Til danske soldater i Afghanistan: Vind eller forsvind

Afghanistan: USA er verdens stærkeste militærmagt og stærkere end de ti næst-stærkeste militærmagter tilsammen. Blandt dem er Storbritannien - men ikke Taleban; så hvorfor kan koalitionen mellem USA, Storbritannien og Danmark ikke bare vinde krigen over Taleban i Afghanistan? Kan det være, fordi idéen om militær styrke og sejr er tåbelig i det hele taget? For ellers er koalitionen da denne krigs oplagte vinder, ikke sandt?

Men måske er denne krig også svær at vinde, fordi koalitionen kæmper for løgne: Den danske regering hævder, at den først og fremmest arbejder på genopbygning; men selvfølgelig slår soldaterne da igen, når der bliver skudt på dem. Fakta er, at af ca. 550 danske soldater er kun 14 beskæftiget med genopbygning. Hvis vi nu antager, at resten af de danske soldater ikke triller tommelfingre, kommer spørgsmålet: Kan 14 soldater bygge lige så meget op, som over 530 soldater kan ødelægge? Det kræver ikke militær fagkundskab at sammenligne dette at genopbygge et hus med et enkelt tryk på aftrækkeren til den kanon, som pulveriserede huset.

Desuden er de danske soldater i Afghanistan ikke håndværkere fra en flinkeskole. De har bl.a. været på hærens kampskole, og de er så skrappe, at de har imponeret amerikanerne.

”Awesome soldiers”, kaldte de dem. I Irak klarer amerikanerne selv at dræbe i størrelsesordenen 100 mennesker (mest civile) for hver soldat, de mister, og jeg ser ingen grund til at tro, at de danske Jens’er i Afghanistan scorer dårligere end dem. Kampene i Helmand-provinsen er krigens hårdeste, så hvor mange talebanere og civile afghanere skal vi tro, de godt 20 danske faldne helte har klaret at tage med sig i døden?

Hvis den danske, ” konstruktive” indsats i Afghanistan skal opnå lidt troværdighed, så skal proportionerne rettes: Med over 500 tungt bevæbnede, ”awesome soldiers”, som skal sikre de danske lejre mod at blive rendt over ende, er 14 mand til ”genopbygning” ude af proportioner, og da er det mere konstruktivt bare at rejse hjem. Hvis regeringen både vil undgå at tabe krigen og vinde befolkningens tillid, skal 500 soldater følges op med meget mere end 500 aktivt konstruktive håndværkere, læger, sygeplejersker o.s.v., før vi kan håbe på, at afghanernes bundlinie for den danske indsats bliver positiv.

Men måske kæmper regeringen hverken for at vinde krigen eller for noget andet ædelt formål. Den slags er både set før og aktuelt: USA’s halvhjertede kamp i Irak tjener mange amerikanske interesser, selvom den hverken går mod sejr eller nederlag. Det er f. eks. amerikanske firmaer, som genopbygger efter skaderne og betalingen falder i irakisk olie. USA smadrer altså løs og indkasserer sin yndlingsvaluta for at reparere efter sig. Med tiden kan USA desuden få baser i Irak, og det kan de jo godt lide.

Fogh trak Danmark i krig sammen med Bush og USA - uden at have danske interesser i hverken Irak eller Afghanistan at forsvare. Det var en vennetjeneste efter 9/11. Fogh gik ind i Irak med en løgn om masse-ødelæggelsesvåben og trak sig ud med en løgn om, at demokrati-situationen i Irak var blevet tilfredsstillende. Og måske Danmarks angreb på Irak og Afghanistan var hensigtsmæssigt, idet hensigten var at nå dét, der faktisk blev opnået: Fogh blev mere populær hjemme ved at spille stærk mand sammen med Bush. Fogh vandt det, han ville. Nu er Foghs mål nået, og han kan søge nye jagt- (eller magt-) marker. Krigen i Afghanistan tjener ikke længere noget formål; den fortsætter bare, fordi regeringen hverken kan finde ud af at vinde den eller at tabe den.

Derfor er det op til jer, vore ”awesome soldiers”, at afslutte denne krig: I kan jo ikke vinde. Så tag hjem, inden i kommer til at deltage i mere, som I eller jeres familie vil fortryde.

Frands Frydendal, Ginnerupvej 5, 7860 Spøttrup.

Frands Frydendal sidder i hovedbestyrelseen for Aldrig Mere Krig

Tilbage til forsiden