Historien om en tvangsudvist iraker - fortalt
af moderen.
Frederikshavn d. 17. August 2009
Til debatredaktion
Nedenstående artikel bedes optaget
Arne Hansen
Historien om en irakisk moder.
(Blev faktisk bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 18. August med overskriften: Hvor er politisk mod?
I dag d. 16. August blev jeg ringet op af moderen til en tvangsudvist iraker,
som fortalte om hvordan hendes søn nu var helt psykisk nedbrudt af at leve som
husvild uden noget at leve af og i skjul i stadig frygt for de kurdiske
magthavere i hjembyen pga. hans tidligere politiske virksomhed, og han turde
derfor heller ikke ved ankomsten (til en tilfældig lufthavn) henvende sig til
for at søge beskyttelse. (sønnen var ikke kriminel, hvilket er bekræftet fra
anden side)
Da moderen havde talt en halv time blev telefonsamtalen pludselig afbrudt. Hun
ringede senere kort for at undskylde, men hun havde været ved at besvime af
udmattelse af at fortælle grædende om sin elskede søn der nu var ved at gå fra
forstanden og afviste al kontakt. Men hun håbede stadig sønnen kunne komme
tilbage til Danmark, som var hans eneste mulighed for at overleve. Sønnen kunne
nemlig heller ikke flygte til et andet land fordi han ingen identitetspapirer
havde. Og det var pga. at han ikke havde turdet kontakte de kurdiske myndigheder
i hjembyen fordi de ville være fjendtligt indstillede. Og blev han taget uden
identitetspapirer, så var det også livsfarligt.
Jeg havde tidligere foreslået moderen, der er lærer og snakker udmærket dansk,
at hun prøvede at ringe til Pia Kjærsgaard, som jo bestemte asylpolitikken og
få et møde med hende. Der måtte da være noget godt i hende, når 15% af danskerne
ville stemme på hende. Intet måtte være uprøvet. Men det havde hun nu opgivet
som fuldstændigt håbløst, efter at Pia Kjærsgaard havde beordret irakerne
tvangsudvist og Brorsonskirken ryddet.
Jeg havde også tidligere foreslået, at vi skulle finde en seriøs journalist, som
ville rapportere dokumenteret om hvordan hendes søn var ved at gå til grunde som
følge af regeringens tvangsudvisning af ham. Men efter at Ekstrabladet havde
misbrugt en anden irakisk flygtnings tillid til løgnagtigt at svine alle irakere
til som svindlere, og gennem fremgangsmåden i Irak endog bragt pågældende
flygtnings liv i fare, så havde hun mistet al tillid til danske journalister.
Tilbage var så mit forslag om at kontakte en seriøs og modig politiker til at
søge at få taget hendes søns sag op igen. Og inden den danske regering , og
dermed alle vi vælgere, må se os selv i øjnene som snarlige justitsmordere, der
nægtede at se i øjnene, at sønnen havde et beskyttelsesbehov, som kun kunne
tilgodeses i Danmark, hvor han har hele sin selvhjulpne familie og har boet i 10
år.
Derfor efterlyser jeg her den behjertede politiker eller andre, som vil gå ind i
denne sag og bruge den som en øjenåbner for os alle. I første omgang kan
interesserede høre hvad moderen selv berettede til mig på
http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090725Pakhshan1-64.htm eller gå ind
på http://www.arnehansen.net/dialog/ øverst og kigge efter "Mor fortæller om
tvangsudvist søn".
Jeg vil gerne kontaktes hurtigt i denne hastesag på 30420818 eller
post@arnehansen.net . I virkeligheden venter integrationsministeren måske kun på
en virkelig god sag, så hun kan give humanitær opholdstilladelse med
tilbagevirkende kraft og dermed vise sit format som ansvarlig politiker?
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn, post@arnehansen.net
Tilbage til forsiden