Meddelelse fra Asylret d.4.sep 2009 kl.16.20
Asylret og Birthe
Rønn Hornbech
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, har i dag via medierne, gjort Asylret opmærksom på, at det er strafbart at opfordre til at skjule afviste irakiske asylansøgere.
Opfordringen fra Asylret lyder fortsat og uforandret. Men når nu integrationsministeren finder det vedkommende at svare med ”advarsler” og straffelov, vil vi gerne forklare Birthe Rønn Hornbech, og de som måtte være til at nå i hjertet, hvordan uret der bliver gjort til ret, gør modstand til en pligt.
Det officielle Danmark sluttede op
bag Bush-regeringens angreb på Irak. Man ville fjerne Saddam Husseins
masseødelæggelsesvåben, lød forklaringen. De fandtes bare ikke, måtte de
krigsførende nationer indrømme efter afsløringer af de løgne krigen blev
indledt på.
Den virkelige baggrund for angrebet på Irak var da også en ganske anden. Enhver
der har fulgt med i hvad imperialismens strateger i Det Hvide Hus og Pentagon
har sagt og skrevet i de senere årtier, ved jo at de ville sætte brutal magt
ind på at sikre USAs dominans i det 21. århundrede - uanset prisen.
Mellemøstens oliekilder skulle forblive under imperialistisk kontrol.
Efterretningsrapporter blev forvrænget, fortiet, manipuleret såvel i USA som i
Danmark. Og de der som Frank Grevil, ikke kunne være deltagere i denne løgn,
blev buret inde.
Det officielle Danmark valgte at følge i USAs fodspor og
starte krigen mod Irak. Prisen for den irakiske civilbefolkning har været
umenneskelig høj. Iraks infrastruktur blev bombet årtier tilbage, hundredtusinder
mistede livet, millioner blev flygtninge i deres eget land. Og i dette
kaos har et anseeligt antal irakere har fundet vej til Danmark, der ikke vil
vedkende sig sit ansvar over for disse mennesker, hvis land vi har kastet ud i
krig, ødelæggelse, terror og menneskelig elendighed.
Når BRH mener, at Asylret er kriminelle, fordi vi opfordrer til at skjule
afviste asylansøgere, kan vi kun svare, at de virkelige kriminelle er dem, der
har slået 750,000 civile ihjel i Irak , dem der støtter den massakre og den
regering, der fremturer lige så kritisabelt, som de daværende danske
myndigheder gjorde det i 1930'erne, da de sendte jødiske og andre flygtninge
tilbage til Nazityskland.
Den foregående statsminister fandt grund til, noget forsinket dog, at undskylde
dette knæfald for Tysklands - uden at hans selverkendelse dog rakte til at
indse, at hans egen regering i vore dage er skyldig i en lignende og
sammenlignelig adfærd.
Asylret er overbevist
om at historien vil dømme Birthe Rønn Hornbech. Og vi er overbeviste om at
historien vil frikende os. Ganske som historien har gjort det før.
Asylret,Said Parvin
04.09.09
Gelsted-Kirk-Scherfig-Fonden
Nytorv
13B, 2.
Postboks
1401
9100 Aalborg
Gelsted-Kirk-Scherfig-Fondens årlige pris
går i år bl.a. til
Asylret ved Said Parvin.
Hædersprisen
uddeles hvert år til en person eller organisation, der har ydet en betydelig
indsats bl.a. for fremme af social eller etnisk ligestilling og fred.
Fondens bestyrelse
finder, at netop Asylret har gjort sig fortjent til at modtage en pris i år,
for deres arbejde med at forhindre Danmark i at overtræde Menneskerettighederne
ved at nægte 22 herboende irakere ophold af humanitære grunde.
Den danske regering
har i stedet valgt at udvise de irakiske asylansøgere til en uvis skæbne i et
land præget af vold og bombeangreb.
Prisen er på kr.
10.000,- og motiveres af Johanne Schmidt Nielsen, MF for Enhedslisten ved et
arrangement den 7. november 2009 hos 3F, Trekronergade 26, Valby.
Udover Asylret
uddeler Gelsted-Kirk-Scherfig-Fonden samme dag pris til skuespiller Flemming
Jensen, entertainer Jesper Klein og til Sjakket.
På bestyrelsens
vegne
Gitte Thomsen
formand
Tilbage til forsiden