D. 14.11.09 Modtaget fra Ihsan Adham ihadham@hotmail.com fra http://politiken.dk/politik/article835024.ece med ønske om rundsending
Politik 13. nov 2009 KL. 23.51
|
SF siger ét, men gør noget andet i udlændingepolitikken, mener Marianne Jelved. Her er tre eksempler:
1 Repatriering. I denne uge blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at forhøje tilbuddet til udlændinge, som ønsker sig tilbage til deres hjemland. Udlændinge, der forlader og for evigt frasiger sig ret til permanent ophold i Danmark, kan fremover få 116.954 kroner. For børn er det 35.651 kroner.
SF’s integrationsordfører, Meta Fuglsang, var kritisk og sagde til Berlingske Tidende:
»Det bekymrer mig, at man ikke kan komme tilbage igen. Som det er i dag, har man jo mulighed for at vende tilbage til Danmark«. I en fælles pressemeddelelse med S udtalte Meta Fuglsang senere:
»Det er et godt forslag, som ligger fuldstændig i tråd med Socialdemokraternes og SF’s egne forslag og politik«, og videre:
»Når man har fået de 100.000 kroner i hånden, så skal der selvfølgelig ikke længere være mulighed for at vende tilbage til Danmark. Så skal ens opholdstilladelse bortfalde«.
2 Humanitært ophold. I sidste uge var Enhedslisten, R, SF og S enige om en tekst, som klart definerer, at det er integrationsministeren, der bestemmer, om afviste asylansøgere kan få humanitært ophold i Danmark. Med teksten ville rød blok ifølge R sikre, at man kunne holde Birthe Rønn ansvarlig i sagerne om de afviste irakere, som ikke har fået humanitært ophold. Men både S og SF sprang fra aftalen og stemte for regeringens vedtagelse i stedet for.
3 Brorson Kirke. Villy Søvndal fordømte i hårde vendinger rydningen af kirken. »Engang var Danmark forbundet med en smule storsind over for mennesker, det savner jeg i den her situation«. SF bakkede alligevel op om udvisningerne.
Jeg beklager, at Jelved har behov for at udstille andre for at fremstille de radikale som et humanistisk parti
Meta Fuglsang, SF
Den radikale integrationsordfører, Marianne Jelved, retter en usædvanlig
hård kritik mod SF, som hun beskylder for at føre vælgerne bag lyset i
udlændingedebatten.
Ifølge Jelved vil SF på den ene side fremstå som et humant venstrefløjsparti,
men når det kommer til konkret udlændingepolitik, er SF bange for at gå imod
regeringen og Dansk Folkeparti.
»SF kører et dobbeltspil med to forskellige profiler i offentligheden for at få
det til at se ud, som om det gamle SF fortsat er der. Men når det kommer til
stykket, er SF hele tiden bag Socialdemokraterne i udlændingedebatten. SF tør
simpelthen ikke være i opposition til regeringen, Dansk Folkeparti og
Socialdemokraterne på denne her dagsorden, og det er beklageligt«, siger
Marianne Jelved.
Zigzagkurs om repatrieringsordning
Hun peger blandt andet på SF’s seneste zigzagkurs i debatten om den såkaldte
repatrieringsordning, hvor regeringen og Dansk Folkeparti vil tilbyde
indvandrere en check på 116.954 kroner for at rejse tilbage til deres hjemland
– uden mulighed for at vende tilbage til Danmark.
LÆS ARTIKEL Udlændinge får 100.000 kr. for at rejse hjem
En ordning, som SF i første omgang ville ændre for de udlændinge, som fortrød tilbuddet.
Det sagde SF’s integrationsordfører, Meta Fuglsang, samme dag, som VKO havde
lanceret sit forslag. Senere på aftenen ændrede SF og Fuglsang dog holdning.
»Når man har fået de 100.000 kroner i hånden, så skal der selvfølgelig ikke
længere være mulighed for at vende tilbage til Danmark. Så skal ens
opholdstilladelse bortfalde«, udtalte Meta Fuglsang i en fælles
pressemeddelelse med Socialdemokraterne.
SF spiller falsk melodi
Og det er lige netop et klassisk eksempel på SF’s dobbeltspil, understreger
Jelved.
»I offentligheden så det ud, som om SF faktisk støttede de radikale, som er
modstandere af forslaget. Problemet er, at SF spiller en falsk melodi. Selv om
SF støttede de radikale hele dagen igennem, så sendte partiet en
pressemeddelelse om aftenen, hvor man pludselig støttede VKO’s forslag. Dagen
efter havde flere aviser historien om, at R og SF er enige, men det passer jo
ikke«, siger Marianne Jelved.
Jeg forstår udmærket, hvis vælgerne ikke rigtig kan få øje på den store forskel mellem S og SF – og så regeringen og Dansk Folkeparti.
Marianne Jelved
»Derfor er det vigtigt at gøre
offentligheden opmærksom på, hvem der egentlig mener noget andet end regeringen
og Dansk Folkeparti. Det gør vi nemlig«, understreger hun.
SF: Det er tæt på at være tarveligt
I SF afviser Meta Fuglsang kritikken.
»Det er tæt på at være tarveligt, at Marianne Jelved forsøger at fordreje det,
jeg har sagt i udlændingedebatten for at score nogle point. Jeg beklager, at
Jelved har behov for at udstille andre for at fremstille de radikale som et
humanistisk parti«, siger Meta Fuglsang.
»Hun føler tilsyneladende et vældigt behov for at promovere de radikale som
humanister. Det er al ære værd, men det betyder jo ikke, at vi andre ikke er
det«.
Taler med to tunger
Socialdemokraterne og SF har med et fælles udlændingeudspil sidste år kopieret
regeringen og Dansk Folkepartis politik i forhold til at bremse antallet af
udlændinge, der kommer til Danmark. En beslutning Jelved beklager, da vælgerne
dermed ikke kan få øje på en opposition, som vil en anden vej.
»Jeg forstår udmærket, hvis vælgerne ikke rigtig kan få øje på den store
forskel mellem S og SF – og så regeringen og Dansk Folkeparti. Der er
selvfølgelig en række områder, blandt andet forholdene for asylansøgerne, hvor
vi vil noget andet, men alt for ofte ender S og SF med at mene det samme som
regeringen og Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken«, siger hun.
Ifølge Jelved er der flere eksempler på, at SF taler med to tunger i
udlændingedebatten. I sidste uge var alle partier i rød blok enige om en fælles
betænkning om humanitære opholdstilladelser, men både SF og S sprang i målet og
endte med at stemme for regeringens forslag. Under sommerens rydning af
Brorsons Kirke efterlyste Villy Søvndal mere storsind over for de afviste
irakere, men omvendt bakker SF samtidig op om udvisningerne.
Forarget over opbakning til skrub-af-check
Men det er især opbakningen til en skrub-af-check, der forarger den tidligere
radikale leder. Hun mener, det er uanstændigt, at så bredt et flertal i
Folketinget er med til at stemple og definere befolkningsgrupper, som man helst
så rejse ud af landet.
»Flertallet i Folketinget definerer nu, hvem man ønsker i landet, og hvem man
ikke ønsker. Det er et stort etisk problem. Vi skal altså ikke hjælpe
indvandrere, som har det svært, men motivere dem til at rejse hjem og aldrig
komme tilbage. Det er endnu et skridt på vej ind i et ubehageligt
overvågningssamfund, hvor der sker en ensretning, så alle, der er anderledes og
ikke passer ind i billedet, skal have penge for at forlade Danmark. Jeg fatter
overhovedet ikke, at Socialdemokraterne og SF kan gå med til det her. Jeg
fatter det ikke«, gentager Jelved.
Men i SF føler Meta Fuglsang sig ikke ramt af kritikken.
»Vi beklager, at der er nogle partier, som tror, at man kan forklare
udlændingepolitikken i en sætning for at få det til at lyde nemt og udstille os
andre. I forhold til Brorsons Kirke beklagede vi jo i stærke vendinger den måde
politiet ryddede kirken på. Vi var enige i, at irakerne skulle forlade Danmark,
medmindre der var grundlag for humanitært ophold eller asyl, og derfor
opfordrede vi til, at myndighederne undersøgte sagerne grundigt. Kritikken er
ikke fair«, siger Meta Fuglsang. (citat slut)
Efterskrift af Arne Hansen:
Og Lørdag d. 14.11.09 ved midnat nåede jeg følgende foreløbige konklusioner – dog inklusive i form af en del spørgsmålstegn:
Når jeg læser om repatrieringsydelse og betingelser på
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/0384F31C-3397-4D56-9E8E-9CDA2E94B72C/0/vejledning_om_hjaelp_til_repatriering.pdf eller hvis det er knækket så brug i stedet
med vejledning af 20.07.2001 som må antages at være gældende og sammenholder med den finanslovsaftale mellem regeringen og DF og som jeg nu forstår at SF og SD også har tilsluttet sig hvad angår det mangedoblede støttebeløb på ca. 100.000 kr inklusive regler om fortrydelsesret, så kommer jeg frem til følgende konklusioner:
Sammenligning af tidligere/nuværende beløb udbetalt ved repatrieringens start pr voksen person:
På siderne 16-17 fremgår at udover dækning af rejseudgifter så støttes med 19.170 kr til etablering + 10.650 kr til erhvervsudstyr og desuden op til 10.650 kr til dækning af transport heraf for hver voksen der opfylder visse betingelser, altså i alt en støtte på op til 40.4770 kr pr voksen person ved repatrieringens start.
Jeg må først bemærke, at
af finansforligspapiret fremgår at ” Der
er efter gældende regler mulighed for hjælp til etablering ved repatriering
(engangsstøtte) på 28.256 kr. for
udlændinge over 18 år” Altså 12.214 kr mindre end i vejledningen fra 2001” Det må jeg efterlyse en forklaring på?
Og så står der
i finanslovsaftalen:” Fremover
udbetales 16.954 kr. for udlændinge over 18 år
… ved
tilbagevenden”
Der
er altså tale om en at regeringen og DF og nu også SF+SD vil reducere det beløb der udbetales ved
repatrieringens start med 11.302 kr.
Hvis de ovennævnte
startbeløb fra den socialdemokratiske-radikale
regerings tid i 2001 på 40.470
kr kan bruges som sammenligningsgrundlag så betyder den indgåede
finanslovsaftale på 16.954 kr en reduktion på hele 23.516 kr og da der
hertil skal lægges den årlige regulering med satsreguleringsprocenten, bliver reduktionen snarere på rundt regnet
25.000 kr i det beløb der udbetales ved repatrieringens start.
Men hvordan kommer de i medierne
hyppigt gentagne ekstra100.000
kr så ind i billedet?
I den nylige finanslovsaftale i den del SF+SD har tilsluttet sig står:
”… og 100.000
kr. for udlændinge over 18 år …efter
at muligheden for at vende tilbage er
bortfaldet” Altså 100.000 kr oveni de 16.954
kr ved tilbagevenden, så i alt 116.954 kr og det er jo sammenlagt beløbsmæssigt klart bedre end selv de 25.000 kr som en
person kunne opnå ved tilbagevenden i 2001.
Men måske er det æbler og pærer vi sammenligner?
Som allerede nævnt er det maksimale beløb ved tilbagevenden reduceret
med 11.302 kr i forhold til
nuværende regler ifølge finanslovsaftalen og med ca. 25.000 kr siden 2001.
Men så kommer det for mig at se springende punkt som der er udtrykt
forskellige opfattelser af nemlig: hvordan indgår fortrydelsesretten i hele
sammenhængen:
Sammenligning
af fortrydelsesretten i 2001 og i den nylige finanslovsaftale:
I
2001 gjaldt
følgende ekstra 12 måneders
fortrydelsesregel udover den ordinære på 12 måneder, altså 2 år under visse betingelser. jf side 28-29:
"Der er tillige skabt mulighed for, at en udlænding i perioden herefter og
indtil der er forløbet yderligere 12 måneder fra udrejsen, kan søge om at
opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet.
Ansøgningen skal imødekommes, hvis den pågældende angiver en rimelig
begrundelse for at udskyde spørgsmålet
om endelig stillingtagen til spørgsmålet om fortrydelse eller en rimelig
begrundelse for at pågældende først vender tilbage til Danmark senere end 12
måneder efter repatrieringen. Som eksempler på en rimelig begrundelse kan
nævnes, at den pågældende endnu ikke
er endeligt etableret i hjemlandet eller det tidligere opholdsland eller, at
den politiske situation i hjemlandet er meget ustabil. ....Ansøgningen kan
indgives både før og efter udløbet af den generelle fortrydelsesret på 12
måneder”.(Afskrift af den billedscannede bekendtgørelse slut)
I finanslovsaftalen nov.
2009 står der kun:” …og 100.000 kr. for udlændinge
over 18 år … efter at muligheden for
at vende tilbage er bortfaldet – typisk
et år….”
Og bortset fra
at et ord som ”typisk” må være en
farlig gummiformulering i et forligspapir at tilslutte sig, hvad betyder så hele sætningen?
Gælder
ovenstående citat fra 2001 om at
"Der er tillige skabt mulighed for, at en udlænding i perioden herefter og
indtil der er forløbet yderligere 12 måneder fra udrejsen, kan søge om at
opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet” stadig væk ? Eller gælder det ikke?
Og hvis det ekstra års
fortrydelsesret i bestemte situationer stadig gælder: udbetales de nye 100.000 (som
måske kun er 75.000 kr i forhold til 2001-beløbet) så altid efter 1 års
repatrieringsophold - eller alternativt under alle omstændigheder først når al
fortrydelsesret efter 2001-reglerne (og samtidig nugældende regler?) er udløbet
efter en repatrieringsperiode på 2 år?
Hvilken tolkning af den dunkle formulering af ”typisk et år” så mon skal gælde flygtninge?
Det er jo også vigtigt
for at kunne kontrollere, hvorvidt
kommunerne i deres bonus-iver markedsfører de korrekte oplysninger,
(også selv om SF+SD ikke tilslutter sig denne del af finansaftalens
udlændingepakke.)
Personligt mener jeg (så
vidt jeg kan overskue det), at det vil være en god ide for SF+SD at sikre
sig en underskrevet og offentliggjort fortolkning fra regeringen og vel DF,
inden man med fuld ret kan gå ud og sige til sine støtter og offentligheden, at
fortrydelsesretten stadig gælder uantastet – uanset hvad andre måtte mene?
Og af denne
dokumenterede fortolkning må det så også vise sig hvor stor negativ betydning,
udskydelsen af de 11.302 kr (måske 25.000 i forhold til 2001) af det
tidligere udbetalte beløb ved tilbagevenden til i stedet at blive en del af de
100.000 kr, kan blive?
Og nu afventer jeg
spændt på at få korrektioner fra de mere eller mindre indviede parthavere i
finanslovsaftalens udlændingepakke?
- som jeg så vil opdatere med her straks og endelig rundsende ovenstående Politiken artikel som jeg fik d. 14/11 om formiddagen fra Ihsan Adham ihadham@hotmail.com for rundsending til interesserede.
Med venlig hilsen Arne Hansen mobil 30420818
Sidste:
D. 15.11.09
Meta Fuglsang SFs
udlændingeordfører skriver i et svar på ovenstående bl.a.
Jeg er helt enig med
dig, at det er vigtigt at få svar på alle spørgsmål inden vi siger ja eller nej
til noget. Vi plejer at stille spørgsmål til de lovforslag der kommer, indtil
vi føler os sikre på, hvad konsekvenserne er, og jeg skal nok være meget
opmærksom.
Det er vigtigt at forstå, at vi netop ikke er regering - desværre.. - og derfor
ikke har adgang til hvad de tænker og tolker, hverken i denne eller andre
sager.
Konkret har jeg bare forholdt mig til, at et beløb ved repatriering blev større
- og det har jeg svært ved at se et problem i.
Det er efter min mening en "fælde" der stilles op for os, at vi skal
forholde os til dunkle detaljer og store armsving, som om vi var regering. Vi
kommer bare til at slås indbyrdes - en rigtig dårlig idé. De onde lo og de gode
græd..
Så - vi vil gerne forbedre repatrieringen. Vi spørger selvfølgelig ind til det,
så vi ved hvad det kommer til at betyde. Vi vil ikke give kommunerne en opgave
at finde og forulempe udlændinge. Og lad os så se selve lovforslaget, så vi kan
forholde os til det konkrete. - slutter Meta Fuglsang, SF.
Og
generelt:
Interesserede med behov
for afklaring af spørgsmålet om hvorvidt nogen taler med 2 tunger i
udlændingedebatten kan muligvis generelt få hjælp ved at høre et interview med hhv
SFs
udlændingeordfører
Meta Fuglsang d. 14.09.09 på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090914Metafuglsang64.htm
fra Frederikshavn Lokalradios Dialog-redaktion http://www.arnehansen.net/dialog/
Og de Radikales Marianne Jelved umiddelbart efter tiltræden som de Radikales udlændingeordfører d. 21.08.09 i Weekendavisen på http://www.arnehansen.net/091114intJelvedudlordf.htm
Og fra et noget ældre interview da hun var uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090119Jelved64.htm
Tilbage til forsiden