D. 11.05.09 indsendte Arne Hansen nedenstående læserbrev til Nordjyske-Frederikshavn, bragte det d. 12.05.09:
I byrådet drejer det sig om hvilken
politik.
Som SFer og som frivillig føler
jeg behov for at komme af med mine frustrationer over det manglende samarbejdet
mellem Socialdemokratiet og SF - nu da læserbrevet d. 10. Maj om ”SF i seng med
Venstre” giver mig en anledning, da det ikke kan stå alene.
Man skal nok have været aktiv
i SFs kommunalpolitiske arbejde for at forstå, at et enstemmigt opstillingsmøde
bakkede op om, at SF stiller med egen borgmesterkandidat .
Selv oplever jeg en dyb frustration
over hvordan den socialdemokratiske byrådsgruppe har behandlet SF.
Efter at SF efter sidste valg
havde peget på Socialdemokratiets borgmesterkandidat, så kvitterede
Socialdemokraterne med at udrense SFere. F.eks. kasserede man Poul Rode
Andersen, der havde været ildsjælen i integrationsarbejdet og i udformningen af
vedtægterne for det nye integrationsråd, (vedtægter, som man i øvrigt ikke har
overholdt mht. at gennemføre demokratiske valg blandt de etniske minoriteter).
Og personligt måtte jeg som
SFer opleve, at jeg fik frataget mine
muligheder for at vise mig værdig til den tillid som de mange
minoritetsstemmer viste mig(selvom det
ikke gav valg). Thi det nye herskende SV-byrådsflertal, der især manifesterede sig i
arbejdsmarkedsudvalget, kvalte nu de integrationsprojekter, som jeg havde været
med til at starte på frivilligbasis. Det drejede sig om Løft Livet og
Frederikshavn Multietniske Forenings lokaler
med bl.a. lektiehjælp og rådgivning. (Måske var det også inspireret af
integrationsforvaltningen, som ikke kunne lide klager der fik medhold i det
sociale nævn).
Sundhedsudvalget chikanerede
endog ved - på tværs af den administrative indstilling - en overgang at fratage
FMF al § 18 støtte til frivilligt socialt arbejde - selv driftstilskud – uden
at ville begrunde det ordentligt. Socialdemokraterne ville også afskaffe
modersmålsundervisning ad bagvejen, men det lykkedes dog SF at forhandle sig
til en fortsat modersmålsundervisning – dog med en beskåret adgangsret, som stadig bringer undervisningen i fare, da
et stort antal driftige flygtninge nu flygter til byer , som alt i alt giver
bedre service, uddannelses og arbejdsmuligheder.
Men for mig skal det være glemt nu. Jeg vælger som SFer at viske tavlen
ren og ser fremad i valgkampen (hvor
jeg dog ikke er kandidat).
Fra nu af og til valgdagen må
vi vurdere partierne og deres kandidater
på deres handlinger i byrådsarbejdet.
Forhåbentligt vil den socialdemokratiske
byrådsgruppe kende sin besøgelsestid så
den bruger den sidste del af byrådsperioden til at lutre sin stil til et
troværdigt samarbejde med et åbent SF omkring
løsningen af de problemer der betyder meget for mange borgere i kommunen – så de gerne bliver
boende her?
Og så må vi for øvrigt alle
arbejde på at vi snart får en ny regering, der vil give byrådene råderum til at
partierne kan gennemføre deres ædruelige
valgløfter, så engagement i kommunalpolitik
virkelig giver mening for alle de kandidater der gerne vil gøre en indsats for
os til alles bedste.
Arne Hansen, Sønderjyllands
Alle 35, Frederikshavn, post@arnehansen.net
Tilbage til forsiden