091015logo_transparent

 

Fredsstafet

starter lørdag d. 24. Okt. Kl 10 på P-pladsen ved

Fasanvej-Rådhus Alle’

og går nordenom og igennem gågaden .

 

Det drejer sig om at vi fra Frederikshavn skal opstarte en fredsstafet igennem Danmark som skal slutte i København. Og…

Her skal den danske fredsstafet mødes med den internationale del af Verdensmarch for Fred og Ikke-vold, når den d. 30. oktober ankommer til København fra Oslo og Stockholm.

 

Vi  her i Frederikshavn vil gå sammen med alverdens fredselskende mennesker for at fortælle magthaverne, at vi ønsker afskaffelse af alle atomvåben og nedrustning af konventionelle våben

 

Vi vil hjælpe politikerne hertil gennem at skabe en fælles bevidsthed om det skrigende behov for en bredt funderet fredskultur som bygger på ikkevoldelige konfliktløsninger,  som vil gøre det muligt for os at afvise,  ikke blot den fysiske vold på alle niveauer, men også  enhver anden form for vold(økonomisk  ulighed ,  diskrimination, psykisk-, religiøs og kønsmæssig vold mv.)

 

Vi vil gennem deltagelse i Verdensmarchen for Fred og Ikke-vold minde om FNs fredskulturtiår inden det rinder helt ud i 2010 og sande at "Fredskultur er en transformation fra magtens og frygtens logik til fornuftens og kærlighedens magt." Og at denne transformation er en helt nødvendig forudsætning for at vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid med løsning af alle de aktuelle kriser og udfordringer som jordens befolkninger står overfor. Og samtidigt er ressourceoptimering gennem atomvåbenafrustning, nedrustning og fred del af løsningen.

Fredsmarchen støttes af bl.a. Desmund Tuto og Daila Lama

 

Er du med på at deltage i denne positive internationale begivenhed og samtidigt sætte Frederikshavn på verdenskortet, så  mødes vi på lørdag d. 24. Oktober kl 10 på  Rådhusets P-plads på hjørnet Fasanvej-Rådhus Alle.

 

 

Her bydes deltagerne velkommen og vi synger en fredssang og hører en tale af Jacquline fra Congo og så vandrer vi af sted med verdensfredsmarchens banner i spidsen, forbi Det Musiske Hus og ad Parallelvej, forbi biografen og sydpå ad gågaden til Fisketorvet, Her bliver der ophold på Fisketorvet med oplæsning af Benny Andersen-digt af Jette Toft, tale af en tamil og en sang og med mulighed for spontane indslag. Herfra fortsætter fredsmarchen så ad Rimmensgade og Parallelvej tilbage til Fasanvej, hvor fredsmarchen afsluttes  på Rådhusets P-plads med sang og tale.

 

Her sender vi så fredstafetten videre til Aalborg, hvor den gør det første ophold på JF Kennedys Plads kl. 13 - på sin vej til København, og videre med Verdensmarchen for Fred og Ikke-vold til den når sit endepunkt i Argentina efter at være startet på New Zealand d. 2 oktober på Mahatma Gandhis fødselsdag.

 

Interesserede kan læse mere om Verdensmarchen for Fred og Ikke-vold på www.verdensmarch.dk , Facebook , høre på www.arnehansen.net/dialog/fred og må meget gerne kontakte Arne Hansen, Aldrig Mere Krig, på mobil 30420818 eller post@arnehansen.net .

 

 

læs om Fredsstafettens videre vej gennem Danmark og til København på http://www.verdensmarch.dk/kalender/stafet.php

 

 

Tilbage til forsiden