D. 2. maj var Danmark til eksamen i menneskerettigheder hos FN for første gang. Det gik ikke så godt, men regeringen gider ikke svare på kritikken før til september.
Når det gælder rettigheder for den indfødte befolkning, går det godt for vores
lille land – lige bortset fra ligeløn, klager over politiet, vold i hjemmet og
de handicappede. Men når vi ser på de nye borgere og dem, der gerne vil være
det, så står det slemt til.
FNs eksamen resulterede i 133 konkrete anbefalinger/advarsler til Danmark fra
de enkelte lande. Det emne, der uden tvivl fylder mest, er manglende
ratificering eller implementering af en række internationale og europæiske
konventioner og protokoller. Disse omhandler børn, migrantarbejdere, tortur,
handicap, tvungne forsvindinger, diskrimination samt
økonomiske/sociale/kulturelle rettigheder.
En næsten lige så stor del af punkterne handler om diskrimination, tolerance,
xenofobi, racisme og respekt for mindretal. Og i tæt sammenhæng med dette
følger så flere landes bekymringer omkring udvisningsdomme, trafficking,
udvisning til tortur/diplomatiske forsikringer, refoulement. En del er også
optaget af, om retten til familieliv er i konflikt med vores regler for
familiesammenføring.
Frankrig mener, at asylansøgere bør sikres lige adgang til sundhedsydelser, USA
mener at vi bør gennemgå de nye krav til permanet ophold og statsborgerskab
samt give ophold til ofre for trafficking, Schweitz og Korea mener at vi
udsender afviste asylansøgere til usikre områder som Irak, England er bekymrede
over 24-års reglen, Honduras mener at voldsramte kvinder må sikres ophold ved
skilsmisse, Slovakiet mener at asylansøgere kun bør fængsles som sidste udvej …
det ser heldigvis ud til, at NGOernes rapporter er blevet læst.
Der er ingen undskyldninger for at det rige og stabile, demokratiske Danmark
bevæger sig på kanten eller den forkerte side af menneskerettighedernes linie.
Uanset om mange af de deltagende lande selv har endnu større problemer
derhjemme, må enhver begrundet kritik tages alvorligt. Særlig pinligt er det,
at flere lande henviser til tidligere anbefalinger fra FNs forskellige
komiteer, som Danmark endnu ikke har fulgt, bla. om en børneombudsmand. Der er
tale om en blanding mellem statsdiskrimination gennem lovgivning og almindelig
laden-stå-til.
Michala Bendixen
/ Komiteen Flygtninge Under Jorden
Tilbage til forsiden