Fra Leif Bork Hansen d. 13-08-2009 11:43

Brorsonskirken i nat

Da jeg så Brorsonskirken i nat omringet af talstærkt politi, dukkede uvilkårligt året 1943 op, hvor jøderne blev taget. Dengang gik befolkningen ind og hjalp. Det var underligt i nat, at se ind i politifolkenes stivnede ansigter – mens de gjorde deres pligt.

I Auschwitz havde man frataget ”de anderledes” deres statsborgerskab og dermed de rettigheder man havde som borger, så kun det nøgne menneske var tilbage. Det blev behandlet, som om det var skubbet ud over den grænse, hvor det ikke var menneske mere.

Er mennesket kun, hvad staten gør det til? Har det nøgne menneske i sig selv ingen betydning?

I nat blev der overskredet en grænse. Politiet forcerede den usynlige grænse, der markerer, at mennesket ikke kun har den betydning, som staten tildeler det og kan fratage det.

Birthe Rønn Hornbech har som landets flygtninge- og kirkeminister – og med folketingets flertal i ryggen – beordret politiet til at overskride denne grænse. »Det er forhærdelse«, udbrød en af de demonstrerende i nat.

Det er mit håb, at ikke bare landets præster, men at den danske befolkning vil protestere. Som en jødisk far råbte, da han stod hjælpeløs med sin familie i 1943 ved et stoppested: »Stands! i menneskelighedens navn, Stands!«

Leif Bork Hansen,

Sognepræst,

Rustenborgvej 5,

2800 Lyngby

Tilbage til forsiden