Modtaget d. 7.08.09 fra Kirkeasyl Web
<kirkeasylweb@gmail.com>
Kære støtte
Hermed endnu et nyhedsbrev om den aktuelle
situation for de udvisningstruede irakere.
Som I kan læse her, er situationen er den
seneste uge forværret, bl.a. med en retorisk optrapning fra Birthe Rønn
Hornbech og med anholdelsen af flere af irakerne fra kirken.
Det postive lige nu er, at den politiske
sommerferie er ved at være slut. Det gør vores arbejde med at påvirke den
offentlige mening og politikerne meget nemmere og endnu vigtigere. Derfor håber
vi I allesammen vil bidrage på de måder I har mulighed for. Læs her hvordan du
kan hjælpe - hvis vi allesammen gør en smule, rykker vi sammen enormt
meget!
Det kan du gøre
Nye ting vi har brug for folk til lige nu
Søges:
læserbrevs-taskforce! Vi
har brug for folk der vil indgå i en lille task-force af
Læserbrevsskribenter. Meld dig ved at skrive
til kirkeasylkampagne@gmail.com. Det
kræver ingen særlige kvalifikationer, blot lidt tid og energi.
Bor du i Århus og
vil du være med til at sætte gang i flere støtte-aktiviteter, så skriv
til kirkeasyl.aarhus@gmail.com eller
duk op torsdag d. 20. August kl 19 på Trøjborg
Beboerhus, Tordenskjoldsgade 31, 8200 Århus N, hvor der
er opstartsmøde for frivillige.
Deltager du
i nogle af sensommerens motionsløb? Bestil en støtte-tshirt og gennemfør løbet
i den. Det er er en god måde at få mange mennesker til at se vores budskab.
Bestil tshirts her.
Kender du nogen, der vil ansætte en
iraker? Hvis vi kan finde virksomheder, der vil ansætte irakere til en månedtlig
løn på 31.250 kr, kan de opnå midlertidig opholdstilladelse. Læs hvordan her og kontakt os hvis du kender
virksomheder, der måske er villige til at ansætte en iraker.
Det
har vi løbende brug for
- Duk op tirsdag
og/eller torsdag kl. 16.00 på Kapelvej 44, 2200 Kbh N, og tag en tur
rundt i byen og del flyers ud sammen med andre frivillige
- Del flyers ud og hæng plakater op der hvor du bor. Send en
mail til kirkeasylland@gmail.com -
så sender vi dig en støttepakke med materialer og et flot støttebadge.
- Støt irakerne
pr. sms! Skriv ASYL
til 1231 og donér 30 kr. (Det koster 30 kr. + alm. trafiktakst. Der er 14 dages
fortrydelsesret. Udbyderen af tjenesten er Kirkeasyl, Rantzausgade 49,
tlf. 61853511)
Den seneste udvikling
Nye anholdelser fra kirken
Torsdag og fredag i sidste uge er
der blevet anholdt 9 irakere, hvoraf 6 er irakere fra kirken. Juragruppen og
besøgsvensgruppen arbejder videre med deres sager. Klik her for at læse
historien om vores talsperson Ammar og hans families anholdelser
Grove fejl og manipulation i Ekstrabladets
historier fredag
Fredag bragte Ekstrabladet en kritisk artikel
hvori de skriver, at de irakiske flygtninge intet har at frygte. Journalisterne
gør sig skyldige i en række grove fejl. Mest graverende er fejlagtige
oversættelser og direkte fejlcitater.
Fejlene er så grove, at Kirkeasyl nu
indgiver en klage til pressenævnet over Ekstrabladet. Til Dagbladet
Information udtaler Amnestys juridiske konsulent “Jeg har aldrig set
noget lignende. Det er dybt usmageligt og umoralsk”.. Læs Informations
historie på http://www.information.dk/199013
Kalender for de kommende uger
Mandag d. 10. august kl. 19.00:
Introduktionsmøde for nye frivillige i Kirkeasyl-initiativet
Sted: Kulturhuset, Kapelvej 44, 2200 Kbh. N
Duk op hvis du har noget tid tilovers og gerne
vil lægge nogle kræfter i en af de grupper, der
tilsammen udgør Kirkeasyl.
Søndag d. 16. August. Filmfremvisning i Øst for
Paradis i Århus
Kl.14:00 2 Ryk og 1 Aflevering -.
Kl.16.00 Skildpadder kan flyve
Pris pr. film: 75 kroner
Sted: Øst for Paradis - Paradisgade 7-9 - 8000
Århus C
Alle billetindtægter går til støtte for
irakerne. Billetbestilling: 86 19 31 22
Tirsdag d. 18. august kl. 18: Kæmpe
udendørskoncert på Rådhuspladsen i Købehavn
Under titlen “Musik for tolerence” spiller en
række musikere støttekoncert for irakerne. Meget mere information følger, men
sæt kryds i din kalender nu!
Torsdag d. 20. August kl.19.00: Møde for
frivillige i Århus
Kom og hør om Kirkeasyl, og
hvordan du kan hjælpe.
Sted: Trøjborg Beboerhus,
Tordenskjoldsgade 31, 8200 Århus N.
Tilbage til forsiden