12-01-2010

Rønn Hornbech syltede spørgsmål om undersøgelser af asylbørn

Ved hjælp af vildledende henvisninger har integrationsministeren gennem længere tid undgået at svare sine folketingskolleger på spørgsmål om børnefaglige undersøgelser af de afviste irakiske asylbørn. For 20. gang i træk vil hun ikke tale med Information om de afviste irakere

Af: Anton Geist

11. januar 2010 | Historik

Lagt på information.dk 11. januar 2010 kl. 22:00. Bragt i den trykte udgave 12. januar 2010 på side 6 i 1. sektion. Senest opdateret 13. januar 2010 kl. 12:20.

En lægefaglig ekspertundersøgelse afdækker nu, hvad mange længe har frygtet: De irakiske asylbørn i Danmark er ramt af svære psykiske problemer.

Børnepsykiaterne bag rapporten har måttet foretage undersøgelserne af børnene på eget initiativ. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har nemlig ikke set nogen grund til at iværksætte undersøgelserne af børnenes ve og vel.

Tværtimod har hun gennem længere tid givet undvigende og vildledende besvarelser, når folketingsmedlemmer har spurgt ind til emnet.

Hun har både undladt at svare på, om sådanne undersøgelser på noget tidspunkt er blevet udført, og om hun vil sikre sig, at de på noget tidspunkt bliver foretaget.

»At ministeren gang på gang har nægtet at forholde sig til børnenes situation og den manglende børnefaglige vurdering gør den nye undersøgelse af asylbørnenes helt uacceptable lidelser endnu mere belastende for regeringen. Rønn var advaret, men har valgt at vildlede frem for at handle,« siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der gentagne gange har forsøgt at holde ministeren op på sagen.

»Ministeren udviser en enorm arrogance over for Folketinget og tilsidesætter reglerne ved ikke at svare på nogle meget simple spørgsmål. Hun har syltet sagen, og ofrene er i denne her sag de irakiske børn,« siger SF’s integrationsordfører Meta Fuglsang, der også har stillet folketingsspørgsmål om de irakiske asylbørn.

Intet svar

»Vil ministeren i forlængelse af Børnerådets henvendelse sikre sig, at der gennemføres en børnefaglig undersøgelse af hvert enkelt barns tarv og ressourcer?« spørger Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen den 19. juni 2009 i et såkaldt § 20-spørgsmål, som folketingsmedlemmer kan stille til ministre.

»Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2440,« lyder ministerens korte svar dateret 25. juni.

Det er ganske vist Johanne Schmidt-Nielsen, der har stillet spørgsmål nr. 2440, og emnet for spørgsmålet er det samme.

»Mener ministeren, at der ved behandling af sagerne om de børnefamilier, der nu risikerer tvangshjemsendelse til Irak, er gennemført en specifik undersøgelse af børnenes tarv?« lyder forespørgslen.

Ministerens svar, igen dateret den 25. juni, handler imidlertid ikke om de irakiske børn. Det består derimod af standardanvisninger om, hvordan asylansøgere kan opnå opholdstilladelse i Danmark. Det tætteste, ministeren kommer et svar, er en formulering om, at Danmark »i sager, hvor børn er involveret«, er forpligtet til at tage hensyn til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Igen antyder ministeren dog, at der er et svar at finde andetsteds:

»Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. S 2446, S 2447 og S 2448,« forklarer Birthe Rønn Hornbech.

Men heller ikke her er der noget svar på spørgsmålene om de børnefaglige undersøgelser af irakiske børn. Besvarelsen til spørgsmål nr. 2446, dateret den 25. juni, består igen af standardfraser om, hvordan asylansøgere kan opnå opholdstilladelse i Danmark, mens ministeren i besvarelsen på spørgsmål nr. 2447 og nr. 2448, dateret samme dag, udlægger reglerne for tildeling af humanitære opholdstilladelser til børnefamilier.

Heller ikke her

Et par måneder senere, den 28. august, prøver SF’s Meta Fuglsang endnu en gang.

I et udvalgsspørgsmål beder hun integrationsministeren »redegøre for, om der er udført børnefaglige udredninger i de konkrete sager vedrørende børnene i de afviste irakiske asylansøgerfamilier.«

Den 24. september svarer Birthe Rønn Hornbech:

»Jeg kan oplyse, at der under hele opholdet i Danmark kontinuerligt er fokus på det enkelte barns legemlige og psykiske helbredstilstand,« skriver ministeren.

Meta Fuglsang får altså stadig ikke oplyst, om der er foretaget børnefaglige undersøgelser af de irakiske børn, hvis familier står til tvangsudvisning.

Men ministeren henviser efter sin korte besvarelse til »min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 205 af 24. august 2009.«

Besvarelsen af spørgsmål nr. 205 handler om asylbørn med psykiske lidelser, men ikke specifikt om irakiske asylbørn.

Ministeren oplyser, at Dansk Røde Kors har »etableret en udredningsenhed for asylansøgerbørn med særlige behov«, og at alle asylansøgerbørn »skal psykologisk screenes ca. 3 måneder efter ankomsten til landet.«

Men for det første er en screening ikke en klinisk undersøgelse, og for det andet fremgår det sidst i besvarelsen, at ordningen trådte i kraft som pilotprojekt i 2007, altså langt senere end de udvisningstruede irakiske børnefamilier kom til landet.

‘Mvh b’

Heller ikke de udvisningstruede irakiske børns fremtid i Irak har Birthe Rønn Hornbech ønsket at oplyse om.

»Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er blevet sikret, at behandlingskrævende afviste asylbørn kan få behandling ved en tvangshjemsendelse til Irak,« spørger Johanne Schmidt-Nielsen i et udvalgsspørgsmål den 29. juli.

Men da ministeren svarer den 24. august, er det endnu en gang med referencer til andre besvarelser, der ikke indeholder noget svar på det oprindelige spørgsmål.

Heller ikke over for Information ønsker ministeren at svare på spørgsmål om de irakiske asylbørn. Hun har i løbet af i går ikke svaret tilbage på vores forespørgsler. Og i det hele taget ønsker hun ikke at tale med Information om de afviste irakere.

20 gange i træk har hun nægtet at udtale sig til avisen om konkrete spørgsmål i sagen, og da Information den 4. december 2009 henvendte sig til ministeren og bad om et interview, nu hvor man begynder at kunne se tilbage på forløbet om de afviste irakere, lød svaret over mail:

»Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan oplyse yderligere udover alle de mange mange svar, jeg har givet til Folketinget.«

»Men det er klart, at hvis du mailer nogle konkete spørgsmål, vil jeg naturligvis se på om det er noget jeg kan svare på,« tilføjede ministeren. Da Information indvendte, at avisen ikke er interesseret i at maile nogle spørgsmål og eventuelt få svar på dem for så ikke at kunne stille opfølgningsspørgsmål, men i stedet ønsker sig et regulært interview om sagen, lød det korte svar:

»Næ, så er jeg heller ikke interesseret. Mvh b.«

Tilbage til forsiden