Irakersager presses igennem i lyntempo

Myndighederne har i flere tilfældet presset afgørelser frem for at få irakere hurtigere ud af landet.

Tvangsudsendt. Abdullah Reshed bor med sin familie i Vejle. De har alle opholdstilladelse i Danmark, undtagen sønnen, Mufsal al-Alji, der sidste tirsdag blev tvangsudsendt af de danske myndigheder til Irak. Foto: Hans Christian Jacobsen

Både Integrationsministeriet, Udlændingeservice og Flygtningenævnet har sat så meget turbo på at få afgjort sager om afviste irakere, at de reelt bliver hjemsendt, uden at deres sager er blevet undersøgt til bunds.

Det mener flere førende udlændingeadvokater, der nu direkte advarer om, at myndighedernes praksis kan betyde liv og død for de enkelte irakere.

»Normalt går der op til fire måneder, før vi har en afgørelse. Og jeg ved godt, at vi gerne ser en hurtigere sagsbehandling, men nu går der i nogle tilfælde ned til uger og dage, før vi får et afslag. Og jeg kan godt frygte, at sagerne med det tempo ikke bliver undersøgt til bunds«, advarer advokat Helge Nørrung, der er advokat for flere afviste irakere.

Sendt hjem i hemmelighed
Sidste tirsdag blev af hans klienter, den 36-årige Mufsal al-Alji, i al hemmelighed som den første hjemsendt sammen med fem andre irakere på grundlag af den omstridte hjemsendelsesaftale, den danske regering har indgået med Irak.

Kun 14 dage tidligere havde Mufsal søgt om genoptagelse af sin sag.

Det skete, efter at hans bror ifølge familiens oplysninger var forsvundet i Irak, mens han kæmpede som soldat sammen med de amerikanske styrker.

Men til trods for den alvorlige oplysning fik advokat Helge Nørrung en frist på kun syv dage til at komme med flere informationer om den forsvundne bror.

»Det tager jo normalt noget mere tid at fremskaffe detaljerede oplysninger i et krigshærget land om en mand, der er forsvundet, og normalt ville nævnet have givet os noget mere spillerum end den frist, vi fik. Og det får jo en til at mistænke myndighederne for at arbejde ud fra en forudbestemt tidsplan«, siger Nørrung.

Afslag klokken syv om morgenen
Han henviser til, at afslaget fra Flygtningenævnet kom klokken syv om morgen på en fax, samme dag som Mufsal blev udsendt. Hverken Mufsals far, mor og ni søskende, der bor i Vejle, eller advokaten fik besked om, at Mufsal var blevet sat på et fly med kurs mod Bagdad.

Den fremgangsmåde er helt uhørt, mener Anders Christian Jensen, der er formand for Foreningen af Udlændingeadvokater.

»Det vidner om, at sagerne nu bliver behandlet efter direkte ordre fra Integrationsministeriet, og at der ikke sker en seriøs sagsbehandling. For det er helt afvigende fra den normale og forhåbentlig grundige måde, man behandler sagerne på«, siger han og sætter dermed spørgsmålstegn ved Flygtningenævnets uafhængighed:

»Med et så tæt samarbejde mellem regeringens embedsmænd, Rigspolitiet og Flygtningenævnet i de her sager er der ikke længere tale om uafhængige afgørelser«, siger han.

Kun to dage før Mufsal blev tvangsudsendt, havde han også fået afslag på genoptagelse af sin sag hos Udlændingeservice:

»Det var her, jeg begyndte at få fornemmelsen, at Mufsal var på vej til at blive udsendt«, siger advokat Helge Nørrung, der bagefter klagede til Integrationsministeriet over afslaget. Mufsals sag er dog langtfra enestående.

Helt efter bogen
I sidste uge kunne Information fortælle om, hvordan en ung irakisk mand blev tvangsudsendt, selv om hans kone og børn bor i Danmark, og hans sag ikke stadig ikke var afgjort i Integrationsministeriet. Da pressen så begyndte at interessere sig for sagen, blev den lynbehandlet, så den irakiske mand med få timers varsel kunne udsendes.

Det gik så hurtigt, at irakeren blev udsendt i strid med Integrationsministeriets egne retningslinjer om, at man ikke kan udsende folk til lande uden for Europa, hvis de har børn i Danmark, og der verserer en sag om familiesammenføring.

Sagen fik irakerens advokat Finn Roger Nielsen til at kalde det en »politisk beslutning«:

»Der er ingen tvivl om, at man har sagt til Integrationsministeriet, at det er en vigtig sag. Den har højeste prioritet, for nu skal man vise, at man virkelig kan gennemføre tvangshjemsendelser, når nu man har fået grønt lys fra Irak«.

Også denne irakiske mand fik ligesom Mufsal afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse fra Udlændingeservice, kun få dage før han skulle tvangsudsendes til Irak.

Sekretariatschef i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen ønsker ikke at kommentere de enkelte sager. Men han bekræfter, at sagerne bliver afgjort hurtigere end normalt, men at fremgangsmåden er helt efter bogen:

»Hvis nævnet får oplysning om, at en udlænding, der har søgt om genoptagelse af sin asylsag, skal udsendes tvangsmæssigt, forsøger nævnet så vidt muligt at træffe afgørelse, om der skal ske genoptagelse af sagen, før udsendelsen effektueres. Det gælder, uanset hvilket land udlændingen kommer fra«, skriver han i en mail til Politiken.

Afslag på én dag
Også Dansk Flygtningenævn, som har bedt om genoptagelse i 13 sager med afviste irakere, oplever, at der bliver lynbehandlet:

»Vi fik svar efter en dag på to af sagerne. Det var udsendelser, der stred mod FN’s anbefalinger (om at det er sikkert at sende flygtninge til Irak, red.), men der var ikke nye oplysninger i sagerne. En sagsbehandling på en dag er meget hurtigt i forhold til andre sager« siger Line Bøgsted, jurist i Dansk Flygtningehjælp.

Ligesom flere andre irakiske flygtninge kom Mufsal al-Alji til Danmark i 2001 på flugt for Saddam Husseins styre. Da han samme år blev afvist i Danmark, flygtede hans kone med parrets tre børn fra Irak til Syrien. Og derefter begyndte det ifølge Mufsals advokat Helge Nørrung at gå galt. Efter tre år mistede Mufsal kontakten til konen og børnene. Og nu frygter han, at hun har mødt en anden mand.

Men kunne han ikke dengang bare have taget til Syrien og været sammen med dem der?

»Nej den eneste mulighed var, at de blev genforenet i Irak, hvilket var for farligt«.

Ifølge advokaten burde Mufsal derfor allerede i 2006 have fået asyl, efter at FN’s Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, bestemte, at alle irakere fra det sydlige Irak, hvor han kommer fra, skulle beskyttes på grund af den dårlige sikkerhedssituation i landet efter USA’s invasion tre år tidligere.

I dag har Mufsals far og mor i Vejle kun sporadisk kontakt med deres søn, efter han er blevet sendt til Sydirak. Det fortæller Mufsals fætter, Yousef al-Badri, fra telefonen i Vejle.

»Sidst vi snakkede med Mufsal, boede han på hotel. Men nu vil han forsøge at komme til Syrien. Han har ikke særlig mange penge, så vi er ved at finde ud af at få nogle ned til ham. Nu håber vi bare på det bedste«, siger Mufsals fætter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til artiklen fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Tilbage til forsiden