D. 10.07.2009  Fra Henning Sørensen

 

6. juli, Helle Thorning Schmidt og Laust Rasmussen

 

Den 6, juli fejredes i Fredericia 160-årsdagen for slaget ved byens volde under den første slesviske krig. Blandt gæsterne var socialdemokratiets formand, Helle Thorning Schmidt. 

 

Efter mine begreber har vor tid i høj grad behov for at mindes en person der  senere i historien var knyttet til Fredericia: Den socialdemokratiske politiker Laust Rasmussen (1862-1941}. Jeg fik først øje på ham for hans livslange indsats for afholdssagen;  men hans primære bud til vor tid er hans arbejde for afrustning. Han blev født i et "husmandshjem uden for Fredericia, blev uddannet typograf og  redigerede Horsens Socialdemokrat fra 1892 til 1918. Fra 1906-10 og 1913 til 1935 sad han i Folketinget valgt for Socialdemokratiet. Fra 1924-26 og fra  1929 til 1932 var han forsvarsminister og som pacifist var det hans mål at nedlægge sit ministerium.

Han arbejdede til sin død imod Socialdemokratiets stadig mere militærvenlige linje, hvis resultat efter 2. Verdenskrig var at Socialdemokratiet var hovedansvarlig for den dyre og kulturnedbrydende oprustning, der i vor tid muliggør, at Danmark deltager i angrebskrige og besættelser i fjerne lande. Vor tid har i høj grad brug for Laust Rasmussens holdninger. Fredericia bør opkalde en gade efter ham,

 

Henning Sørensen

Forfatter, fhv. skraldemand

Villa Pax. Irisvej  17

8500 Grenaa

, Tif. 86 3216 79