D. 25.09.08
Hos Europæisk Fredsaktion i Malmø
Indtryk fra deltagelse i Europæisk Fredsaktions
aktiviteter i Malmø - skrevet af Aldrig Mere Krigs repræsentanter , Ulla Røder
og Arne Hansen, som deltog d. 18-20 september 2008.
Den første aften i Malmø ,torsdag d. 19. september
deltog Arne i en workshop om Natos stigende indflydelse og
militariseringen af EU. Indleder var fredsforsker Jan Øberg. EU udvikler sig mere og mere aggressivt og Nato
involverer de europæiske lande. Ray Street formand for den britiske kampagne
mod atomvåben holdt et foredrag om NATO’s fælles kommando strukturer og
bortforklaringer af interventionerne.
118.09.08 Ray
Streeet taler om NATO og militarisering af EU
Uden en våbenindustri til at score kassen og forsyne
NATO med våben ville NATO’s krigsfærd hurtigt ophøre. Derfor var der fredag
formiddag en aktion mod våbenfabrikanten
Aimpoint, der producerer laserkikkertsigter til geværer til blandt mange andre
den amerikanske hær. 120 demonstranter mødte op til en fredelig demonstration,
hvor 7 blev anholdt kortvarig for at hoppe over porten med et banner hvor der
stod ”Krige starter i Europa – lad os også stoppe dem herfra”. Anna fra det
svenske fredsnetværk, OFOG, der har organiseret det Europæiske Freds Forum,
holdt tale. Senere lagde demonstranterne sig på jorden som ”dræbte” i
en såkaldt ’die-in’, mens et skilt foran Aimpoint, der producerer laserkikkertsigter,
meddelte: ”Produceret i Malmø – drab i Irak”.
Her nedenfor kan man se billeder fra aktionen mod våbenfabrikken Aimpoint, Malmø:
19.09.08 Fredsbannere
både uden- og indenfor våbenfabrikken Aimpoint
19.09.08
EPA-aktivist forsøger under porten
19.09.08 Banner:
Aimpoint -med døden på sigtekornet
19.09.08 Die-in
foran Aimpoint på baggrund af banneret: "Made in Malmö - dræber i
Irak"
Fredag eftermiddagen var der workshop om ikkevoldsbevægelser,
som blev ledet af Markus Armstrong, fra Turning the Tide, også en
velkendt aktivist fra den britiske Trident Ploughshares bevægelse, samt Andreas
Speck fra War Resisters International. På workshoppen blev gennemgået en 8
trins model for succesfulde sociale bevægelser, og deltagerne skulle vælge
mellem 4 forskellige aktivistroller.
Ulla Røder var med fra fredag aften under et oplæg omkring
NATO anskuet fra forskellige landes vinkel. Der blev opfordret til at mødes i Stuttgart
den 4. – 5. oktober for at forberede massive protester mod NATO i forbindelse
med NATO’s 60 års eksistens i foråret 2009. Nato vil fejre dette i en EUparlaments
bygning, hvilket mildt sagt antyder, hvor vi er på vej hen, og hvorfor der skal
protesteres nu.
Lørdag fortalte formanden for Det globale Netværk mod Atomkraft
og våben i rummet, Bruce Gagnon, om USA's vidt fremskredne militarisering af
rummet. Således bruges de amerikanske luftbombardementer i Afghanistan som prøvekørsel
af stjernekrigsprojektets
satellitstyring af præcisionsbombning. Det har så igen medført drab på mange
afghanske og nu pakistanske civile forsøgskaniner.
I øvrigt var USA ved at bygge 7 permanente jordbaser baser
i Afghanistan som led i stjernekrigsprojektets omringning af Rusland og Kina
for at opnå evne til at slå ”fjenden ud” allerede under den første atomvåbenbaserede
angrebsbølge .
Også opstillingen af
amerikanske radarer i Tjekkiet og raketter i Polen
var en del af stjernekrigsprojektets 1. Slags-strategi imod Rusland og Kina
m.fl. Idet det så markedsførte ”missilforsvar” for at få de europæiske landes politiske
og økonomiske støtte, altså ikke ville kunne stoppe en angrebsbølge af russiske
raketter, men højest kunne opfange nogle af de raketter som Rusland måtte have
tilbage efter et amerikansk førsteslagsangreb
med atomvåben .
Meget apropos
den nuværende finanskrise i USA så mente Bruce Gagnon, at USA's regering
satsede på at kompensere sin faldende globale økonomiske magt med at bruge sit
militære forspring til at udbygge stjernekrigsberedskabet til at kunne true
alle på kloden med et angreb, hvis ikke USA fik sin vilje i kampen om verdens
ressourcer.
Når der var så uforståelig ringe offentlig kritisk debat
om stjernekrigsprojektet, så skyldtes det bl.a. den militære rumforskning og
oprustning i rummet kunne foregå i ly af
at al rumteknologisk forskning og produktion havde både et markedsført civilt
og et skjult militært formål, som tilsammen kunne give våbenfabrikanterne en
rigelig profit. Og så kan man som tilhører nemt lade tankerne gå tilbage til f.
eks våbenfabrikken Aimpoint som Den Europiske Fredsaktion havde demonstreret i
mod dagen før.
20.09.08 Bruce Gagnon fra Global Network
Against Weapons and Nuclear Power in Space
Man kan læse mere på
Global Network Against Weapons and
Nuclear Power in Space
Lørdag d. 20. September var det en oplevelse at være
med i det store demonstrationstog igennem Malmø med over 10.000 deltagere fra
det meste af jordkloden.
20.09.08 Det
fælles demonstrationstog på Europæisk socialt Forum i 'Malmø
Læs mere om European Peace Action: www.europeanpeaceaction.org
og
Mere om forberedelseskonferencen i Stuttgart:
http://www.marienheim-stuttgart.de/vorlagen/Wegbeschreibung.pdf
Med venlig hilsen fra Malmø fra de 2 repræsentanter
fra Aldrig mere Krig
Ulla Røder (bur200854@gmail.com
) og Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn
Tilbage til forsiden