Frederikshavn d. 25.10.08 kl 13-15 ca.
Til Radioavisens ansvarlige for udsendelsen d. 25.10.08 kl
12 middag.
Jeg lyttede til radioavisen og hørte omtalen af Luk Lejren aktionen og
demonstrationen ved Sandholm i dag.
Lytterne fik lige at vide at aktionen
med at klippe hul i hegnet var i protest mod de dårlige forhold i lejren
(Rettelig er det en symbolsk aktion for at råbe befolkningen op om regeringens umenneskelige
asylpolitik jf præsten Leif Bork Hansen i DRs Deadline), men lad gå)
Derefter fokuserede radioavisen udelukkende på at der sikkert blev vold. Fint nok at en repræsentant for de aktionerende lige fik lov at sige at hun havde tillid til at de aktionerende fulgte de ikkevoldelige spilleregler der var fastlagt.
Men som lytter havde jeg forventet at hun først og fremmest var blevet interviewet og gerne kritisk om formålet for aktionen og hvorfor man føler sig presset til at bruge ikkevoldelig civil ulydighed. - Men det skete ikke.
Dvs. at man som lytter sad tilbage med det indtryk, at
radioavisen regnede med at der blev vold, og at lejligheden for at svælge i muligheden
herfor nok var den egentlige grund til at radioavisen overhovedet havde taget
emnet op. Og med den autoritet radioavisen har så må man som almindelig forudsætningsløs
lytter tænke at en sådan forhåndsdømt voldelig aktion, det må være noget man
skal tage afstand fra - uanset hvad repræsentanten fra Luk Lejren lige fik
lov at sige.
Det understreges af at radioavisen beskriver demonstrationen+ aktion, som
”der er ca. 140 sortklædte personer på Allerød station som er parat til
at marchere mod Sandholm” (citeret efter hukommelsen).
Vi får så at vide at der kl 12 var forventet 2-3000 (efter hukommelsen) men de
var blevet forsinket fordi DSB havde aflyst det tog de skulle komme med, så de
måtte vente på det næste. I stedet for at fokusere på at det virker lidt
mystisk, så slutter speakeren med det sædvanlige forsøg på at være vittig med
at sige "De kunne da også bare gå, der er kun 10-12 kilometer" (citat
efter hukommelsen)
Speakeren foreslår altså en gåtur på rundt regnet små 3 timer og helt ugørligt
for mange pensionister. Og netop for de 95% af deltagerne , som kun har tænkt
sig at deltage i den sideløbende almindelige demonstration med alvorstunge taler
, sange og underholdning (Og som der er blevet afholdt hundredvis af gennem de
seneste år for at råbe de ansvarlige politikere op om, at de skal overholde
demokratiets spilleregel om at overholde fundamentale menneskerettigheder. Men
uden at der har været målbare resultater, desværre).
Når man faktisk mener at det er et dødsens alvorligt ærinde de demonstrerende
er ude i fordi udvisninger har resulteret i tortur og død. Så drejer
demonstrationen sig altså om at protestere indigneret så det kan høres mod
Danmarks stadig strammere og mere umenneskelige asylpolitik. En
udlændingepolitik, som også gang på gang er kritiseret og underkendt af de
organer der er sat til at overvåge overholdelse af de internationale menneskeretskonventioner,
såvel FNs og EU's samt fagekspertice fra bl.a. København Universitet. Og
aktuelt den store internationale konference om Danmarks overtrædelse af de
internationale menneskeretskonventioner så sent som i går fredag i København med
deltagelse fra FNs Flygtningehøjkommissariatet, den europæiske flygtningeorganisation
ECRE, Amnesty International, Dansk flygtningehjælp og Red Barnet og UNHCR.
En konference som Radioavisen antageligt har dækket. Og hvis ikke, som det så havde været oplagt at inddrage i forbindelsen med dækningen af Luk Lejren aktionen ved Sandholm.
Ja med ovenstående i baghovedet, så føler man sig som flygtningeven, der ville
have været med hvis helbredet havde kunnet klaret det, rent ud sagt pisset
på, ja hånet med speakerens nedladende bemærkning: "De kunne da også bare gå,
der er kun 10-12 kilometer".
Det er noget som jeg i mit fredsarbejde har lært at forholde mig konstruktivt til, - men når det er et magtfuldt medie (i kraft af den troværdighed og de public service-forpligtelser befolkningen forventer Radioavisen lever op til), der først forsøger at mistænkeliggøre for vold og dernæst forsøger at latterliggøre i det offentlige rum, - så føler jeg mig til gengæld virkelig forpligtet til at sige fra overfor denne ensidige mistænkeliggørelse, hån og latterliggørelse af et åbenbart lille mindretal som tager det danske demokrati med dets indbyggede menneskerettigheder og minoritetsrettigheder alvorligt.
Men jeg føler mig også forpligtet til at sige fra, fordi radioavisens misvisende og nedladende behandling af Luk Lejren-initiativet nemt får den konsekvens at andre mindretal med en sag der fortjener at komme frem til offentlig debat i fremtiden ikke vil gøre det af frygt for diskrimination. Og demokratiet og medierne som demokratiets selvbestaltede vogtere skal jo vurderes på hvordan man behandler mindretal og hvorvidt de som magthavere er villige til at lade mindretal komme frem i det offentlige rums lys både med deres ord og deres handlinger.
Og de demonstrerende i Luk Lejren-initiativet er netop et mindretal som vil varetage et umælende og i Danmark rettighedsløst mindretals universelle menneskerettigheder, nemlig asylsøgernes. Det er den slags mennesker Danmark historisk set skylder sit demokrati. Men i dag er vi åbenbart kommet så langt, at en af de allervæsentligste demokratibærende institutioner, Danmarks Radios Radioavis, finder det for godt at gøre nar af en demonstration af den slags mennesker. Det er mennesker der måske slet ikke selv kan gå ind for selv den ikkevoldelige ulydighed med at klippe hegnet og kun deltager i den almindelige demonstration for derigennem gennem at være mange der kan lægge yderligere pres på vore folketingspolitikere - og for overfor sympatiserer over det ganske land at vise mod til at møde frem til mandtal i mediernes søgelys.
I stedet fokuserer Radioavisen på muligheden for vold ja jeg skrivere med vilje
ikke risiko for vold, for helhedsindtrykket af indslaget i middagsradioavisen
d. 25.10.2008 var at man trak alt det frem som kunne indikere volden. Og hermed
har Radioavisen påtaget sig et kæmpeansvar for den risiko der er for at man
derved har skubbet til den mekanisme der hedder forudsigelsens
selvopfyldende profeti.
Dette skrevet som almindelig trofast radiolytter, - som samfundsfagslærer, der
har undervist i medier i en menneskealder, og som flygtningeven og
fredsaktivist, - og engageret i Luk Lejren på afstand men alligevel tæt på i
kraft af mit nødvendige journalistiske arbejde når mainstreammedierne svigter
jf http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/081019saidparvin64.htm
. Og hvorfra jeg har den bestemte opfattelse at ledelsen i Luk Lejren absolut
ikke ønsker at deres medmenneskelige aktion skal udarte i vold, men det drejer
sig om at være kreative i forsøg på at råbe danskerne og deres folkevalgte op -
med medierne som det nødvendige mellemled.
Jeg skal pointere at jeg ikke har fulgt nyhedsmedierne siden middagsradioavisen og derfor på nuværende tidspunkt kl 15,30 ikke kender demonstrationens og den planlagte ikkevoldelige civile ulydigheds aktion forløb indtil nu
Med venlig hilsen
Arne Hansen
Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn
--
Arne Hansen
Sønderjyllands Alle 35, 9900 Frederikshavn Danmark,
Tlf.(+45)98425542, mobil 30420818, post@arnehansen.net,
www.arnehansen.net, www.arnehansen.net/dialog, www.fmef.dk
Meld dig gerne til at samle ind til verdens flygtningebørn
d. 9. november på www.flygtning.dk/arneh
Tilbage til forsiden