Fra Holger Terp <holgerterp@ pc.dk> Det Danske Fredsakademi http://www.fredsakademiet.dk/
Dansk fredsmusik
Artiklen gennemgår den danske fredssangs historie og sætter den ind i et
aktuelt perspektiv. En stor del af sangene samt deres noder og
grammofonpladeindspilninger kan læses og høres i Fredsakademiets sangbøger så
de kan bruges i undervisning og til fredsmøder.
http://www.fredsakademiet.dk/abase/sange/index.htm
Kritik modtages gerne
Dette er den første af en række udsendelser om dansk
fredsmusik produceret af Holger Terp, Det danske Fredsakademi.
I disse udsendelser vil jeg som den første her til lands gennemgå den danske
fredsmusiks historie og udvikling som den har afspejlet sig kulturelt, hvortil
der er to hovedkilder til denne historie: Bogtrykte noder og sangbøger samt
grammofonplader.
Afgrænsninger:
Men inden musikken slippes løs er det nødvendigt at foretage nogle
afgrænsninger der samtidig begrunder valgene af musikeksempler til disse
udsendelser.
For det første: Hvad er dansk og hvad er fredsmusik?
Fredsmusik er propaganda. Basta: Musik med en mening og holdninger. Nøjagtig på
samme måde som nationalsange og militærmusik reflekterer deres politiske
holdninger.
Siden middelalderens kongelige enevælde, nationalromantik og krige er Danmark
geografisk skrumpet ind. Dette kulminerer med den dårekistemodne politiske
ageren under fredsforhandlingerne i London efter den tabte krig i 1864, hvor
Sønderjylland tabes til østrigerne og preusserne - begivenheder, der er
beskrevet i Bertha von Suttners roman ”Ned med våbnene”.
Nu er ”De gamle kongekriges tid forbi” jubler litteraten Alfred Ipsen
(1852-1922) i Fredsvennernes sanghæfte.
En række norske og svenske sange kunne derfor godt medtages i udsendelserne.
I Danmark er der ud over dansk talt tysk, fransk, latin, norsk og svensk. Er
det muligt at finde danske fredssange på disse sprog, kan de også godt
inddrages i udsendelserne.
Her tænker jeg eksempelvis på den latinske salme eller kanon ”Dona nobis pacem”
– giv os fred; hvis melodi menes at stamme fra den italienske komponist
Palestrina og som danske skolebørn sang efter besættelsen. Salmen som på
italiensk kaldes en fredskantate, anvendes bl.a. af den tyske komponist Johann
Sebastian Bach i Messe i H mol (BWV 232) fra 1714 samt af en række andre
klassiske komponister. Kanonen er i Danmark medtaget i almindelige sangbøger
efter 1980’erne og den er internationalt indspillet på et halvt hundrede
grammofonplader efter anden verdenskrig.
Er man ikke så stiv ud i latinen kan ”Dona nobis pacem” synges på andre sprog
som ligger mere for:
Daj nam mir
Dă-ne pace nouă
Donaci la Pace
Dona'ns la pau
Donne nous la Paix
Ge oss freden
Gebe uns Friede
Geef ons vrede
Gef okkar fríð
Giv os fred
Give us Peace
Δoς μας την
ειρήνη
Даj нам мир
Дай нам мир eller
תן לנו את
השלום
Skal oversatte sange medtages?
Skal udenlandske sange produceret i Danmark medtages?
Udsendelserne søger at vise, at danskerne igennem tiden har haft et bredt udsyn
på dette område og at dette reflekteres i disse programmer.
Hvad er fred for en størrelse?
Vi lader lige spørgsmålet stå på skærmen et øjeblik.
Hvad er fred?
Fred kan være en del af international politik, jura og religion og er ofte én
skøn sammenblanding af alle tre elementer. De gamle nordboer anså fred for den
tilstand, hvor kornet gror, dyr får unger, børn fødes. Det hed i skålen: år og
fred. Og det drak man så det påbudte juleøl på. År betyder frugtbarhed.
Er krigsbeskrivelser i sange nok til at de skal medtages eller skal teksten
være klart pacifistisk?
Skal vi medtage oversatte sange og udenlandske sange produceret i Danmark?
Hvor rummelige skal vi være?
Historisk gennem gang af fredssange og-musik:
I en af middelalderens tidlige ballader Svend i Rosengård beskrives krigens
rædsler; visen er registreret af Julius Paludan, Danmarks literatur i middelalderen,
med henblik til det øvrige Nordens som grundlag for universitetsundervisning,
1896. De folkelige eventyr og skillingsviser beskrev senere i
middelalderen den almindelige modvilje til den forhadte soldatertjeneste og
krigspligt. Mallebrok døde i krigen og efterlod sig ikke andet end sin enke,
uniform og våben hedder det i den meget lange franske spotte- og soldatervise
fra det 16. århundrede. Malbrouck s'en va-t-en guerre.
Malbrough s'en va-t-en guerre
Mironton, mironton, mirontaine,
Malbrough s'en va-t-en guerre
Ne sait quand reviendra (bis)
Sikke et eftermæle at få, men virkeligheden er lidt anderledes i det her tilfælde: de franske soldater troede, at den kommanderende engelske general John Churchill, hertugen af Marlborough døde under slaget ved Malpaquet i 1709 under den spanske arvefølgekrig. Visen går i glemmebogen men dukker så op i forbindelse med den fransk-tyske krig 1870-1871, hvor den bruges pacifistisk. I Frankrig er sangen første gang bogtrykt mellem 1762 og 1778 i Chansons, Vaudevilles et Ariettes Choisis par Duchemin.
Den danske bogtrykte skillingsvise er ældre end de trykte franske udgaver: Hvem der var bragt visen til Danmark vides ikke. Et forsigtigt gæt kunne være danske lejesoldater i Frankrig. Skillingsvisen er trykt i flere danske udgaver først som ”Een nye Viise om General Malbrochs Krigsbedrifter og Død”: Schiørring´s "Blandinger for Sang og Claveer - Som et Anhang til det første Bind", Kiøbenhavn 1787, skriver Per Sørensen i ”Dansens og musikkens rødder 71”, Mallebrok fra hele landet - 2. del:
Malbroch i Leding farer,
Miro ton ton ton, miro tene;
Malbroch i Leding farer,
Hans Hu til Orlog stod. :,: :,: :,:
Han kommer hjem til Paaske,
Til St. Hansdag forvist.
St. Hansdag var forgangen,
Malbroch kom ei igien.
Hans unge Frue ganger,
Paa høie Loft at staae.
Hun seer den unge Svend kommer,
I Sort saa var klæd.
Hvad Nyt, hvad Nyt fra Krigen?
Hvor gaaer det min Gemahl?
Din Rosens Kind vil blegne,
Naar du mit Budskab hør.
Afføre din Skarlagen,
Og al din Prydelse.
Malbroch er død i Krigen,
Og lagt i sorte Jord.
Han blev til Graven baaren,
Af fire Høvedsmænd.
Den første bar hans Sabel,
Den anden bar hans Skiold.
Den tredie bar hans Harnisk,
Den fierde ingen Ting.
Der han til Graven var baaren,
Gik vi alle hiem igien.
Mænd gik med deres Qvinder,
Jeg eene gik igien.
Leding er krigstogter uden for landets egne grænser.
I den kendte folkevise om slaget ved Lena i 1208 berettes det:
”Vi lode der lyde Basuner og Horn,
de sloge hverandre, som Bønder slaa Korn,
der gaves et Skraal og Bulder ved,
som Himmelen skulde faldet ned,
en Røg der op i Himmelen stod
af Støv, Hede og Mandeblod.”
Hedder det i indledningen
Og resultatet:
”der græder saa mangen Enke
og halv flere faderløse Børn.
De Fruer stander i Højeloft,
de venter deres Herrers Komme;
Hestene de kom blodige hjem,
og Sadlerne de var tomme. ”
Med omkvædet:
”Ud føre de Riddere deres Skjolde; det græder saa mangen.”
Med resultatet:
”nu stander Landet i Vaade.”
De grædende enker gør igen i en lang række fredssange verden
over.
Visen findes bl.a. i Axel Olriks: ”Danske folkeviser i udvalg”, 1899. s. 44 og
s. 52.
Temaet for en række af middelalderens soldaterviser ikke blot
i Danmark men også i resten af Europa er sentimentalt: Vanskelighederne med at
forlade hjemmet og kæresten samt hjemveen og nostalgien i tjenesten: ”Åh,
Maria, jeg vil hjem til dig”.
Da den danske folkekirke i denne periode reelt fungerer som
en statskirke er der ikke mange fredsommelige danske salmer. En håndfuld
aftensange om fred er det blevet til så som B. S. Ingemanns: ”Fred hviler over
land og by” og ”Dejlig er jorden”:
”Det var i treårskrigens dage omkring 1850, da der var uro i landet. Alle var
tynget af krigen, og til den gamle folkemelodis toner fandt Ingemann udløsning
for det, han selv følte, og for det han mente, at folk trængte til at høre: Et
ord fra himlen om fred på jord. Således blev salmen ”Dejlig er jorden””
til," skriver Erland Skovbjerg i artiklen ”Juledigteren fra Sorø” på
Folkekirkens hjemmeside.
”Slaget ophørte over Marken, for Skjalden havde sjunget Fredssangen” hed det.
Efter 1864-krigens militære og politiske nederlag blev den
menige danske befolkning i høj grad idealister. Det starter i nogenlunde
kronologisk orden med højskolebevægelsen og fortsætter med afholdsbevægelsen,
frikirkebevægelsen, andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og fagforeningerne,
fredsbevægelsen og kvindebevægelsen.
Der er to væsentlige begivenheder i denne sammenhæng som
sætter skub i den danske produktion af fredssange i slutningen af det nittende
århundrede: Fremkomsten af en fredsbevægelse og fremkomsten af en
arbejderbevægelse. I de sociale og politiske bevægelser digtede og sang
medlemmerne mod krig, militarisme og nationalisme og man støttede den
internationale solidaritet og fredsbestræbelserne.
Udgivelser af hefter og bøger med fredssange,-noder og
–musik:
Frem til 1912 kendes der internationalt kun en lille
håndfuld bogtrykte noder med fredssange udgivet i fredsbevægelsesregi samt en
snes engelsksprogede salmer med fred som tema. Desuden bør der her nævnes
en række fredssange skrevet i forbindelse med og efter den amerikanske
borgerkrig.
Allerede i 1896 udkommer ”Fredsvennernes sanghæfte” i København,
en af de tidligste sangbøger med fredssange, om ikke den første sangbog med
fredssange overhovedet. Hæftet på 32 små sider indeholder 23 danske og norske
fredssange skrevet i perioden 1870 og fremefter.
Irske James Bisset’s: ”The peace offering : songs, on the
signing of preliminaries, and ratification of peace, October 1st and 10th, 1801
; also, The Irish Union; and several miscellaneous songs, adapted to familiar
tunes ...” fra 1801 kan med lidt god vilje regnes som en af de første sangbøger
med fredssange, selv om den også indeholder en del drikkeviser. Anledningen til
sangbogens fremkomst er fredsslutningen mellem Frankrig og Storbritannien under
Napoleonskrigene. Værket er digitaliseret af Google og kan læses online.
I 1908 udsender Dansk Kvindesamfund deres store Sangbog for
danske Kvindeforeninger med 79 sange, herunder en del fredssange.
Efter første verdenskrig er udgivelsen af fredssangbøger i Danmark parallel med
udgivelserne i de andre europæiske lande og i USA.
Den nystartede fredsgruppe Aldrig mere Krig udsender i 1926
en sangbog. Hæftet på 32 sider og indeholder 19 sange.
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed publicerer
i 1933 en fysisk set lille sangbog med 48 sange, hvoraf de fleste er
fredssange. Senere i 1949 udgiver Ligaen en forøget udgave af sangbogen på 188
sider og med 140 sange og deres noder i en publikation der minder om en lille
højskolesangbog. Her støder vi på Josias Billes sang: ”Klokke ring Fred” fra
1915. Den formodentlig første danske sang indspillet på grammofonplade.
Under eller lige efter fascisternes besættelse af Danmark duplikerer nødhjælps- og genopbygningsorganisationen Fredsvennernes Hjælpearbejde et sanghæfte til internt brug der tilsyneladende ikke er nationalbibliografisk registreret. Hæftet som er i Fredsakademiets arkiv indeholder 78 hovedsageligt skandinaviske, engelske og tyske numre. Der er kun enkelte fredssange heri, eksempelvis ”Chanson International du Service Civil” på engelsk, tysk og fransk og Gotfred Benjamin Rodes aftensang ”Aftenrøden skær og fin” med musik af Carl Nielsen; sakset fra ”Sangbogen "Danmark"” fra foråret 1923.
Chanson International du Service Civil i fransk version :
Toi qui fait de nos misères
Disparaître la moitie
Viens nous faire vivr' en frères
Charme pur de l'Amitié.
Quel spectacle sur la terre
Si le monde aimait tes lois!
Plus de troubles plus de
guerres,
Et la Paix sous tous les toits!
Parles aux
âmes trop altières
Et les soumets à ta loi
Viens ranger sous ta bannière
Tous les peuples à la fois.
Chanson International du Service Civil engelske version :
Thou who
lightenest our burden
and removest half our woes
come to make us live as a brother
and forget that we were foes
What a
paradise terrestrial
If the people loved thy ways!
No more fighting, no more trouble,
And peace through all our days.
Speak to
them that are too haughty
And submit them to thy laws.
Bring together all the peoples
And unite them in thy cause
Chanson International du Service Civil i tysk version :
Komm, du Lindrer unsrer Schmerzen
Nimm von uns der Feindschaft Bann,
Das aus jedem Menschenherzen
Freundschaft nur erblühen kann.
Welche Wonne wär' das leben
Ehrte man nur dein Gebot
Keinen Krieg würd es mehr geben
Und vertrieben war’ die Not.
Sprich zu den zu stolzen Seelen,
Dein Gesetz tu ihnen kund,
So dass neimand möge fehlen
In dem Weltenfreundschaftsbund
Oversættelserne til de forskellige sprog er ikke ordrette.
Sangen er så vidt vides ikke oversat til dansk.
International Civil Service blev oprettet i 1920 og organisationen var
inspirationskilden til det danske nødhjælpsarbejde rundt om i Europa under og
efter anden verdenskrig..
Ifølge International Civil Services arkiv er ophav til sangen ukendt.
Aftensangen Aftenrøden skær og fin
Aftenrøden skær og fin
Slukkes ud, mens Klokker ringe,
Fuglen standser træt sin Vinge,
Møllen standser også sin.
Hvert et Dyr nu søger Hjem
Eller Seng på Marken reder,
Snart sig Nattens Mørke breder
Som et Tæppe over dem.
Mennesket sig lægger ned
Allersidst med Kind paa Pude,
Og derinde som derude
Har den hele Verden Fred.
Nævnes fra denne sangbog bør nok også den norske politiker Anders Vassbotns «Å leva det er å elska» fra den norske avis Firda, 14. juni 1893:
Å leva det er å elska
Det beste di sjel fekk nå,
Å leva det er i arbeid
Mot rikare mål å trå.
Å leva det er i livet
Å finna det største verd.
Å leva det er å vinna
Til sanning i all si ferd.
Å leva det er å leggja
All urett og lygn i grav
Å leva, det er som havet
Å spegla Guds himmel av.
Kampagnen mod Atomvåben udgav et udateret hefte med 30 sange, hvoraf der er både danske, engelske og en enkelt tysk sang imellem.
I 1983 udsender folk i forbindelse med Nej til Atomvåben Fredssangbogen på 128 små sider med danske og engelsksprogede fredssange.
Og i fredsåret 1986 publicerer Danmarks Radio: Sange for fred.
Enkelte sangbøger kan være overset.
En del endda gode sange har aldrig været trykt i fredsbevægelsernes sangbøger.
Enkelte sanges historie:
Ved kvindernes fredsmøde 15. maj 1899 uropføres Tekla Griebel Wandalls (1866 - 1940) kantate Fred til tekst af Bjørnstjerne Bjørnson i uddrag:
»Mødre, mødre
klager med mig, klager
över mans-viljen
den øder vort værk...
Det er ikke livet alene,
I myrder
men dens tusentrådede spind
bakenom,
alle dets muligheder!
Ikke mænnesket alene
ikke denne ene ædle,
men det ædle, som fæster ved,
og alt det ufødte av ham.
De beste, de beste
myrder I, slægt æfter slægt.
ti de beste var de modigste.
I hærger fædrelannet
mens I værger det.»
Citeret fra Pontus Wikners: Missbrukad kvinnokraft och kvinnopsykologi fra 1914 s. 46. ”Jeg lar nu sende Dem min fortale om fredssaken, og et par opsæt om kjønsforholdene, som har vakt meget opstyr. – Jeg har netop skrevet et freds-oratorium i stor stil, som Edv. Grieg sætter i musik. Blir denne god (og det håper jeg), da blir dette en tale til værden, i sit slags enestående. I dette oratorium optræder præsterne på den ene side (sammen med de vildeste valkyrier, arverøsten og garnisonssoldater) og på den annen side sammen med mødrene og reformatorerne "fredsfyrsten"”. Bjørnstjerne Brorson: Uddrag af brev til Emanuel Hansen 27/8 1891. Fredsoratoriet blev udgivet af Dansk fredsforening året efter ”til fordel for Verdensfredsbureauet”. Der er et eksemplar tilbage af pjecen som er på Det kongelige Bibliotek.
En sang fra 1905 har både tekst og melodi komponeret af
Svend Grundtvigs datterdatter Elisabeth Boisen (1850-1919): „Fred pa
jord"; der udkom samtidig i Danmark, Sverige og England udgivet af Peder
Friis i København. ”Sangen var inspireret af den fra forfatterinden Bertha von
Suttner stammende, bekendte fredsbevægelse; netop i 1905 modtog hun
Nobelfredsprisen, en begivenhed, som vel har været anledningen til Elisabeth
Boisens komposition” meddeler Grundtvig eksperten Steen Johansen i tidsskriftet
Fund og Forskning, fra 1978.
Denne begivenhed inspirerede desuden til både en tysk og en portugisisk
fredssang: ”Die Waffen nieder ”og ”Hymne de la paix”.
Titlen Fred på jord genbruges af arbejderdigteren Rudolf Nielsen i 1928 eller
1929 i en besk kommentar til julesalmen Glade jul, dejlige jul!; Rudolf
Nielsens digt sættes i musik af norske Jon Arne Corrll i 1973.
Forudsætningen for danske fredssange på grammofonplade er ankomsten af de udenlandske pladeselskaber her til landet. Det sker i 1903. Langt størstedelen af den musik som blev indspillet frem til første verdenskrig var klassisk musik, nationale sange, militærmusik og romancer: kærlighedssange. Vi skal frem til verdenskrigen før der sker noget nyt på musikfronten.
Indspillede danske fredssange i udvalg:
Forfatteren Jeppe Aakjærs (1866-1930) digt Militarismen fra 1913; er indspillet af folkemusikeren Kjeld Ingrisch (1925-2000) i 1978 på LP’en Mulm og malm.
Første og to sidste vers:
”Saa sidder I gamle Gubber der
og mimrer om Landets Værn
og spænder om Danmarks Midje Svær
og kobler dets Skæbne til Jern…
Du bragte os stadig til større Fald,
endda vi ofred dig alt,
du trak vor sidste Okse af Stald
og slagted vor bedste Galt.
Se, derfor forlader vi Krigens Sold
i Fred vil vi ta' vore Tørn,
og holder vi end et Skud i Behold
det gemmes til Ulv og Bjørn.”
Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden med tekst af: Alphonse Walleen. "W H" 15937 [År:1914]. Er bogtrykt i: Sange af Sextus Miskow
Kirkeklokker for fred
Klokke ring Fred
Klokke ring Fred med tekst af forfatteren Josias Bille (1882-1961) og med musik af komponisten Sophus Andersen (1859-1923) er indspillet i november 1915 og der eksisterer tre senere danske indspilninger fra 1916, 1925 og 1939. Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden er B siden på den første Klokke ring fred plade. Førsteudgaven synges af kgl. kammersanger (operasanger) Peter Cornelius (1865-1934), og de to efterfølgende af de herrer kgl. kammersangere Niels Hansen (1880-1969) og Marius Jacobsen (1894-1961). I året, hvor anden verdenskrig starter, 1939, er Klokke ring Fred B siden på violinisten Wandy Tworeks (1913-1990) ”Fred her paa Jorden igen”. Klokke ring fred er desuden indspillet på svensk under første verdenskrig samt i starten af anden verdenskrig og der findes også en finsk version fra sidstnævnte krig.
Første vers:
”Ring, klokke, lydt over land, over by,
Meld om en blånende himmel bag sky,
Ring for de sjæle, som stønner i strid,
Klokke, ring fred i vor fejdende tid.”
Klokke ring Fred er medtaget i Ligaens 1949 sangbog, men er
siden gået i glemmebogen. Nævnes i denne forbindelse bør også Uffe Birkedals
oversættelse af den engelske digter Alfred Tennysons (1809-1892) ”Ring ud,
klare Klokker” oprindelig skrevet i 1850.
Næstsidste vers:
”Ring ud hver gammel Sot, som har hærget Jordens Vang;
ring Guldbegæret ud, som gør Sjælen lav og trang.
Ring ud de tusind Krige, som Mindet gruer ved,
ring ind de Tusind Aar med den liflige Fred!”
En vang er en dyrket mark eller eng Sidste vers i Ring ud, klare Klokker mangler i Aldrig mere Krigs sangbog men er medtaget i Ligaens 1949 ditto.
Temaet Klokke ring fred går i parentes bemærket igen i nogle
af de australske freds-sange under og efter første verdenskrig, hvor klokkernes
ringning skulle drage solda-terne hjem fra krigen igen som eksempelvis ”Peace
bells”: for the piano / composed by Florence Hope, 1919. Pacifisternes krav
down under var mere direkte skåret ud i pap, idet den daværende britiske
kronkoloni var blandt de krigsførende nationer. Udviklingen af den australske fredskultur
på noder og grammofonplader under og efter verdenskrigen er forbløffende
parallel med den danske.
Ovre i det amerikanske har de en meget speciel orkesterform som gør det muligt
at høre klokker ringe fred. Det er en orkesterbesætning sammensat af musikere
der spil-ler på hver deres klokke i forskellig størrelse. Det er bl.a.
resulteret i en meget speciel instrumental udgave af verdens mest indspillede
fredssang: ”Down by the Riverside”.
Kirkeministeriet forbød under den kolde krig i et cirkulære af 15. december
1978 klokkeringning i forbindelse med fredsgudstjenester, idet kirkeklokkerne
kun måtte anvendes til militær mobilisering og varsling, ”når radioaktivt
nedfald kan forventes”. Retsgrundlaget herfor er Danske lov fra 1683 og
Kirkeritualet af 1685! Det omtalte cirkulære er ophævet i dag, men
bestemmelserne fra enevælden anvendes den dag i dag til at forbyde menighederne
at bruge kirkeklokkerne i forbindelse med klimatopmødet i København og ved
andre politiske formål.
.
Klokke ring Fred med tekst af forfatteren Josias Bille (1882-1961) og med musik af komponisten Sophus Andersen (1859-1923) er indspillet i november 1915 og der eksisterer to senere danske indspilninger fra 1916 og 1925. Vi vil Frihed og Fred Omkring Jorden er B siden på den første Klokke ring fred plade. Førsteudgaven synges af kgl. kammersanger (operasanger) Peter Cornelius (1865-1934), og de to efterfølgende af de herrer kgl. kammersangere Niels Hansen (1880-1969) og Marius Jacobsen (1894-1961). Klokke ring fred er indspillet på svensk under første verdenskrig samt i starten af anden verdenskrig og der findes også en finsk version fra sidstnævnte krig.
Første vers:
”Ring, klokke, lydt over land, over by,
Meld om en blånende himmel bag sky,
Ring for de sjæle, som stønner i strid,
Klokke, ring fred i vor fejdende tid.”
Klokke ring Fred er medtaget i Ligaens 1949 sangbog, men er siden gået i glemmebogen.
Temaet Klokke ring fred går i parentes bemærket igen i nogle
af de australske fredssange under og efter første verdenskrig, hvor klokkernes
ringning skulle drage soldaterne hjem fra krigen igen. Pacifisternes krav down
under var mere direkte skåret ud i pap, idet den daværende britiske kronkoloni
var blandt de krigsførende nationer. Udviklingen af den australske fredskultur
på noder og grammofonplader under og efter verdenskrigen er forbløffende
parallel med den danske.
Ovre i det amerikanske har de en meget speciel orkesterform som gør det muligt
at høre klokker ringe fred. Det er en orkesterbesætning sammensat af musikere
der spiller på hver deres klokke i forskellig størrelse. Det er bl.a.
resulteret i en meget speciel instrumental udgave af verdens mest indspillede
fredssang: ”Down by the Riverside”.
Jeppe Aakjærs Historiens Sang eller Som dybest Brønd gir altid klarest Vand fra sommeren 1916 findes i to indspilninger: Einar Nørby, med medlemmer af Det kgl. Kapel fra 1940 og Studenter-Sangforeningens fra 1941. Begge indspilninger fra besættelsen mangler tredje vers.
”Endnu en Stund, saa drær den danske Rug,
mens Lærken trilrer og Graagøge kukke.
Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug,
mens hele Verden brænder om din Vugge,
mod dig vort Haab og Manddomsdrømmen gaar,
naar Landsbyklokken signer dine Strande,
naar Aftenrøden højt i Skyen staar
og sænker Fredens Korstegn paa din Pande”.
Mor! Er det Mor? (Soldatens sidste Syn) indspillet i hele tre udgaver i 1919.
I mellemkrigsårene blev Den tapre landsoldat indspillet af Oswald Helmut og Oskar Hansen skrev desuden sangene Den nye Wienervals, Pas på de gamle Pjecer og Sangen om Fred.
Den nye Wienervals er ikke indspillet på grammofonplade.
Den tapre landsoldat er en kommentar til borgerkrigen i Spanien.
Pas på de gamle Pjecer
Sangen om Fred
Fred her paa Jorden igen. Polyphon, 1939.
Besættelsen
Tre soldater gik en tur med tekst af Louis Levy, 1936. Sang: Aase Ziegler, Polyphon X 51351, 1950.
Modstanden mod kernevåben
Gris på gaflen
Fortsættelse følger.
(videresendt efter at havehørt nogle af de gode fredssange,
en kostbar kulturarv, som her stilles vederlagsfrit til rådighed til fri
nydelse og som stadig har aktuel brugsværdi
Hør også ”Fred og Musik”, som indeholder nogle gamle klassiske fredssange - sammen med en gennemgang af deres historie, som typisk er knyttet til modstand mod og forebyggelse af krige. (FLR-Dialog d. 21 juli og 4. august 2009) Hør her på
http://www.arnehansen.net/dialog/fred/090501terpfredsmusik128st.htm
Optagelse fra maj 2009 i Humleborg Radio med John Macko som speaker af Holger Terps tekster. og dertil kommer sangprøver - inspireret af FNs fredskulturtiår (46:23)
2. del (47:27)
Og en tidligere produktion:
Hør fredsbevægelsers brug af musik igennem deres lange historie – med nogle smagsprøver. ( FLR-Dialog d. 3. marts 2009) her på:
http://www.arnehansen.net/dialog/fred/090127fredogmusikfraHolger64.htm
Optagelse fra efteråret 2008 med fredsakademiets webredaktør Holger Terp som bliver interviewet af John Marko, Humleborg Lokalradio i Nordsjælland. (27:15))
Tilbage til forsiden