. Siden 2003 har familien, familiens advokater og

støttegruppe kæmpet en indædt kamp for at holde familien samlet.

Familien gik med til at samarbejde om at blive sendt til Kosovo samlet, forudsat

de alle kan få indrejsetilladelse til landet, og ministeriet har til advokat

Anne Land skrevet, at Mirsad kun ville blive tvangsmæssigt udsendt, hvis ikke

familien samarbejdede. Dette har Rigspolitiet dog valgt at se bort fra, og på

trods af, at familien har skaffet nødvendige dokumenter, har de nu sendt en

besked til familien om, at Mirsad vil blive tvangsudsendt til Serbien 2. oktober

- med en kopi af flybilletten vedhæftet.

I Danmark har Mirsad været fængslet i mange måneder og er endda blevet kørt til

Vestre Fængsel i ambulance direkte fra Aalborg Sygehus efter at være kollapset.

Valentina er psykisk ødelagt af hele miseren. Og tilbage står to små børn, som

Danmark desværre ikke ser som omfattet af Børnekonventionen i modsætning til

danske børn. Deres interesser og ret til et familieliv er nemlig på intet

tidspunkt blevet overvejet af de (u)ansvarlige myndigheder, som man ellers gør

det, når det drejer sig om danske børn. Og det på trods af, at Børnekonventionen

omfatter alle børn indenfor et af de tiltrådte landes grænser, uden skelnen til

etnicitet, religion eller statsborgerskab.

Arrangementet sluttede med vedtagelsen af en fælles udtalelse med overskriften

“Asylpraksis tåler ikke dagens lys”, som er blevet sendt til medierne som

pressemeddelelse. Her skriver vi blandt andet:

Denne praksis tåler ikke dagens lys. Det ved vi fordi vi gang på gang bliver

præsenteret for enkeltsager i medierne, hvor selv sagsbehandlere, der har den

utaknemmelige opgave at forvalte loven, er rystede over den menneskelige

lidelse, afgørelserne medfører, hvorefter en del af afgørelserne bliver ændret.

Det er tragisk, hvis retssikkerheden for asylansøgere skal afgøres af hvem der

har ressourcer nok til at skaffe sig venner ude i samfundet, der kan råbe

medierne op. Hvad sker der med alle dem, vi ikke ser, fordi de alt for svækkede

bare sygner hen i lejrene? Dem kan man nemt tvangsudvise i nattens mulm og

mørke, uden at nogen ser det - andet end de andre beboere i lejren, der ved, at

det næste gang kan være dem, der bliver hevet ud af sengen af en flok

politimænd.

Statsminister Anders Fogh har taget afstand fra samarbejdspolitikken under Anden

Verdenskrig. Dengang sendte man også jødiske flygtninge fluks tilbage til

Tyskland, hvor mange endte i kz-lejre. I dag er hans regering med til at sende

irakiske flygtninge tilbage til fængsel og tortur. Men det kan en fremtidig

statsminister jo bare undskylde.

Tilbage til forsiden