Kære pressekontakter,

Jeg vedlægger et indlæg, der søger at belyse baggrund og nogle af de

alvorlige skæbner, vi nu er ved at sende ud af landet.

15. august 2009 kl 14:09 Fra Helge Nørrung, Advokat

Irakernes baggrund.

I debatten efter rydningen af Brorsons kirke kan de irakiske familier fremstå som lovbrydere, der er blevet sat på plads.

Men virkeligheden er langt mere nuanceret.

De 2-300 irakere, der er blevet i Danmark trods afslag på asyl, har haft mange gode grunde til at nægte at tage tilbage.

For det første har de valgt at følge FN's advarsler vedr. sikkerheden i deres land. Siden 2004 har FN's flygtningeafdeling UNHCR kraftigt henstillet til nationerne, at der ikke måtte lægges pres på irakere for at vende hjem, også selvom de måtte får afslag på asyl. Og FN har givet flere opfordringer til, at give irakerne en anden form for beskyttelse, f.eks. en midlertidig humanitær opholdstilladelse. Disse opfordringer fra FN har Danmark - i modsætning til f.eks. Sverige - siddet totalt overhørig. Vi har i stedet i strid med advarsler fra FN pålagt irakerne et enormt pres ved de såkaldte "motivationsfremmende foranstaltninger" såsom centerflytninger, madkasseordninger, meldepligt osv.

Vi har således på enhver tænkelig måde fortalt disse mennesker at de er uønskede, og det har udsat både børn og voksne for et urimeligt pres, som har gjort mange syge. Det er en ukristelig måde at behandle mennesker på, som flygtede fra en brutal diktator, og som ikke tør rejse hjem af frygt for de mange terroraktioner, der stadig foregår efter Saddams fald.

Og i ly af en tvivlsom hjemsendelsesaftale foretager vi nu en brutal hjemsendelse til de mest usikre provinser i Irak, selvom FN stadig advarer herimod. Blandt de sidst tvangshjemsendte var en syg enke, som kl. 4 om morgenen blev vækket i Sandholm-fængslet og bevidst fjernet fra sin 20-årige datter og sendt til Bagdad. Hun fik ikke lov til at vente på at den irakiske delegation skulle tjekke datterens papirer, så de kunne forblive sammen. Og Integrationsministeriet havde netop givet afslag på opholdstilladelse på trods af, at hendes mand døde kort efter chokket over at få afslag på asyl i Danmark, og at hun har en anden søn med opholdstilladelse i Danmark.

Blandt de andre skæbner i Sandholm-fængslet sidder desuden torturofre og folk fra religiøse og etniske minoriteter, som vil være i alvorlig risiko ved en returnering. Risikoen for disse minoriteter er tiltaget i årene efter Saddam, men har mange ikke haft lejlighed til at få genvurderet deres sag i Flygtningenævnet, som ikke genoptager sager af egen drift. Blandt de senest tvangshjemsendte var også en mand, der tilhører en sådan minoritet, men som ikke nåede at søge sin sag genoptaget.

Konklusionen er, at der bør skæres igennem ud fra den kendsgerning, at sikkerhedssituationen i Irak i mange år har været så dårlig, at en hjemsendelse ikke var mulig. Danmarks behandling af disse irakere må medføre, at i hvert fald dem, der indrejste før Saddams fald i marts 2003 bør have en form for humanitær opholdstilladelse.

Helge Nørrung

Advokat

15. august 2009

Tilbage til forsiden