Modtget fra Kirkeasyl Web kirkeasylweb@gmail.com svar til kirkeasyl-nyhedsbrev@googlegroups.com

 

En stor gruppe irakere er hentet i kirken:

Kom til stor demonstration i dag torsdag d. 13. August 2009 kl. 18.00

 

 

Som du sikert allerede ved, har politiet i nat kl 01.00-04.00 hentet en stor gruppe irakere i Brorson Kirke. Vi ved endnu ikke særligt meget om situationen, men i løbet af torsdag vil vi følge op på hvad der sker. 

 

Alle fra kirkeasyl er dybt chokerede over at kampklædt politi for første i Danmarkshistorien vælger at sende kampklædte betjente ind i kirkens hellige rum. At man sender politi ind i en kirke hvor der også sidder gamle, gravide og børn, gør blot situationen mere chokerende.

 

Vi ved at afhentningen foregik meget voldsomt inde i kirken.  Desuden gik Politiet gik også  voldsomt til værks udenfor og mange, der deltog i den siddende  blokade fik slag med knipler og peberspray. 

 

I flere timer prøvede 500 frivillige at forhindre politiet i at køre væk med irakerne – alle foreholdt sig fredeligt og blokaderne blev holdt 100 % ikke-voldeligt. Irakerne sendte fingerkys inde fra bussen ud til de frivillige og var tydeligt glade for at vi var mange, der viste vores protest.

 

Vigtigst af alt så er det vigtigt at vide, at ingen er udviste før de sidder på et fly – og det har vi ikke tænkt os at acceptere. Se nedenfor hvad der sker nu – og vær med til at protestere.

I vil snarligt få mere information på mailen.

 

Vigtige beskeder

 

 

Her er planerne for torsdag:

Torsdag hele dagen

Vi skal bruge helt vildt mange folk hele dagen til at hjælpe med at opreklamere demonstrationen kl. 18, dele flyers ud og hænge plakater op.

Så har du en time hvor du kan hjælpe til , så duk op på Kapelvej 44 fra kl. 10 og resten af dagen.

 

Torsdag kl. 16.00 

Informationsmøde for alle frivillige og interesserede.

Kom og få overblik over situationen, vi vil orientere om hvad der er sket med irakerne og hvad der sker nu.

 

Torsdag kl. 18.00 

Stor demonstration fra Brorson Kirke til Christiansborg  

 

Demonstration til støtte for irakerne der blev afhentet i Brorsons Kirken i nat

I nat brød kampklædt politi ind i Brorsons Kirken og afhentede en gruppe irakiske asylansøgere, der her søgt tilflugt i kirken gennem de sidste tre måneder. Afhentningen skete mod irakernes vilje og foregik yderst brutalt. Det er første gang i Danmarks historie at politiet vælger at krænke kirkens hellige rum.

Politiet foretog afhentningen samme døgn, som det er kommet frem at den irakiske præmier ministeren, Nuri al-Maliki, har afvist at der findes en tvangshjemsendelsesaftale mellem Irak og Danmark.    

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk har valgt at overhøre Amnesty International, Red Barnet og UHNCRs klare anbefalinger om ikke at tvangsudsende irakerne. Kirkeasyl opfordrer politikerne til at stoppe udvisningerne: KirkeAsyl appellerer på det kraftigste til samtlige danske politikere til at udvise medmenneskelighed. Træk i bremsen og stop udvisningerne af irakerne. I kan hvis I vil.

Demonstration i dag!

KirkeAsyl indkalder  til demonstration i dag torsdag kl. 18 fra Brorsons Kirken på Rantzausgade. Demonstrationen vil gå til Christiansborg Rådhusplads og her vil vise vores harme over den danske regerings umenneskelige politik.

Tag dine venner og familie med og send denne invitation videre i dit netværk

- KirkeAsyl

Mere info: http://kirkeasyl.dk/

 

Duk op og vis din protest og tag alle de venner, kollegaer, familie med.

 

Sidste:

Århus: Stor demonstration ved Klostertorv kl 18

Sted: Klostertorv – 8000 Århus C

Taler: Per Clausen (MF for Enhedslisten), Aage Rais-Nordentoft (Filminstruktør), Søren Højlund Carlsen (Radikale Venstre) m.fl.

og sognepræst i Knebel Hanne Marie Houkjær

Musik: Niels Hausgaard, Allan Olsen, Jens Lysdal og Hugo Rasmussen

Om årsagen til demonstrationen udtaler Stine Larsen fra Kirkeasyl:

”I nat gik politiet ind i Brorsons Kirke og hentede en stor gruppe irakere. De brød dermed traditionen om at politiet ikke rykker ind i kirkerne i Danmark.”

”Vi appellerer indtrængende til, at de irakiske flygtninge ikke bliver tvangsudsendt til Irak. Danmark skal ikke gå stik imod FN’s retningslinjer og al menneskelighed,” siger hun og fortsætter:

”Vi opfordrer alle - på tværs af politiske skel - til at sige fra over for udsendelsen af de irakiske flygtninge. Vi kan ikke sende disse mennesker i armene på krig og kaos.”

”Danmark skal være et land, som beskytter flygtninge, et land som lytter til FN,” slutter hun.

Det er ikke for sent! Giv irakerne humanitært ophold i Danmark!

For yderligere info: Kirkeasyl i Århus – 22 83 87 71 – kirkeasyl.aarhus@gmail.comhttp://kirkeasyl.dk

For generel info om Kirkeasyl kontakt: kirkeasylpresse@gmail.com – 50 37 23 13

Aalborg

Kl 18 på CW Obels plads

Hans Jacob Hansen fra Præsteinitiativet taler bl.a..

 

Odense

I Odense torsdag kl 18 demonstration i Odense ved springvandet foran Magasin

 

 

I Svendborg kl 18 lystænding på "torvet foran Kirken".

 

Send gerne videre i jeres netværk.

 

Arrangørerne håber på stor opbakning, så mød frem alle I, der kan!

 

Altså:

København v. Brorsons Kirke

Århus v. Klostertorv

Aalborg v. CW Obels Plads

Odense v. springvandet foran Magasin

Svendborg v. "torvet foran kirken" Lystænding.

alle steder kl. 18.00


Duk op og vis din protest og tag alle de venner, kollegaer, familie med.

 

Følg selv med på http://kirkeasyl.dk/
--~--~---------~--~----~------------~-------~--~----~
You received this message because you are subscribed to the Google Groups "kirkeasyl-nyhedsbrev" group.
To post to this group, send email to kirkeasyl-nyhedsbrev@googlegroups.com
To unsubscribe from this group, send email to kirkeasyl-nyhedsbrev+unsubscribe@googlegroups.com
For more options, visit this group at http://groups.google.com/group/kirkeasyl-nyhedsbrev?hl=en
-~----------~----~----~----~------~----~------~--~---

 

 

 

 

Tilbage til forsiden